The Message

Psalm 22

A David Psalm

11-2 God, God . . . my God!
    Why did you dump me
    miles from nowhere?
Doubled up with pain, I call to God
    all the day long. No answer. Nothing.
I keep at it all night, tossing and turning.

3-5 And you! Are you indifferent, above it all,
    leaning back on the cushions of Israel’s praise?
We know you were there for our parents:
    they cried for your help and you gave it;
    they trusted and lived a good life.

6-8 And here I am, a nothing—an earthworm,
    something to step on, to squash.
Everyone pokes fun at me;
    they make faces at me, they shake their heads:
“Let’s see how God handles this one;
    since God likes him so much, let him help him!”

9-11 And to think you were midwife at my birth,
    setting me at my mother’s breasts!
When I left the womb you cradled me;
    since the moment of birth you’ve been my God.
Then you moved far away
    and trouble moved in next door.
I need a neighbor.

12-13 Herds of bulls come at me,
    the raging bulls stampede,
Horns lowered, nostrils flaring,
    like a herd of buffalo on the move.

14-15 I’m a bucket kicked over and spilled,
    every joint in my body has been pulled apart.
My heart is a blob
    of melted wax in my gut.
I’m dry as a bone,
    my tongue black and swollen.
They have laid me out for burial
    in the dirt.

16-18 Now packs of wild dogs come at me;
    thugs gang up on me.
They pin me down hand and foot,
    and lock me in a cage—a bag
Of bones in a cage, stared at
    by every passerby.
They take my wallet and the shirt off my back,
    and then throw dice for my clothes.

19-21 You, God—don’t put off my rescue!
    Hurry and help me!
Don’t let them cut my throat;
    don’t let those mongrels devour me.
If you don’t show up soon,
    I’m done for—gored by the bulls,
    meat for the lions.

22-24 Here’s the story I’ll tell my friends when they come to worship,
    and punctuate it with Hallelujahs:
Shout Hallelujah, you God-worshipers;
    give glory, you sons of Jacob;
    adore him, you daughters of Israel.
He has never let you down,
    never looked the other way
    when you were being kicked around.
He has never wandered off to do his own thing;
    he has been right there, listening.

25-26 Here in this great gathering for worship
    I have discovered this praise-life.
And I’ll do what I promised right here
    in front of the God-worshipers.
Down-and-outers sit at God’s table
    and eat their fill.
Everyone on the hunt for God
    is here, praising him.
“Live it up, from head to toe.
    Don’t ever quit!”

27-28 From the four corners of the earth
    people are coming to their senses,
    are running back to God.
Long-lost families
    are falling on their faces before him.
God has taken charge;
    from now on he has the last word.

29 All the power-mongers are before him
    —worshiping!
All the poor and powerless, too
    —worshiping!
Along with those who never got it together
    —worshiping!

30-31 Our children and their children
    will get in on this
As the word is passed along
    from parent to child.
Babies not yet conceived
    will hear the good news—
    that God does what he says.

Bibelen på hverdagsdansk

Salme 22

En bøn om frelse med lovprisning af Herrens trofaste hjælp

1Til korlederen: Synges til melodien „Morgenrødens rådyr”. En sang af David.

Min Gud! Min Gud!
    Hvorfor har du forladt mig?
Hvorfor hjælper du mig ikke?
    Hvorfor lytter du ikke til mit skrig?
Dag efter dag råber jeg til dig,
    men du svarer mig ikke.
Hver nat hører du min røst,
    men du giver mig ingen trøst.
Du sidder på din hellige trone,
    du er den, som Israel lovsynger.
Vore forfædre stolede på dig,
    og du reddede dem.
Du hørte deres nødråb og befriede dem,
    du skuffede aldrig deres tillid til dig.

Men jeg føler mig som en ussel orm,
    jeg bliver hånet og foragtet af alle.
Enhver, der ser mig, griner ad mig,
    ryster på hovedet eller vrænger ad mig.
„Er det ham, der stoler på Herren?” håner de.
    „Så lad os se, om Herren redder ham.
Hvis Herren elsker ham så meget,
    så burde han gribe ind og frelse ham!”

10 Herre, du var der, da jeg blev født,
    du gav mig tryghed ved min mors bryst.
11 Fra fødslen har du været den, der hjalp mig,
    hele mit liv har du været min Gud.
12 Hold dig ikke borte fra mig nu,
    for jeg er undergangen nær,
        og ingen andre kan hjælpe mig.

13 Frygtindgydende fjender har omringet mig,
    som en hjord af vilde tyre fra Bashan.
14 Som sultne og brølende løver
    kommer de imod mig med åbent gab.
15 Min styrke er sivet bort som vand i sandet,
    alle mine knogler føles, som er de gået af led,
    mit hjerte hamrer i halsen på mig.
16 Mine læber er tørre som potteskår,
    min tunge klistrer til ganen,
        du har bragt mig til gravens rand.
17 Mine fjender kredser omkring mig som hunde,
    en bande af forbrydere omringer mig.
        De har gennemboret[a] mine hænder og fødder.
18 Jeg kan tælle alle mine knogler.
    Med skadefryd stirrer fjenderne på mig.
19 De deler mine klæder imellem sig
    og trækker lod om min kjortel.
20 Herre, hold dig ikke på afstand.
    Du er min redning, kom mig til hjælp.
21 Frels mig fra døden,
    red mig fra de vilde hunde.
22 Lad mig undslippe løvens gab,
    lad mig ikke blive dræbt af vildoksens horn.

Gud, du har hørt min bøn.
23 Jeg vil fortælle om dig til mine landsmænd,
    jeg vil synge din pris midt i en stor forsamling.
24 Pris Herren, I, der kender ham,
    giv ham ære, Jakobs efterkommere,
        vis ham ærefrygt, Israels folk,
25 for han lod ikke den fortvivlede i stikken,
    han vendte sig ikke bort og gik sin vej.
        Han lyttede til mit råb om hjælp.

26 Jeg vil lovsynge dig, når folket samles,
    jeg vil opfylde mine løfter for øjnene af dit folk.
27 De ydmyge skal spise og alle blive mætte,
    de, som beder dig om hjælp, skal prise dig.
        Må de altid leve under din velsignelse.

28 Alverden skal se det og vende sig til dig, Herre,
    alle folkeslag skal komme og tilbede dig.
29 For magten tilhører dig,
    du er Konge over alle nationer.
30 Alle de fornemme og rige skal bøje sig for dig.
    Alle dødelige mennesker skal knæle ned for dig.
31 Jeg vil leve for dig,
    og min slægt skal tjene dig.
De kommende generationer skal høre
    om dine underfulde gerninger.
32 De skal fortælle om din nåde og frelse
    til slægter, som endnu ikke er født.

Notas al pie

  1. 22,17 Teksten er usikker og meningen omstridt.