The Message

Psalm 144

A David Psalm

11-2 Blessed be God, my mountain,
    who trains me to fight fair and well.
He’s the bedrock on which I stand,
    the castle in which I live,
    my rescuing knight,
The high crag where I run for dear life,
    while he lays my enemies low.

3-4 I wonder why you care, God
    why do you bother with us at all?
All we are is a puff of air;
    we’re like shadows in a campfire.

5-8 Step down out of heaven, God;
    ignite volcanoes in the hearts of the mountains.
Hurl your lightnings in every direction;
    shoot your arrows this way and that.
Reach all the way from sky to sea:
    pull me out of the ocean of hate,
    out of the grip of those barbarians
Who lie through their teeth,
    who shake your hand
    then knife you in the back.

9-10 O God, let me sing a new song to you,
    let me play it on a twelve-string guitar—
A song to the God who saved the king,
    the God who rescued David, his servant.

11 Rescue me from the enemy sword,
    release me from the grip of those barbarians
Who lie through their teeth,
    who shake your hand
    then knife you in the back.

12-14 Make our sons in their prime
    like sturdy oak trees,
Our daughters as shapely and bright
    as fields of wildflowers.
Fill our barns with great harvest,
    fill our fields with huge flocks;
Protect us from invasion and exile—
    eliminate the crime in our streets.

15 How blessed the people who have all this!
How blessed the people who have God for God!

Bibelen på hverdagsdansk

Salme 144

Guds folks sejr og fremgang

1Af David.

Lovet være du, Herre,
    du er min urokkelige Klippe.
Du træner mine hænder til kamp,
    du styrker mine fingre til krig.
Du er min trofaste beskytter,
    mit skjold, min tilflugt og befrier.
Jeg søger ly og hjælp hos dig,
    for du giver mig sejr over de fremmede folkeslag.

Hvad er et menneske, at du tænker på det,
    et menneskebarn, at du tager dig af det.
Et menneskes liv er flygtigt som et åndepust,
    som en skygge passerer livet forbi.
Skub himlens forhæng til side og stig ned,
    sæt din fod på bjergene, så de hylles i røg.
Send dine lyn, Herre, spred fjenderne,
    jag dem på flugt med dine pile.
Ræk hånden ned til mig fra himlen,
    træk mig op af det frådende dyb.
Red mig fra dette hav af fjender,
    befri mig fra de fremmedes magt.
De er fulde af løgn,
    og de sværger gerne falsk.

Jeg vil synge en ny sang til dig, Gud,
    spille for dig på en ti-strenget harpe.
10 For du gav dine konger sejr,
    du hjalp din tjener David.
11 Red mig fra det dødbringende sværd,
    fra fremmede folkeslags herredømme.
De er jo fulde af løgn
    og sværger gerne falsk.

12 Gid vore sønner må vokse sig stærke
    og stå ranke som store træer.
Gid vore døtre må vokse sig smukke
    som de kunstfærdige søjler i paladset.
13 Gid vore lader må blive fulde af al slags afgrøde
    og vore får formere sig i tusindvis,
        så de står tæt på alle vore marker.
14 Gid vore køer må få masser af kalve.
Jeg beder om, at byens porte ikke bliver brudt ned,
    at ingen af os bliver taget til fange,
        og at vi bliver skånet for jamren på torvene.
15 Velsignet er det folk, som oplever dette.
    Lykkeligt det folk, der har Herren til Gud.