The Message

Psalm 143

A David Psalm

11-2 Listen to this prayer of mine, God;
    pay attention to what I’m asking.
Answer me—you’re famous for your answers!
    Do what’s right for me.
But don’t, please don’t, haul me into court;
    not a person alive would be acquitted there.

3-6 The enemy hunted me down;
    he kicked me and stomped me within an inch of my life.
He put me in a black hole,
    buried me like a corpse in that dungeon.
I sat there in despair, my spirit draining away,
    my heart heavy, like lead.
I remembered the old days,
    went over all you’ve done, pondered the ways you’ve worked,
Stretched out my hands to you,
    as thirsty for you as a desert thirsty for rain.

7-10 Hurry with your answer, God!
    I’m nearly at the end of my rope.
Don’t turn away; don’t ignore me!
    That would be certain death.
If you wake me each morning with the sound of your loving voice,
    I’ll go to sleep each night trusting in you.
Point out the road I must travel;
    I’m all ears, all eyes before you.
Save me from my enemies, God
    you’re my only hope!
Teach me how to live to please you,
    because you’re my God.
Lead me by your blessed Spirit
    into cleared and level pastureland.

11-12 Keep up your reputation, God—give me life!
    In your justice, get me out of this trouble!
In your great love, vanquish my enemies;
    make a clean sweep of those who harass me.
And why? Because I’m your servant.

Bibelen på hverdagsdansk

Salme 143

Bøn om befrielse

1En sang af David.

Herre, hør min bøn!
    Lyt til mit indtrængende råb!
        Svar mig, for du er trofast og god.
Fordøm mig ikke, Herre,
    for ingen er fejlfri i dine øjne.

Mine fjender forfølger mig,
    de har spoleret mit liv.
De tvinger mig til at leve i mørket,
    som om jeg allerede var død.
Modet svigter mig,
    jeg er lammet af frygt.

Jeg tænker på gamle dage,
    jeg mindes dine mægtige undere,
        jeg husker det, du gjorde engang.
Jeg rækker ud efter dig med længsel,
    min sjæl tørster som den tørre jord.
Skynd dig at hjælpe mig, Herre,
    for jeg kan snart ikke mere.
Vend mig ikke ryggen,
    for så er det ude med mig.

Lad mig smage din godhed hver morgen,
    for det er dig, jeg sætter min lid til.
Vis mig din vilje med mit liv,
    for det er dig, jeg ønsker at følge.
Frels mig fra mine fjender, Herre,
    for det er hos dig, jeg har søgt tilflugt.
10 Lær mig at gøre din vilje,
    for det er dig, der er min Gud.
Led mig ved din gode Ånd
    til et sted, hvor jeg kan leve i fred.
11 Frels mig, Herre, for din æres skyld,
    hjælp mig for din godheds skyld.
12 Uskadeliggør alle mine fjender,
    for jeg er din tjener.