The Message

Psalm 142

A David Prayer—When He Was in the Cave

11-2 I cry out loudly to God,
    loudly I plead with God for mercy.
I spill out all my complaints before him,
    and spell out my troubles in detail:

3-7 “As I sink in despair, my spirit ebbing away,
    you know how I’m feeling,
Know the danger I’m in,
    the traps hidden in my path.
Look right, look left—
    there’s not a soul who cares what happens!
I’m up against it, with no exit—
    bereft, left alone.
I cry out, God, call out:
    ‘You’re my last chance, my only hope for life!’
Oh listen, please listen;
    I’ve never been this low.
Rescue me from those who are hunting me down;
    I’m no match for them.
Get me out of this dungeon
    so I can thank you in public.
Your people will form a circle around me
    and you’ll bring me showers of blessing!”

Bibelen på hverdagsdansk

Salme 142

Råb om hjælp

1En visdomssang og bøn af David, fra dengang han gemte sig i en hule.

Jeg råber højt til Herren,
    trygler ham om nåde.
Jeg udøser min nød for ham,
    betror ham mine problemer.

Når jeg er modløs og opgivende,
    viser du mig den vej, jeg skal gå,
        for de har sat fælder op alle vegne.
Jeg ser mig omkring til højre og venstre,
    men alle virker så ligeglade,
ingen vil føre mig i sikkerhed,
    ingen er villige til at hjælpe.
Herre, derfor råber jeg til dig,
    du er min tilflugt, mit eneste håb.
Lyt til min bøn, for jeg er i stor nød.
    Red mig, for mine forfølgere er stærke.
Hjælp mig ud af det her fængsel,
    så jeg atter kan takke og tilbede dig.
Når du griber ind og redder mig,
    vil de gudfrygtige samles og takke dig for det.