The Message

Psalm 139

A David Psalm

11-6 God, investigate my life;
    get all the facts firsthand.
I’m an open book to you;
    even from a distance, you know what I’m thinking.
You know when I leave and when I get back;
    I’m never out of your sight.
You know everything I’m going to say
    before I start the first sentence.
I look behind me and you’re there,
    then up ahead and you’re there, too—
    your reassuring presence, coming and going.
This is too much, too wonderful—
    I can’t take it all in!

7-12 Is there anyplace I can go to avoid your Spirit?
    to be out of your sight?
If I climb to the sky, you’re there!
    If I go underground, you’re there!
If I flew on morning’s wings
    to the far western horizon,
You’d find me in a minute—
    you’re already there waiting!
Then I said to myself, “Oh, he even sees me in the dark!
    At night I’m immersed in the light!”
It’s a fact: darkness isn’t dark to you;
    night and day, darkness and light, they’re all the same to you.

13-16 Oh yes, you shaped me first inside, then out;
    you formed me in my mother’s womb.
I thank you, High God—you’re breathtaking!
    Body and soul, I am marvelously made!
    I worship in adoration—what a creation!
You know me inside and out,
    you know every bone in my body;
You know exactly how I was made, bit by bit,
    how I was sculpted from nothing into something.
Like an open book, you watched me grow from conception to birth;
    all the stages of my life were spread out before you,
The days of my life all prepared
    before I’d even lived one day.

17-22 Your thoughts—how rare, how beautiful!
    God, I’ll never comprehend them!
I couldn’t even begin to count them—
    any more than I could count the sand of the sea.
Oh, let me rise in the morning and live always with you!
    And please, God, do away with wickedness for good!
And you murderers—out of here!—
    all the men and women who belittle you, God,
    infatuated with cheap god-imitations.
See how I hate those who hate you, God,
    see how I loathe all this godless arrogance;
I hate it with pure, unadulterated hatred.
    Your enemies are my enemies!

23-24 Investigate my life, O God,
    find out everything about me;
Cross-examine and test me,
    get a clear picture of what I’m about;
See for yourself whether I’ve done anything wrong—
    then guide me on the road to eternal life.

Bibelen på hverdagsdansk

Salme 139

Guds storhed og omsorg

1Til korlederen: En sang af David.

Herre, du ved alt om mig,
    du kender mit hjerte til bunds.
Du er klar over alt, hvad jeg gør,
    du kender mine inderste tanker.
Du ved, hvor jeg går om dagen og sover om natten,
    du lægger mærke til al min færden.
Du ved, hvad jeg vil sige,
    før jeg kan nå at åbne munden.
Du omgiver mig på alle sider,
    lægger din skærmende hånd på mig.
Det er næsten for godt til at være sandt.
    Jeg fatter ikke din uendelige godhed.
Jeg når aldrig uden for din rækkevidde,
    hvor jeg end er, er du nær hos mig.
Farer jeg op til himlen, da møder du mig der.
    Stiger jeg ned i dødsriget, da møder du mig der.
Flyver jeg mod øst på morgenrødens vinger,
    rejser jeg mod vest over det store hav,
10 så vil din hånd også lede mig der,
    din højre hånd holde mig fast.
11 Bad jeg mørket om at skjule mig,
    befalede jeg dagen at blive til nat,
12 så ville mørket ikke være mørkt for dig,
    for nat eller dag gør ingen forskel.
13 Du har skabt mig som den, jeg er,
    du formede mig i min mors mave.
14 Tak, Gud, at du skabte mig så forunderligt,
    dit skaberværk er fantastisk.[a]
15 Du så på mig, da jeg blev dannet i det skjulte,
    da jeg langsomt voksede i livmoderens mørke.
16 Mens jeg endnu var et foster, så du mig.
    Mine livsdage var lagt fast og skrevet ned i din bog,
        længe før jeg så dagens lys.
17 Forunderlige og fuldkomne er dine tanker, Gud,
    de overgår langt, hvad jeg kan fatte.
18 Kunne de tælles, ville de være talrige som sandet.
    Jeg ville aldrig nå til ende med dem.[b]
19 Jeg ville ønske, du ville udrydde de gudløse,
    få de morderiske mænd til at lade mig være i fred.

20 De vanærer dit navn og håner dig,
    de er blasfemiske og taler ondt om dig.
21 Herre, jeg hader enhver, der hader dig,
    jeg føler lede ved dem, der er imod dig.
22 Dine fjender er også mine fjender,
    jeg hader dem af hele mit hjerte.

23 Undersøg mig og se på mit hjerte, Gud!
    Gransk mine motiver og afslør mine tanker!
24 Hvis du ser, at jeg er kommet på afveje,
    så led mig tilbage til det evige livs vej.

Notas al pie

  1. 139,14 Teksten er uklar.
  2. 139,18 Teksten er uklar.