The Message

Psalm 119

11-8 You’re blessed when you stay on course,
    walking steadily on the road revealed by God.
You’re blessed when you follow his directions,
    doing your best to find him.
That’s right—you don’t go off on your own;
    you walk straight along the road he set.
You, God, prescribed the right way to live;
    now you expect us to live it.
Oh, that my steps might be steady,
    keeping to the course you set;
Then I’d never have any regrets
    in comparing my life with your counsel.
I thank you for speaking straight from your heart;
    I learn the pattern of your righteous ways.
I’m going to do what you tell me to do;
    don’t ever walk off and leave me.

9-16 How can a young person live a clean life?
    By carefully reading the map of your Word.
I’m single-minded in pursuit of you;
    don’t let me miss the road signs you’ve posted.
I’ve banked your promises in the vault of my heart
    so I won’t sin myself bankrupt.
Be blessed, God;
    train me in your ways of wise living.
I’ll transfer to my lips
    all the counsel that comes from your mouth;
I delight far more in what you tell me about living
    than in gathering a pile of riches.
I ponder every morsel of wisdom from you,
    I attentively watch how you’ve done it.
I relish everything you’ve told me of life,
    I won’t forget a word of it.

17-24 Be generous with me and I’ll live a full life;
    not for a minute will I take my eyes off your road.
Open my eyes so I can see
    what you show me of your miracle-wonders.
I’m a stranger in these parts;
    give me clear directions.
My soul is starved and hungry, ravenous!—
    insatiable for your nourishing commands.
And those who think they know so much,
    ignoring everything you tell them—let them have it!
Don’t let them mock and humiliate me;
    I’ve been careful to do just what you said.
While bad neighbors maliciously gossip about me,
    I’m absorbed in pondering your wise counsel.
Yes, your sayings on life are what give me delight;
    I listen to them as to good neighbors!

25-32 I’m feeling terrible—I couldn’t feel worse!
    Get me on my feet again. You promised, remember?
When I told my story, you responded;
    train me well in your deep wisdom.
Help me understand these things inside and out
    so I can ponder your miracle-wonders.
My sad life’s dilapidated, a falling-down barn;
    build me up again by your Word.
Barricade the road that goes Nowhere;
    grace me with your clear revelation.
I choose the true road to Somewhere,
    I post your road signs at every curve and corner.
I grasp and cling to whatever you tell me;
    God, don’t let me down!
I’ll run the course you lay out for me
    if you’ll just show me how.

33-40 God, teach me lessons for living
    so I can stay the course.
Give me insight so I can do what you tell me—
    my whole life one long, obedient response.
Guide me down the road of your commandments;
    I love traveling this freeway!
Give me a bent for your words of wisdom,
    and not for piling up loot.
Divert my eyes from toys and trinkets,
    invigorate me on the pilgrim way.
Affirm your promises to me—
    promises made to all who fear you.
Deflect the harsh words of my critics—
    but what you say is always so good.
See how hungry I am for your counsel;
    preserve my life through your righteous ways!

41-48 Let your love, God, shape my life
    with salvation, exactly as you promised;
Then I’ll be able to stand up to mockery
    because I trusted your Word.
Don’t ever deprive me of truth, not ever—
    your commandments are what I depend on.
Oh, I’ll guard with my life what you’ve revealed to me,
    guard it now, guard it ever;
And I’ll stride freely through wide open spaces
    as I look for your truth and your wisdom;
Then I’ll tell the world what I find,
    speak out boldly in public, unembarrassed.
I cherish your commandments—oh, how I love them!—
    relishing every fragment of your counsel.

49-56 Remember what you said to me, your servant—
    I hang on to these words for dear life!
These words hold me up in bad times;
    yes, your promises rejuvenate me.
The insolent ridicule me without mercy,
    but I don’t budge from your revelation.
I watch for your ancient landmark words,
    and know I’m on the right track.
But when I see the wicked ignore your directions,
    I’m beside myself with anger.
I set your instructions to music
    and sing them as I walk this pilgrim way.
I meditate on your name all night, God,
    treasuring your revelation, O God.
Still, I walk through a rain of derision
    because I live by your Word and counsel.

57-64 Because you have satisfied me, God, I promise
    to do everything you say.
I beg you from the bottom of my heart: smile,
    be gracious to me just as you promised.
When I took a long, careful look at your ways,
    I got my feet back on the trail you blazed.
I was up at once, didn’t drag my feet,
    was quick to follow your orders.
The wicked hemmed me in—there was no way out—
    but not for a minute did I forget your plan for me.
I get up in the middle of the night to thank you;
    your decisions are so right, so true—I can’t wait till morning!
I’m a friend and companion of all who fear you,
    of those committed to living by your rules.
Your love, God, fills the earth!
    Train me to live by your counsel.

65-72 Be good to your servant, God;
    be as good as your Word.
Train me in good common sense;
    I’m thoroughly committed to living your way.
Before I learned to answer you, I wandered all over the place,
    but now I’m in step with your Word.
You are good, and the source of good;
    train me in your goodness.
The godless spread lies about me,
    but I focus my attention on what you are saying;
They’re bland as a bucket of lard,
    while I dance to the tune of your revelation.
My troubles turned out all for the best—
    they forced me to learn from your textbook.
Truth from your mouth means more to me
    than striking it rich in a gold mine.

73-80 With your very own hands you formed me;
    now breathe your wisdom over me so I can understand you.
When they see me waiting, expecting your Word,
    those who fear you will take heart and be glad.
I can see now, God, that your decisions are right;
    your testing has taught me what’s true and right.
Oh, love me—and right now!—hold me tight!
    just the way you promised.
Now comfort me so I can live, really live;
    your revelation is the tune I dance to.
Let the fast-talking tricksters be exposed as frauds;
    they tried to sell me a bill of goods,
    but I kept my mind fixed on your counsel.
Let those who fear you turn to me
    for evidence of your wise guidance.
And let me live whole and holy, soul and body,
    so I can always walk with my head held high.

81-88 I’m homesick—longing for your salvation;
    I’m waiting for your word of hope.
My eyes grow heavy watching for some sign of your promise;
    how long must I wait for your comfort?
There’s smoke in my eyes—they burn and water,
    but I keep a steady gaze on the instructions you post.
How long do I have to put up with all this?
    How long till you haul my tormentors into court?
The arrogant godless try to throw me off track,
    ignorant as they are of God and his ways.
Everything you command is a sure thing,
    but they harass me with lies. Help!
They’ve pushed and pushed—they never let up—
    but I haven’t relaxed my grip on your counsel.
In your great love revive me
    so I can alertly obey your every word.

89-96 What you say goes, God,
    and stays, as permanent as the heavens.
Your truth never goes out of fashion;
    it’s as up-to-date as the earth when the sun comes up.
Your Word and truth are dependable as ever;
    that’s what you ordered—you set the earth going.
If your revelation hadn’t delighted me so,
    I would have given up when the hard times came.
But I’ll never forget the advice you gave me;
    you saved my life with those wise words.
Save me! I’m all yours.
    I look high and low for your words of wisdom.
The wicked lie in ambush to destroy me,
    but I’m only concerned with your plans for me.
I see the limits to everything human,
    but the horizons can’t contain your commands!

97-104 Oh, how I love all you’ve revealed;
    I reverently ponder it all the day long.
Your commands give me an edge on my enemies;
    they never become obsolete.
I’ve even become smarter than my teachers
    since I’ve pondered and absorbed your counsel.
I’ve become wiser than the wise old sages
    simply by doing what you tell me.
I watch my step, avoiding the ditches and ruts of evil
    so I can spend all my time keeping your Word.
I never make detours from the route you laid out;
    you gave me such good directions.
Your words are so choice, so tasty;
    I prefer them to the best home cooking.
With your instruction, I understand life;
    that’s why I hate false propaganda.

105-112 By your words I can see where I’m going;
    they throw a beam of light on my dark path.
I’ve committed myself and I’ll never turn back
    from living by your righteous order.
Everything’s falling apart on me, God;
    put me together again with your Word.
Festoon me with your finest sayings, God;
    teach me your holy rules.
My life is as close as my own hands,
    but I don’t forget what you have revealed.
The wicked do their best to throw me off track,
    but I don’t swerve an inch from your course.
I inherited your book on living; it’s mine forever—
    what a gift! And how happy it makes me!
I concentrate on doing exactly what you say—
    I always have and always will.

113-120 I hate the two-faced,
    but I love your clear-cut revelation.
You’re my place of quiet retreat;
    I wait for your Word to renew me.
Get out of my life, evildoers,
    so I can keep my God’s commands.
Take my side as you promised; I’ll live then for sure.
    Don’t disappoint all my grand hopes.
Stick with me and I’ll be all right;
    I’ll give total allegiance to your definitions of life.
Expose all who drift away from your sayings;
    their casual idolatry is lethal.
You reject earth’s wicked as so much rubbish;
    therefore I lovingly embrace everything you say.
I shiver in awe before you;
    your decisions leave me speechless with reverence.

121-128 I stood up for justice and the right;
    don’t leave me to the mercy of my oppressors.
Take the side of your servant, good God;
    don’t let the godless take advantage of me.
I can’t keep my eyes open any longer, waiting for you
    to keep your promise to set everything right.
Let your love dictate how you deal with me;
    teach me from your textbook on life.
I’m your servant—help me understand what that means,
    the inner meaning of your instructions.
It’s time to act, God;
    they’ve made a shambles of your revelation!
Yea-Saying God, I love what you command,
    I love it better than gold and gemstones;
Yea-Saying God, I honor everything you tell me,
    I despise every deceitful detour.

129-136 Every word you give me is a miracle word—
    how could I help but obey?
Break open your words, let the light shine out,
    let ordinary people see the meaning.
Mouth open and panting,
    I wanted your commands more than anything.
Turn my way, look kindly on me,
    as you always do to those who personally love you.
Steady my steps with your Word of promise
    so nothing malign gets the better of me.
Rescue me from the grip of bad men and women
    so I can live life your way.
Smile on me, your servant;
    teach me the right way to live.
I cry rivers of tears
    because nobody’s living by your book!

137-144 You are right and you do right, God;
    your decisions are right on target.
You rightly instruct us in how to live
    ever faithful to you.
My rivals nearly did me in,
    they persistently ignored your commandments.
Your promise has been tested through and through,
    and I, your servant, love it dearly.
I’m too young to be important,
    but I don’t forget what you tell me.
Your righteousness is eternally right,
    your revelation is the only truth.
Even though troubles came down on me hard,
    your commands always gave me delight.
The way you tell me to live is always right;
    help me understand it so I can live to the fullest.

145-152 I call out at the top of my lungs,
    God! Answer! I’ll do whatever you say.”
I called to you, “Save me
    so I can carry out all your instructions.”
I was up before sunrise,
    crying for help, hoping for a word from you.
I stayed awake all night,
    prayerfully pondering your promise.
In your love, listen to me;
    in your justice, God, keep me alive.
As those out to get me come closer and closer,
    they go farther and farther from the truth you reveal;
But you’re the closest of all to me, God,
    and all your judgments true.
I’ve known all along from the evidence of your words
    that you meant them to last forever.

153-160 Take a good look at my trouble, and help me—
    I haven’t forgotten your revelation.
Take my side and get me out of this;
    give me back my life, just as you promised.
“Salvation” is only gibberish to the wicked
    because they’ve never looked it up in your dictionary.
Your mercies, God, run into the billions;
    following your guidelines, revive me.
My antagonists are too many to count,
    but I don’t swerve from the directions you gave.
I took one look at the quitters and was filled with loathing;
    they walked away from your promises so casually!
Take note of how I love what you tell me;
    out of your life of love, prolong my life.
Your words all add up to the sum total: Truth.
    Your righteous decisions are eternal.

161-168 I’ve been slandered unmercifully by the politicians,
    but my awe at your words keeps me stable.
I’m ecstatic over what you say,
    like one who strikes it rich.
I hate lies—can’t stand them!—
    but I love what you have revealed.
Seven times each day I stop and shout praises
    for the way you keep everything running right.
For those who love what you reveal, everything fits—
    no stumbling around in the dark for them.
I wait expectantly for your salvation;
    God, I do what you tell me.
My soul guards and keeps all your instructions—
    oh, how much I love them!
I follow your directions, abide by your counsel;
    my life’s an open book before you.

169-176 Let my cry come right into your presence, God;
    provide me with the insight that comes only from your Word.
Give my request your personal attention,
    rescue me on the terms of your promise.
Let praise cascade off my lips;
    after all, you’ve taught me the truth about life!
And let your promises ring from my tongue;
    every order you’ve given is right.
Put your hand out and steady me
    since I’ve chosen to live by your counsel.
I’m homesick, God, for your salvation;
    I love it when you show yourself!
Invigorate my soul so I can praise you well,
    use your decrees to put iron in my soul.
And should I wander off like a lost sheep—seek me!
    I’ll recognize the sound of your voice.

Bibelen på hverdagsdansk

Salme 119

Guds bud

1Velsignede er de, som gør Guds vilje,[a]
    alle de, som adlyder Herrens love.
Velsignede er de, som holder fast ved hans bud,
    og søger ham af hele deres hjerte.
Vi ved, at han ønsker, vi skal følge hans vej,
    derfor vælger vi at gøre hans vilje.
Vi kender dine befalinger, Herre,
    som du forventer, vi følger til punkt og prikke.
Hvor ville jeg dog inderligt ønske,
    at jeg kunne følge dine bud uden at vakle.
Ved at fokusere på alle dine befalinger
    undgår jeg at blive gjort til skamme.
Vore hjerter bryder ud i tak,
    når vi forstår dine retfærdige love.
Vær tålmodig med mig,
    for jeg ønsker at adlyde dine bud.

Lydighed

Jeg opfordrer de unge til at følge dit ord,
    for det hjælper dem til at blive på din vej.
10 Jeg søger dig af hele mit hjerte,
    lad mig ikke fare vild fra dine bud.
11 Jeg gemmer dit ord i mit hjerte
    for ikke at synde imod dig.
12 Jeg lover og priser dig, Herre,
    lær mig alle dine lovbud.
13 Jeg gentager igen og igen
    alle de bud, du har givet mig.
14 Jeg glæder mig over dine befalinger,
    som var de alverdens rigdomme.
15 Jeg grunder over dine formaninger
    og holder fast ved dine forskrifter.
16 Jeg glæder mig over din vejledning
    og vil aldrig glemme dit ord.

At følge Guds lov giver glæde og styrke

17 Lad mig få øjnene op for din godhed,
    så jeg kan tjene dig hele mit liv.
18 Luk mine øjne op, så jeg kan se
    de vidunderlige ting i din lov.
19 Livet her på jorden er kort,
    og jeg har brug for dine love til at lede mig.
20 Længslen efter at kende dig ligger i mit hjerte,
    mind mig om dine love hver eneste dag.
21 Lovløse mennesker, der gør oprør mod dig,
    vil blive dømt for deres egenrådige stolthed.
22 Lad dem ikke hovere over mig,
    fordi jeg adlyder dine bud.
23 Lederne i samfundet bagtaler mig,
    men jeg vil tjene dig og handle på dit ord.
24 Lovene, du har givet mig, gør mig glad,
    og jeg ønsker at følge din vejledning.

Guds lov giver styrke i modgang

25 Jeg er nedslået og fortvivlet.
    Giv mig nyt mod ved dit ord.
26 Jeg fortalte dig det hele, og du hjalp mig.
    Lær du mig nu dine principper.
27 Jeg vil gerne forstå hensigten med dine bud,
    og jeg beundrer dine gode love.
28 Jeg føler mig så udkørt og trist.
    Styrk mig ved dit ord.
29 Jeg vil altid være ærlig over for dig,
    lad din lov forvandle min karakter.
30 Jeg har valgt at være trofast,
    sat mig for at følge dine lovbud.
31 Jeg klynger mig til dit ord,
    for jeg ved, du ikke skuffer mig, Herre.
32 Jeg vil ivrigt adlyde alle dine bud,
    for du har givet mig viljen til at gøre det.

Længslen efter at leve i lydighed mod Guds lov

33 Lær mig at følge dine love, Herre,
    så jeg altid er lydig imod dem.
34 Lad mig vokse i forståelsen af din lov,
    så jeg kan holde den af hele mit hjerte.
35 Led mig fremad på lydighedens vej,
    for at følge dine bud er min lyst.
36 Lad mit hjertes ønske være at følge dit ord
    i stedet for at stræbe efter penge og profit.
37 Livet uden dig er ikke andet end tomhed,
    men at følge dit ord giver mig indhold i livet.
38 Lad mig hvile i troen på dine løfter,
    som gælder alle, der adlyder dig.
39 Lad dem, der håner mig, blive til skamme,
    for jeg ved, at dine bud er gode.
40 Længslen efter dine love ligger i mit hjerte,
    hjælp mig til altid at efterleve dem.

Tillid til Guds hjælp og indgriben

41 Du har lovet at redde mig, Herre.
    Vis mig nu din trofasthed og grib ind.
42 Det er dit ord, jeg har sat min lid til.
    Giv mig et svar til dem, der håner mig.
43 Det, at du redder mig og griber ind,
    vil bevise, at det, jeg har sagt om dig, er sandt.
44 Da vil jeg altid holde din lov,
    både nu og til evig tid.
45 Det giver mig en vældig frimodighed,
    at jeg bygger mit liv på dine love.
46 Derfor skammer jeg mig ikke over dit ord,
    men forkynder det frimodigt selv for konger.
47 Det er en stor glæde at kende dine bud.
    Åh, hvor jeg elsker dem.
48 Dagligt rækker jeg hænderne ud efter dem.
    Det fryder mig at kunne meditere over dem.

Guds trøst under vanskelige forhold

49 Herre, jeg tjener dig i tillid til dine løfter,
    for det er dem, der giver mig håb.
50 Hver gang jeg kommer ud for modstand,
    giver dit ord mig nyt mod på livet.
51 Hån og spot hagler ned over mig,
    men jeg holder fast ved dit ord.
52 Herre, jeg holder mig dine bud for øje,
    de har stået deres prøve, og de giver mig trøst.
53 Harmen vælder op i mig,
    når de gudløse gør nar af dine bud.
54 Hvor jeg end opholder mig,
    hylder jeg dine befalinger med glæde.
55 Herre, selv om natten tænker jeg på dig,
    også da vil jeg adlyde dine bud.
56 Hver dag vil jeg følge dine bud,
    for det giver mig glæde i livet.

At handle på Guds bud

57 Jeg bygger mit liv på dig, Herre,
    og jeg har besluttet at følge dine bud.
58 Jeg beder dig af hele mit hjerte:
    vær nådig imod mig, som du har lovet.
59 Jeg har gjort status over mit liv
    og har valgt at rette mig efter dit ord.
60 Jeg vil ikke vente eller tøve,
    men straks gøre det, du siger, jeg skal.
61 Jeg vil aldrig glemme din lov,
    selv om de gudløse prøver at få mig i fælden.
62 Jeg kan stå op midt om natten
    for at takke dig for dine gode love.
63 Jeg er ven med alle, der tjener dig
    og overholder dine forordninger.
64 Jorden er fuld af din trofasthed, Herre,
    lær mig at forstå dine bud til bunds.

Guds bud og samvittigheden

65 Du har holdt dit løfte, Herre.
    Du har velsignet mig som din tjener.
66 Dine befalinger og bud er gode,
    lær mig at forstå dem og bruge dem ret.
67 Der var engang, hvor jeg gik mine egne veje,
    men du ydmygede mig, og nu følger jeg dit ord.
68 Du er god og gør altid det gode.
    Hjælp mig at adlyde dine befalinger.
69 Det kan godt være, de gudløse bagtaler mig,
    men jeg vil helhjertet holde din lov.
70 De er både tykhovedede og stivnakkede,
    men at adlyde dit ord giver mig glæde.
71 Det var godt, at du ydmygede mig,
    så jeg kunne lære at overholde dine bud.
72 Dit ord er mere værd for mig
    end guld og sølv i dynger.

En ren samvittighed

73 Dine hænder formede min krop.
    Giv mig nu forstand til at fatte dine bud.
74 De gudfrygtige hilser mig med glæde,
    for jeg har sat min lid til dit ord.
75 Dine domme er retfærdige, det ved jeg,
    du ydmygede mig for mit eget bedste.
76 Din nåde og barmhjertighed rejste mig op igen,
    akkurat som du havde lovet din tjener.
77 Din nåde gav mig nyt livsmod,
    for jeg elsker trods alt dine bud.
78 De hovmodige spottere bliver gjort til skamme,
    for de bagtaler mig uden grund.
        Men jeg vil grunde over dine befalinger.
79 De der kender dine bud og adlyder dig,
    dem vil jeg gerne have fællesskab med.
80 Din lov vil jeg følge af hele mit hjerte,
    så behøver jeg aldrig at skamme mig.

Bøn om hjælp og genoprettelse

81 Herre, jeg længes efter, at du redder mig.
    Jeg har sat min lid til dine løfter.
82 Hvornår griber du ind og hjælper mig?
    Jeg er snart træt af at vente.
83 Herre, jeg er som en indtørret, tilrøget lædersæk,
    men dine bud glemmer jeg aldrig.
84 Hvor mange dage skal der gå?
    Hvornår vil du straffe mine forfølgere?
85 Hovmodige mennesker, som hader din lov,
    har gravet en faldgrube for mig.
86 Hele din lov er troværdig og pålidelig,
    åh, hjælp mig mod de gudløses angreb.
87 Herre, de har næsten gjort det af med mig,
    men jeg vil ikke svigte dine bud.
88 Hold mig i live på grund af din trofasthed,
    så jeg kan adlyde de befalinger, du har givet mig.

Herrens evige ord

89 Dit ord, Herre, står ved magt til evig tid,
    det er fast forankret i Himlen.
90 Din trofasthed rækker fra slægt til slægt,
    du har grundfæstet jorden, så den ikke kan rokkes.
91 Dine love står fast til denne dag,
    for du er universets Herre.
92 Dit ord gav mig den trøst, jeg havde brug for,
    ellers var jeg for længst gået til grunde.
93 Dine love vil jeg aldrig glemme,
    for det er dem, der holder mig i live.
94 Dig tilhører jeg, for du er min Gud.
    Hjælp mig, for jeg ønsker at følge dine bud.
95 De gudløse lurer på at slå mig ihjel,
    men jeg har altid dine love i tanke.
96 De fleste ting har deres begrænsning,
    men dine befalinger har uanede dybder.

Kærlighed til Guds ord

97 Jeg elsker dine bud, Herre.
    Dagen igennem er de i mine tanker.
98 Jeg mediterer over dit ord hver dag,
    det giver mig et fortrin frem for mine fjender.
99 Jeg har altid dine bud i mine tanker,
    de gør mig visere end mine vejledere.
100 Ja, jeg er klogere end de gamle og erfarne,
    for jeg adlyder dine befalinger.
101 Jeg holder mig væk fra enhver form for ondskab,
    for jeg ønsker at adlyde dit ord.
102 Jeg går ikke vild, men følger dine bud,
    for du er den, der underviser mig.
103 Jeg elsker at smage på dit ord,
    det er sødere på tungen end honning.
104 Jo mere indsigt jeg får i dine bud,
    des mere hader jeg løgnens vej.

Guds ords lys

105 Dit ord er en lygte for min fod,
    et lys på vejen foran mig.
106 Dine love er gode og retfærdige,
    jeg har lovet mig selv altid at overholde dem.
107 Der er mange, som er imod mig, Herre,
    men du giver mig nyt mod, som du har lovet.
108 Du fortjener min lovsang og tak, Herre,
    fortsæt med at lære mig din vilje.
109 Dine bud vil jeg aldrig glemme,
    også selv om det bringer mig i livsfare.
110 De gudløse sætter fælder for mig,
    men jeg viger ikke en tomme fra dit ord.
111 Dine love er mit evige eje,
    de fylder mit hjerte med glæde.
112 Det er min faste beslutning at adlyde dit ord,
    indtil jeg drager mit sidste suk.

Helhjertet lydighed

113 Dem, der følger dig halvhjertet, hader jeg,
    men jeg elsker din lov af hele mit hjerte.
114 Du er min tilflugt og mit skjold,
    dit ord er det, der giver mig håb.
115 Der er ingen, der kan hindre mig i at adlyde Gud,
    de, der vil prøve, tager jeg afstand fra.
116 Du har lovet at give mig styrke til at leve efter dit ord.
    Jeg er overbevist om, at du ikke skuffer mig.
117 Den hjælp og støtte, jeg får fra dig,
    betyder, at jeg fortsat kan adlyde dine bud.
118 Du forkaster dem, der foragter dit ord,
    de er falske og fulde af løgn.
119 Du lader alle de gudløse ende som aske.
    Er det da mærkeligt, at jeg elsker dit ord?
120 Dine domme er retfærdige og kan ikke appelleres,
    derfor bæver jeg for dig i ærefrygt.

Om at følge Guds bud under modstand

121 Jeg forsøger altid at gøre det rigtige.
    Lad ikke mine fjender få bugt med mig.
122 Jag de stolte og overmodige mennesker væk,
    så de ikke har mulighed for at skade mig.
123 Jeg er træt af at vente på, at du redder mig,
    selv om jeg ved, at du altid holder dine løfter.
124 Jeg ved, at din kærlighed omslutter mig,
    lær mig at kende din vilje.
125 Jeg er din tjener, giv mig forstand
    til at fatte dine formaninger.
126 Jeg græmmes, når de gudløse overtræder dine bud.
    Herre, hvornår griber du ind?
127 Jeg foretrækker din lov
    frem for guld og grønne skove.
128 Jeg hader løgn og bedrag,
    men elsker at adlyde dine bud.

Velsignelsen ved at adlyde Guds vilje

129 Din vejledning er vidunderlig,
    jeg ønsker at rette mig efter den.
130 Dit ord bringer lys, når det bliver forstået,
    selv begyndere kan fatte det.
131 Dit ord skaber en længsel i mig,
    jeg kan aldrig få nok af det.
132 Din nåde og barmhjertighed gør mig godt,
    du er god mod alle, som elsker dig.
133 Dit ord viser mig den vej, jeg skal gå,
    så jeg ikke bliver overrumplet af det onde.
134 Der er mennesker, som vil føre mig på vildspor.
    Hjælp mig til at holde fast ved dine bud.
135 Du velsigner mig med dit nærvær.
    Hjælp mig at tjene dig bedre.
136 Der er mange, der ikke holder dine bud,
    derfor strømmer tårerne ned over mine kinder.

Ordet står fast for evigt

137 Du er en god Gud, Herre,
    alle dine love er retfærdige.
138 Dine principper er fuldkomne,
    og din trofasthed er stor.
139 Der er mange, som ignorerer din vejledning,
    og det skærer mig i hjertet at se det.
140 Dit ord er ædelt som renset sølv,
    derfor elsker jeg det så højt.
141 Der er ikke noget særligt ved mig,
    men jeg forsømmer ikke at adlyde dine bud.
142 Din retfærdighed varer evigt,
    din lov vil altid være sand.
143 Det sker, at jeg tynges af bekymring og uro,
    men dine bud gør mig glad igen.
144 Din lov står altid ved magt,
    lad mig forstå den bedre dag for dag.

En bøn om redning fra fjenderne

145 Jeg beder dig inderligt om hjælp, Herre.
    Svar mig, og jeg vil adlyde dine bud.
146 Jeg råber til dig: „Red mig,
    så jeg kan adlyde dine bud.”
147 Jeg er oppe før daggry for at råbe om hjælp,
    for jeg sætter min lid til løfterne i dit ord.
148 Jeg ligger vågen om natten
    og mediterer over dit ord.
149 Jeg beder dig, Herre, hør min bøn,
    vær mig nådig og red mit liv.
150 Jeg gruer for, hvad mine fjender vil gøre,
    for de er ligeglade med din lov.
151 Jeg ved dog, at du er mig nær, Herre,
    alle dine bud er grundet på sandheden.
152 Jeg har for længe siden lært,
    at dit ord står urokkeligt fast.

Guds løfter giver nyt mod

153 Vær nådig og fri mig fra mine lidelser,
    for jeg har ikke taget let på din lov.
154 Ved at høre dine løfter får jeg nyt mod.
    Kæmp på min side og red mig.
155 Ved at gøre oprør mod dig og dine bud,
    har de gudløse mistet håbet om frelse.
156 Hvor er din nåde dog stor, Herre,
    du har magt til at redde mit liv.
157 Vel er mine fjender og modstandere mange,
    men jeg holder fast ved dine lovbud.
158 Ved synet af de gudløse bliver jeg fyldt med foragt,
    for de gør oprør mod dine bud og befalinger.
159 Vis mig din kærlighed og red mit liv,
    Tænk dog på, hvor højt jeg elsker dine love.
        Giv mig liv, for du elsker mig med trofast kærlighed!
160 Værdien af dit ord er ubeskrivelig,
    det er troværdigt og står fast for evigt.

Lydighed og tryghed

161 Der er magtfulde mænd, som angriber mig uden grund,
    men jeg vil holde fast ved dit ord i mit hjerte.
162 Din vejledning fylder mig med glæde,
    som en, der har vundet en stor gevinst.
163 Det er løgn og bedrag, jeg hader,
    men jeg elsker dit ord.
164 Dag efter dag vil jeg takke dig
    for dine retfærdige lovbud.
165 De, der elsker din lov, lever trygt,
    intet kan rokke dem.
166 Der er en forvisning i mit hjerte om, at du vil redde mig,
    og jeg vil blive ved med at adlyde dine bud.
167 Dine befalinger har jeg altid for øje,
    jeg elsker dem af hele mit hjerte.
168 Du ved, at jeg har adlydt dine bud,
    for mit liv ligger udbredt for dig.

Råb om frelse

169 Jeg beder om hjælp, Herre, lyt til mit råb.
    Lad dit ord give mig råd og vejledning.
170 Ja, jeg beder så inderligt om nåde,
    grib ind og red mig, som du har lovet.
171 Jeg vil lovprise dig, Herre,
    for du har lært mig at forstå dine bud.
172 Jeg vil synge en sang om dit ord,
    for alle dine love er gode og retfærdige.
173 Jeg venter på, at du griber ind,
    for jeg har valgt at gøre din vilje.
174 Jeg længes efter, at du redder mig, Herre,
    og jeg glæder mig over dine lovbud.
175 Jeg ønsker at leve i lovprisning til dig.
    Lad dit ord være min støtte på livsvejen.
176 Jeg er som et får, der er faret vild.
    Kom og red mig, for jeg har holdt fast ved dine bud.

Notas al pie

  1. 119,1 Denne salme er akrostisk ved, at hvert vers inden for hvert af de 22 afsnit begynder med samme bogstav i alfabetet.