The Message

Psalm 118

11-4 Thank God because he’s good,
    because his love never quits.
Tell the world, Israel,
    “His love never quits.”
And you, clan of Aaron, tell the world,
    “His love never quits.”
And you who fear God, join in,
    “His love never quits.”

5-16 Pushed to the wall, I called to God;
    from the wide open spaces, he answered.
God’s now at my side and I’m not afraid;
    who would dare lay a hand on me?
God’s my strong champion;
    I flick off my enemies like flies.
Far better to take refuge in God
    than trust in people;
Far better to take refuge in God
    than trust in celebrities.
Hemmed in by barbarians,
    in God’s name I rubbed their faces in the dirt;
Hemmed in and with no way out,
    in God’s name I rubbed their faces in the dirt;
Like swarming bees, like wild prairie fire, they hemmed me in;
    in God’s name I rubbed their faces in the dirt.
I was right on the cliff-edge, ready to fall,
    when God grabbed and held me.
God’s my strength, he’s also my song,
    and now he’s my salvation.
Hear the shouts, hear the triumph songs
    in the camp of the saved?
        “The hand of God has turned the tide!
        The hand of God is raised in victory!
        The hand of God has turned the tide!”

17-20 I didn’t die. I lived!
    And now I’m telling the world what God did.
God tested me, he pushed me hard,
    but he didn’t hand me over to Death.
Swing wide the city gates—the righteous gates!
    I’ll walk right through and thank God!
This Temple Gate belongs to God,
    so the victors can enter and praise.

21-25 Thank you for responding to me;
    you’ve truly become my salvation!
The stone the masons discarded as flawed
    is now the capstone!
This is God’s work.
    We rub our eyes—we can hardly believe it!
This is the very day God acted—
    let’s celebrate and be festive!
Salvation now, God. Salvation now!
    Oh yes, God—a free and full life!

26-29 Blessed are you who enter in God’s name—
    from God’s house we bless you!
God is God,
    he has bathed us in light.
Festoon the shrine with garlands,
    hang colored banners above the altar!
You’re my God, and I thank you.
    O my God, I lift high your praise.
Thank God—he’s so good.
    His love never quits!

Bibelen på hverdagsdansk

Salme 118

Lovsang som tak for sejr[a]

1Tak Herren, for han er god.
    Hans trofasthed varer til evig tid.
Syng med, Israels menighed:
    „Hans trofasthed varer til evig tid!”
Syng med, Arons præsteslægt:
    „Hans trofasthed varer til evig tid!”
Syng med, alle I, der kender Herren:
    „Hans trofasthed varer til evig tid!”

I min nød bad jeg til Herren,[b]
    han svarede og satte mig fri.
Herren er med mig, så jeg vil intet frygte.
    Hvad kan mennesker gøre mig?
Herren hjælper mig,
    han besejrer alle mine fjender.
Det er bedre at stole på Herren
    end at sætte sin lid til mennesker.
Det er bedre at søge hjælp hos ham
    end at stole på stormænd og fyrster.
10 Jeg var omringet af fjendtlige hære,
    men i Herrens kraft slog jeg dem tilbage.
11 De kom imod mig fra alle sider,
    men i Herrens kraft sejrede jeg over dem.
12 De sværmede om mig som bier,
    de blussede op som ild i en bunke kvas,
        men i Herrens kraft slog jeg dem tilbage.
13 Jeg blev angrebet hårdt og var ved at bukke under,
    men Herren kom mig til undsætning.
14 Herren hjalp mig og gav mig styrke,
    han gav mig sejr over mine fjender.
15 Der høres jubel og sejrsråb i de gudfrygtiges telte:
    „Herren gav os sejr!
16 Herren er stor og mægtig!
    Det var ham, der gav os sejren!”
17 Jeg er ikke død, jeg lever stadig.
    Jeg vil fortælle, hvad Herren har gjort.
18 Selv om Herren satte mig på en hård prøve,
    skånede han dog mit liv.
19 Luk helligdommens porte op,
    så jeg kan gå ind og lovsynge Herren.
20 De porte fører ind til Guds nærhed,
    kun de gudfrygtige kan gå derind.
21 Jeg takker dig, Herre,
    for du hørte min bøn og gav mig sejr.

22 Den sten, bygmestrene kasserede,
    er blevet selve hjørnestenen.[c]
23 Det er Herren, der har gjort det,
    og det er forunderligt at se.
24 Det er Herrens dag i dag,
    kom, lad os juble og fryde os.
25 Herre, hjælp os, når vi er i nød,
    red os og giv os fremgang!

26 Velsignet være den, som kommer i Herrens navn.
    Vi velsigner jer fra Herrens hus.
27 Herren er vor Gud, og han har givet os glæde.
    Lad folk komme i festligt optog
        til alterets horn med flettede grene.[d]
28 Du er min Gud, og jeg vil takke dig.
    Jeg vil fortælle om din storhed og magt.

29 Tak Herren, for han er god.
    Hans trofasthed varer til evig tid!

Notas al pie

  1. 118,0 Denne sang blev normalt brugt ved Løvhyttefesten.
  2. 118,5 I vers 5-21 er det sandsynligvis kongen (David?), der taler og takker Herren for sejr over fjendens hære.
  3. 118,22 I vers 22-25 er det sandsynligvis folket, der synger. Meningen er uklar, men kongen sammenlignes åbenbart med en byggesten, der er blevet smidt væk, men så løftes op af Herren og får hæderspladsen. Måske var det et ordsprog. Det er også en profetisk henvisning til Messias.
  4. 118,27 Eller: „Kom og bind offerdyret til alterets horn.” Teksten er uklar.