The Message

Psalm 105

11-6 Hallelujah!

Thank God! Pray to him by name!
    Tell everyone you meet what he has done!
Sing him songs, belt out hymns,
    translate his wonders into music!
Honor his holy name with Hallelujahs,
    you who seek God. Live a happy life!
Keep your eyes open for God, watch for his works;
    be alert for signs of his presence.
Remember the world of wonders he has made,
    his miracles, and the verdicts he’s rendered—
        O seed of Abraham, his servant,
        O child of Jacob, his chosen.

7-15 He’s God, our God,
    in charge of the whole earth.
And he remembers, remembers his Covenant—
    for a thousand generations he’s been as good as his word.
It’s the Covenant he made with Abraham,
    the same oath he swore to Isaac,
The very statute he established with Jacob,
    the eternal Covenant with Israel,
Namely, “I give you the land.
    Canaan is your hill-country inheritance.”
When they didn’t count for much,
    a mere handful, and strangers at that,
Wandering from country to country,
    drifting from pillar to post,
He permitted no one to abuse them.
    He told kings to keep their hands off:
“Don’t you dare lay a hand on my anointed,
    don’t hurt a hair on the heads of my prophets.”

16-22 Then he called down a famine on the country,
    he broke every last blade of wheat.
But he sent a man on ahead:
    Joseph, sold as a slave.
They put cruel chains on his ankles,
    an iron collar around his neck,
Until God’s word came to the Pharaoh,
    and God confirmed his promise.
God sent the king to release him.
    The Pharaoh set Joseph free;
He appointed him master of his palace,
    put him in charge of all his business
To personally instruct his princes
    and train his advisors in wisdom.

23-42 Then Israel entered Egypt,
    Jacob immigrated to the Land of Ham.
God gave his people lots of babies;
    soon their numbers alarmed their foes.
He turned the Egyptians against his people;
    they abused and cheated God’s servants.
Then he sent his servant Moses,
    and Aaron, whom he also chose.
They worked marvels in that spiritual wasteland,
    miracles in the Land of Ham.
He spoke, “Darkness!” and it turned dark—
    they couldn’t see what they were doing.
He turned all their water to blood
    so that all their fish died;
He made frogs swarm through the land,
    even into the king’s bedroom;
He gave the word and flies swarmed,
    gnats filled the air.
He substituted hail for rain,
    he stabbed their land with lightning;
He wasted their vines and fig trees,
    smashed their groves of trees to splinters;
With a word he brought in locusts,
    millions of locusts, armies of locusts;
They consumed every blade of grass in the country
    and picked the ground clean of produce;
He struck down every firstborn in the land,
    the first fruits of their virile powers.
He led Israel out, their arms filled with loot,
    and not one among his tribes even stumbled.
Egypt was glad to have them go—
    they were scared to death of them.
God spread a cloud to keep them cool through the day
    and a fire to light their way through the night;
They prayed and he brought quail,
    filled them with the bread of heaven;
He opened the rock and water poured out;
    it flowed like a river through that desert—
All because he remembered his Covenant,
    his promise to Abraham, his servant.

43-45 Remember this! He led his people out singing for joy;
    his chosen people marched, singing their hearts out!
He made them a gift of the country they entered,
    helped them seize the wealth of the nations
So they could do everything he told them—
    could follow his instructions to the letter.

Hallelujah!

Bibelen på hverdagsdansk

Salme 105

Guds undere gennem Israels historie

1Sig tak til Herren og giv ham ære!
    Forkynd hans undere for alle folkeslag!
Syng og spil til hans ære,
    tænk på alle de mirakler, han har udført.
Glæd jer over hans herlighed.
    Lad alle, der kender ham, fryde sig.
Søg hjælp hos Herren og hans styrke,
    hold jer altid nær til ham.
Tænk på de fantastiske ting, han har gjort,
    alle de undere, han har udført.
I er jo børn af Guds tjener, Abraham,
    I er de udvalgte efterkommere af Jakob.[a]
Han er Herren, vor Gud,
    han hersker over hele jorden.
Han holder altid sine løfter,
    er trofast gennem tusind generationer.
Han står bag sin pagt med Abraham,
    det løfte, han højtideligt afgav til Isak.
10 Han bekræftede det overfor Jakob
    som en vedvarende pagt med Israels folk:
11 „Jeg giver jer Kana’ans land,
    det skal være jeres særlige ejendom.”
12 Det sagde han, da de endnu var få,
    en lille flok fremmede i Kana’ans land.
13 De vandrede fra land til land,
    fra det ene rige til det andet.
14 Men han tillod ingen at skade dem,
    han advarede konger om at holde sig væk.
15 „Rør ikke mine udvalgte,
    gør ikke mine profeter fortræd!”
16 Han sendte hungersnød over Kana’ans land,
    gjorde ende på alle deres forsyninger.
17 Han sendte en mand i forvejen til Egypten.
    Det var Josef, der blev solgt som slave.
18 I fængslet blev hans fødder lagt i lænker,
    om halsen fik han en ring af jern,
19 indtil hans profeti blev opfyldt,
    og det viste sig, at Herren talte sandt.
20 Da fik Farao ham løsladt,
    Egyptens konge satte ham i frihed.
21 Han fik ansvar for Faraos finanser,
    hans paladser, hans gods og ejendom.
22 Han fik autoritet over alle kongens embedsmænd
    og gav instrukser til Faraos rådgivere.
23 Så kom Jakob og hans familie til landet,
    de boede som gæster i Egypten.

24 Herren gjorde dem frugtbare og talrige,
    de blev mere talstærke end landets indbyggere.
25 På den måde gjorde Gud egypterne misundelige,
    så de begyndte at mishandle hans tjenere.
26 Da sendte Gud sin tjener Moses
    sammen med Aron, som han havde udvalgt.
27 De udførte fantastiske ting,
    gjorde tegn og undere i Egyptens land.
28 Herren sendte et tykt mørke over landet,
    men egypterne adlød ikke hans befaling.
29 Han forvandlede deres floder til blod,
    så alle fiskene døde.
30 Han fyldte landet med frøer,
    selv i kongens private gemakker kom de ind.
31 Han sendte fluesværme i massevis,
    myggene svirrede over hele landet.
32 I stedet for regn kom der frygtelige haglbyger,
    og lynene slog ned over hele Egypten.
33 Vinstokke og figentræer blev ødelagt,
    træerne splintredes og væltede omkuld.
34 Så sendte han sværme af græshopper,
    de kom i utrolige mængder,
35 de åd alt, hvad der var grønt i landet,
    de spiste alle markens afgrøder.
36 Derpå dræbte han det kæreste, de ejede,
    den førstefødte søn i hvert eneste hjem.
37 Da førte Herren sit folk ud af Egypten,
    belæsset med sølv og guld,
        ingen var syg eller svagelig.
38 Egypterne var lettede, da de var borte,
    for de var blevet bange for dem.
39 Gud skærmede sit folk med en sky,
    han lyste for dem med en ildsky om natten.
40 De bad om kød, og han sendte vagtler,
    mættede dem med manna, brødet fra himlen.
41 Han åbnede en klippe, så vand strømmede ud,
    det blev til en flod i ørkenens sand.
42 Herren opfyldte sit hellige løfte,
    som han havde givet til sin tjener Abraham.
43 Hans folk drog ud med frydesang,
    hans udvalgte jublede af glæde.
44 Han gav dem fremmede folkeslags lande,
    de høstede afgrøder, som andre havde plantet.
45 Det gjorde han med det mål for øje,
    at hans folk skulle adlyde hans bud.
Lovet være Herren!

Notas al pie

  1. 105,6 Nogle håndskrifter siger: „efterkommere af Jakob, den udvalgte.”