The Message

Psalm 104

11-14 O my soul, bless God!

God, my God, how great you are!
    beautifully, gloriously robed,
Dressed up in sunshine,
    and all heaven stretched out for your tent.
You built your palace on the ocean deeps,
    made a chariot out of clouds and took off on wind-wings.
You commandeered winds as messengers,
    appointed fire and flame as ambassadors.
You set earth on a firm foundation
    so that nothing can shake it, ever.
You blanketed earth with ocean,
    covered the mountains with deep waters;
Then you roared and the water ran away—
    your thunder crash put it to flight.
Mountains pushed up, valleys spread out
    in the places you assigned them.
You set boundaries between earth and sea;
    never again will earth be flooded.
You started the springs and rivers,
    sent them flowing among the hills.
All the wild animals now drink their fill,
    wild donkeys quench their thirst.
Along the riverbanks the birds build nests,
    ravens make their voices heard.
You water the mountains from your heavenly cisterns;
    earth is supplied with plenty of water.
You make grass grow for the livestock,
    hay for the animals that plow the ground.

14-23 Oh yes, God brings grain from the land,
    wine to make people happy,
Their faces glowing with health,
    a people well-fed and hearty.
God’s trees are well-watered—
    the Lebanon cedars he planted.
Birds build their nests in those trees;
    look—the stork at home in the treetop.
Mountain goats climb about the cliffs;
    badgers burrow among the rocks.
The moon keeps track of the seasons,
    the sun is in charge of each day.
When it’s dark and night takes over,
    all the forest creatures come out.
The young lions roar for their prey,
    clamoring to God for their supper.
When the sun comes up, they vanish,
    lazily stretched out in their dens.
Meanwhile, men and women go out to work,
    busy at their jobs until evening.

24-30 What a wildly wonderful world, God!
    You made it all, with Wisdom at your side,
    made earth overflow with your wonderful creations.
Oh, look—the deep, wide sea,
    brimming with fish past counting,
    sardines and sharks and salmon.
Ships plow those waters,
    and Leviathan, your pet dragon, romps in them.
All the creatures look expectantly to you
    to give them their meals on time.
You come, and they gather around;
    you open your hand and they eat from it.
If you turned your back,
    they’d die in a minute—
Take back your Spirit and they die,
    revert to original mud;
Send out your Spirit and they spring to life—
    the whole countryside in bloom and blossom.

31-32 The glory of God—let it last forever!
    Let God enjoy his creation!
He takes one look at earth and triggers an earthquake,
    points a finger at the mountains, and volcanoes erupt.

33-35 Oh, let me sing to God all my life long,
    sing hymns to my God as long as I live!
Oh, let my song please him;
    I’m so pleased to be singing to God.
But clear the ground of sinners—
    no more godless men and women!

O my soul, bless God!

Bibelen på hverdagsdansk

Salme 104

Skabningens Herre

1Min sjæl, pris Herren.
    Min Gud, du er vidunderlig stor.
Du udstråler kongelig værdighed,
    du er omgivet af et strålende lys.
Du udspændte himlen som en teltdug
    og byggede din bolig på hvælvingens bue.
Du bruger en tordensky som stridsvogn
    og farer af sted på vindens vinger.
Du bruger stormvinde som dine sendebud
    og gør lynene til dine tjenere.
Du grundfæstede jorden,
    den står urokkeligt fast.
Havets vandmasser dækkede den som en klædning
    og gik hen over bjergenes tinder.
Ved din befaling kom vandene i bevægelse,
    de styrtede væk ved din tordenrøst,
de strømmede over bjerge og gennem dale,
    for at komme til det sted, du havde beredt for dem.
Havene fik en grænse at holde sig bagved,
    så de aldrig skulle dække hele jorden igen.
10 Du lod kilder risle frem i dalene
    og bække bane sig vej mellem bjergene,
11 så dyrene kan få vand at drikke,
    vildæslerne slukke deres tørst.
12 Ved bredden bygger fuglene rede,
    fra trækronerne høres deres sang.
13 Fra himlen sender du regn over bjergene,
    du velsigner jorden med væde.
14 Du får græs til at spire frem som føde for kvæget,
    du gør det muligt for mennesker at dyrke deres afgrøder.
15 Vin, som giver os glæde,
    olivenolie, som får vore ansigter til at stråle,
        brød, som giver os styrke og helse.
16 Herren passer de træer, han har plantet,
    Libanons cedre får rigeligt med regn.
17 Fuglene bygger rede i træernes grene,
    storkene bor i fyrretræernes toppe.
18 Højt på bjerget holder stenbukken til,
    mellem klipper er grævlingens skjul.
19 Du skabte månen til at markere årets gang,
    solen står op og går ned på den fastsatte tid.
20 Du skabte nattens mørke,
    hvor de vilde dyr kommer frem.
21 De unge løver brøler efter bytte,
    fanger de dyr, Gud har givet dem til føde.
22 De trækker sig tilbage, når solen står op,
    går hjem til deres huler og lægger sig.
23 Da begynder mennesket sin daglige dont,
    bliver ved med at arbejde, til dagen er forbi.

24 Oh, Gud, hvor er din visdom stor!
    Jorden er fuld af dine skabninger.
        Hvilken mangfoldighed du har skabt.

25 Foran mig ligger det mægtige hav,
    det vrimler af liv i alle former og farver.
26 Skibene pløjer sig gennem de store have,
    Livjatan, som du skabte, boltrer sig i bølgerne.
27 Hele skabningen er afhængig af dig,
    du giver dem føde i rette tid.
28 Du giver, og de tager imod,
    når du åbner din hånd, bliver de mætte.
29 Men vender du ryggen til dem,
    bliver de skrækslagne.
Tager du deres livsånde bort,
    dør de og bliver til støv.
30 Din livgivende Ånd har skabende kraft,
    du fornyer alt liv på jorden.

31 Gid Herrens herlighed må vare for evigt!
    Gid han altid må glæde sig over sit skaberværk!
32 Når han ser på jorden, skælver den.
    Når han rører ved bjergene, bryder de i brand.
33 Jeg vil synge for Herren, så længe jeg lever,
    prise Gud til mit sidste åndedrag.
34 Må han finde behag i min lovsang,
    for han er kilden til al min glæde.

35 Gid der ingen syndere var tilbage,
    ingen gudløse på hele jorden.
Min sjæl, pris Herren!
    Halleluja!