The Message

Psalm 10

11-2 God, are you avoiding me?
    Where are you when I need you?
Full of hot air, the wicked
    are hot on the trail of the poor.
Trip them up, tangle them up
    in their fine-tuned plots.

3-4 The wicked are windbags,
    the swindlers have foul breath.
The wicked snub God,
    their noses stuck high in the air.
Their graffiti are scrawled on the walls:
    “Catch us if you can!” “God is dead.”

5-6 They care nothing for what you think;
    if you get in their way, they blow you off.
They live (they think) a charmed life:
    “We can’t go wrong. This is our lucky year!”

7-8 They carry a mouthful of hexes,
    their tongues spit venom like adders.
They hide behind ordinary people,
    then pounce on their victims.

They mark the luckless,
    then wait like a hunter in a blind;
When the poor wretch wanders too close,
    they stab him in the back.

10-11 The hapless fool is kicked to the ground,
    the unlucky victim is brutally axed.
He thinks God has dumped him,
    he’s sure that God is indifferent to his plight.

12-13 Time to get up, God—get moving.
    The luckless think they’re Godforsaken.
They wonder why the wicked scorn God
    and get away with it,
Why the wicked are so cocksure
    they’ll never come up for audit.

14 But you know all about it—
    the contempt, the abuse.
I dare to believe that the luckless
    will get lucky someday in you.
You won’t let them down:
    orphans won’t be orphans forever.

15-16 Break the wicked right arms,
    break all the evil left arms.
Search and destroy
    every sign of crime.
God’s grace and order wins;
    godlessness loses.

17-18 The victim’s faint pulse picks up;
    the hearts of the hopeless pump red blood
    as you put your ear to their lips.
Orphans get parents,
    the homeless get homes.
The reign of terror is over,
    the rule of the gang lords is ended.

Bibelen på hverdagsdansk

Salme 10

Det stolte menneske

1Hvorfor er du så langt væk, Herre,
    når jeg har allermest brug for dig?
De gudløse undertrykker frækt de svage,
    fanger dem med listige intriger.
De praler af deres onde planer,
    roser de grådige, men håner Herren.
De er stolte og regner ikke med Gud.
    De mener, han slet ikke eksisterer.
De ser ud til at klare sig godt.
    De ænser ikke straffen, der venter dem.
        De blæser på deres modstandere.
„Intet kan slå os ud,” siger de.
    „Vi klarer alle problemer.”
De har munden fuld af forbandelser, løgn og trusler,
    deres ord skaber altid ødelæggelse.
De ligger på lur i mørket og myrder de uskyldige,
    de venter altid på et hjælpeløst bytte.
Som løver kryber de sammen, klar til spring,
    venter på at kaste sig over de svage.
Som jægere fanger de deres ofre i fælden
    og slæber dem bort i deres net.
10 De svage overmandes og segner,
    falder under de gudløses magt.
11 „Gud opdager det ikke,” siger de onde,
    „han vil aldrig få noget at vide.”

12 Grib ind, Herre! Løft din hånd og slå dem ned.
    Glem ikke de svage og undertrykte.
13 Skal de onde have lov at håne dig
    og sige: „Han vil ikke kræve os til regnskab.”?
14 Herre, du ser hver eneste ond handling.
    Du ser det og straffer dem.
De nødstedte regner med dig, Gud,
    for du er den, der hjælper de svage.
15 Sæt en stopper for de ondes adfærd,
    drag dem til ansvar for alle deres forbrydelser.

16 Herre, du er konge for evigt og altid.
    De gudløse skal ikke bo i dit land.
17 Herre, du ved, hvad de undertrykte længes efter.
    Du hører deres suk og trøster dem.
18 Du forsvarer de sårbare og svage,
    så ingen skal terrorisere dem længere.