The Message

Proverbs 18

Words Kill, Words Give Life

1Loners who care only for themselves
    spit on the common good.

Fools care nothing for thoughtful discourse;
    all they do is run off at the mouth.

When wickedness arrives, shame’s not far behind;
    contempt for life is contemptible.

Many words rush along like rivers in flood,
    but deep wisdom flows up from artesian springs.

It’s not right to go easy on the guilty,
    or come down hard on the innocent.

The words of a fool start fights;
    do him a favor and gag him.

Fools are undone by their big mouths;
    their souls are crushed by their words.

Listening to gossip is like eating cheap candy;
    do you really want junk like that in your belly?

Slack habits and sloppy work
    are as bad as vandalism.

10 God’s name is a place of protection—
    good people can run there and be safe.

11 The rich think their wealth protects them;
    they imagine themselves safe behind it.

12 Pride first, then the crash,
    but humility is precursor to honor.

13 Answering before listening
    is both stupid and rude.

14 A healthy spirit conquers adversity,
    but what can you do when the spirit is crushed?

15 Wise men and women are always learning,
    always listening for fresh insights.

16 A gift gets attention;
    it buys the attention of eminent people.

17 The first speech in a court case is always convincing—
    until the cross-examination starts!

18 You may have to draw straws
    when faced with a tough decision.

19 Do a favor and win a friend forever;
    nothing can untie that bond.

20 Words satisfy the mind as much as fruit does the stomach;
    good talk is as gratifying as a good harvest.

21 Words kill, words give life;
    they’re either poison or fruit—you choose.

22 Find a good spouse, you find a good life—
    and even more: the favor of God!

23 The poor speak in soft supplications;
    the rich bark out answers.

24 Friends come and friends go,
    but a true friend sticks by you like family.

Bibelen på hverdagsdansk

Ordsprogene 18

1De, der isolerer sig, søger deres eget,
    de opponerer mod al sund fornuft.
En tåbe prøver ikke på at forstå andre,
    han har nok i at lufte sin egen mening.
Ondskab går hånd i hånd med foragt,
    skam følges med vanære.
Visdom forfrisker som en rislende kilde,
    styrkende ord er som koldt, frisk vand.
Det er afskyeligt at holde hånden over den skyldige
    og at lade den uskyldige blive dømt i stedet.
Tåbernes ord bringer dem let i klammeri,
    deres tale inviterer til slagsmål.
Tåbernes ord bringer dem til fald,
    deres tale kan koste dem livet.
Sladder sluges med hud og hår
    og lagrer sig dybt i sindet.
At være doven og forsømme sit arbejde
    er lige så slemt som at øve hærværk.
10 Herren er som et stærkt fæstningstårn,
    den retskafne løber derind og er i sikkerhed.
11 Den riges velstand er hans falske tryghed,
    han tror sig beskyttet bag en mægtig mur.
12 Hovmod fører til fald,
    ydmyghed bringer ære.
13 At give et svar uden først at lytte
    er både tåbeligt og skændigt.
14 Et menneskes livsmod giver styrke under sygdom,
    men når mismod sætter ind, er håbet ude.
15 Den forstandige er på jagt efter kundskab,
    den kloge er på udkig efter visdom.
16 At give en gave kan åbne mange døre
    og bane vej til magtfulde personer.
17 Den, der forsvarer sin sag, synes at have ret,
    i hvert fald indtil krydsforhøret begynder.
18 Når to stærke modstandere er kørt fast i en strid,
    kan en lodkastning give en løsning.
19 Når slægtninge bliver uvenner,
    rejses en mur imellem dem.
20 Gode ord giver mad i huset,
    de rette ord giver fremgang i livet.
21 Tungen er nøglen til et godt eller dårligt liv,
    man må leve med konsekvensen af sine ord.
22 Lykkelig den mand, som finder sig en god kone,
    det er et udtryk for Herrens velsignelse.
23 Den fattige er nødt til at anmode høfligt,
    den rige har råd til at være uforskammet.
24 Man kan have mange venner og alligevel blive svigtet,
    og dog kan en ven være mere trofast end en slægtning.