The Message

Matthew 23

Religious Fashion Shows

11-3 Now Jesus turned to address his disciples, along with the crowd that had gathered with them. “The religion scholars and Pharisees are competent teachers in God’s Law. You won’t go wrong in following their teachings on Moses. But be careful about following them. They talk a good line, but they don’t live it. They don’t take it into their hearts and live it out in their behavior. It’s all spit-and-polish veneer.

4-7 “Instead of giving you God’s Law as food and drink by which you can banquet on God, they package it in bundles of rules, loading you down like pack animals. They seem to take pleasure in watching you stagger under these loads, and wouldn’t think of lifting a finger to help. Their lives are perpetual fashion shows, embroidered prayer shawls one day and flowery prayers the next. They love to sit at the head table at church dinners, basking in the most prominent positions, preening in the radiance of public flattery, receiving honorary degrees, and getting called ‘Doctor’ and ‘Reverend.’

8-10 “Don’t let people do that to you, put you on a pedestal like that. You all have a single Teacher, and you are all classmates. Don’t set people up as experts over your life, letting them tell you what to do. Save that authority for God; let him tell you what to do. No one else should carry the title of ‘Father’; you have only one Father, and he’s in heaven. And don’t let people maneuver you into taking charge of them. There is only one Life-Leader for you and them—Christ.

11-12 “Do you want to stand out? Then step down. Be a servant. If you puff yourself up, you’ll get the wind knocked out of you. But if you’re content to simply be yourself, your life will count for plenty.

Frauds!

13 “I’ve had it with you! You’re hopeless, you religion scholars, you Pharisees! Frauds! Your lives are roadblocks to God’s kingdom. You refuse to enter, and won’t let anyone else in either.

15 “You’re hopeless, you religion scholars and Pharisees! Frauds! You go halfway around the world to make a convert, but once you get him you make him into a replica of yourselves, double-damned.

16-22 “You’re hopeless! What arrogant stupidity! You say, ‘If someone makes a promise with his fingers crossed, that’s nothing; but if he swears with his hand on the Bible, that’s serious.’ What ignorance! Does the leather on the Bible carry more weight than the skin on your hands? And what about this piece of trivia: ‘If you shake hands on a promise, that’s nothing; but if you raise your hand that God is your witness, that’s serious’? What ridiculous hairsplitting! What difference does it make whether you shake hands or raise hands? A promise is a promise. What difference does it make if you make your promise inside or outside a house of worship? A promise is a promise. God is present, watching and holding you to account regardless.

23-24 “You’re hopeless, you religion scholars and Pharisees! Frauds! You keep meticulous account books, tithing on every nickel and dime you get, but on the meat of God’s Law, things like fairness and compassion and commitment—the absolute basics!—you carelessly take it or leave it. Careful bookkeeping is commendable, but the basics are required. Do you have any idea how silly you look, writing a life story that’s wrong from start to finish, nitpicking over commas and semicolons?

25-26 “You’re hopeless, you religion scholars and Pharisees! Frauds! You burnish the surface of your cups and bowls so they sparkle in the sun, while the insides are maggoty with your greed and gluttony. Stupid Pharisee! Scour the insides, and then the gleaming surface will mean something.

27-28 “You’re hopeless, you religion scholars and Pharisees! Frauds! You’re like manicured grave plots, grass clipped and the flowers bright, but six feet down it’s all rotting bones and worm-eaten flesh. People look at you and think you’re saints, but beneath the skin you’re total frauds.

29-32 “You’re hopeless, you religion scholars and Pharisees! Frauds! You build granite tombs for your prophets and marble monuments for your saints. And you say that if you had lived in the days of your ancestors, no blood would have been on your hands. You protest too much! You’re cut from the same cloth as those murderers, and daily add to the death count.

33-34 “Snakes! Reptilian sneaks! Do you think you can worm your way out of this? Never have to pay the piper? It’s on account of people like you that I send prophets and wise guides and scholars generation after generation—and generation after generation you treat them like dirt, greeting them with lynch mobs, hounding them with abuse.

35-36 “You can’t squirm out of this: Every drop of righteous blood ever spilled on this earth, beginning with the blood of that good man Abel right down to the blood of Zechariah, Barachiah’s son, whom you murdered at his prayers, is on your head. All this, I’m telling you, is coming down on you, on your generation.

37-39 “Jerusalem! Jerusalem! Murderer of prophets! Killer of the ones who brought you God’s news! How often I’ve ached to embrace your children, the way a hen gathers her chicks under her wings, and you wouldn’t let me. And now you’re so desolate, nothing but a ghost town. What is there left to say? Only this: I’m out of here soon. The next time you see me you’ll say, ‘Oh, God has blessed him! He’s come, bringing God’s rule!’”

Bibelen på hverdagsdansk

Matthæus 23

Jesus advarer imod farisæerne og de skriftlærde

1Derpå sagde Jesus henvendt til folkemængden og til sine disciple: „De skriftlærde og farisæerne har påtaget sig rollen som fortolkere af Toraen. I kan roligt handle efter, hvad de siger, men følg ikke deres eksempel. De følger nemlig ikke deres egne råd. De lægger tunge byrder på menneskers skuldre, men er ikke selv villige til at bære de samme byrder. Alt, hvad de gør, gør de for at blive lagt mærke til. De gør deres bederemme ekstra brede og kvasterne på deres bedesjaler ekstra store. De elsker at være æresgæster ved de fine middage, og de kappes om de fornemste pladser i synagogerne. De nyder, at man hilser ærbødigt på dem på gaderne, og at folk kalder dem for ‚rabbi’—læremester. Sådan må I ikke opføre jer. Tværtimod, I skal betragte jer selv som søskende på lige fod med hinanden. I må ikke lade jer kalde ‚rabbi’, for kun Gud er jeres læremester. I skal heller ikke sige ‚Ærværdige Fader’ til nogen her på jorden, for kun én er en sådan Far for jer, nemlig jeres himmelske Far. 10 Lad heller ikke nogen kalde jer ‚Herre’, for kun Messias har autoritet som jeres Herre. 11 Den største iblandt jer er den, der tjener de andre. 12 Enhver, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, og enhver, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.

Den syvfoldige anklage imod religiøst hykleri

13 Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I har smækket døren i til Guds rige! I er ikke selv gået derind, og når andre er på vej derind, gør I, hvad I kan, for at holde dem ude.[a]

15 Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I farer land og rige rundt for at hverve tilhængere, og så gør I dem til Helvedes børn, dobbelt så slemme, som I selv er!

16 Ve jer blinde vejledere, for I lærer folk, at hvis man sværger ‚ved Guds tempel’, så gælder det ikke, men det gælder kun, hvis man sværger ‚ved guldet i templet’. 17 I blinde tåber! Hvad er størst: guldet eller templet, som gør guldet helligt? 18 I lærer dem også, at hvis man sværger ‚ved alteret’, gælder det ikke. Men det gælder kun, hvis man sværger ‚ved gaven’, der er lagt på alteret. 19 Det er en tåbelig tanke! Hvad er størst: gaven eller alteret, som gør gaven hellig? 20 Den, der sværger ‚ved alteret’, sværger både ved alteret og ved alt, hvad der er lagt derpå. 21 Og den, der sværger ‚ved templet’, sværger både ved templet og ved Gud, som bor deri. 22 Den, der sværger ‚ved Himlen’, sværger både ved Guds trone og ved ham, som sidder derpå.

23 Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I er omhyggelige med at betale tiende af alle jeres indtægter, men I forsømmer de vigtigere ting i Toraen—nemlig retfærdighed, barmhjertighed og troskab.[b] Det er nødvendigt at gøre det ene, men I må ikke forsømme det andet. 24 I vildleder både jer selv og andre, når I sier myggen fra, men sluger kamelen.

25 Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, som polerer bægre og skåle udvendigt—mens I selv indvendigt er fyldt med griskhed og begær. 26 Du blinde farisæer! Rens først bægeret indvendigt, så bliver det ydre rent bagefter.

27 Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I er som hvidkalkede gravkamre,[c] der udvendigt ser fine ud, men indvendigt er fyldt op med skeletter og lig, der er gået i forrådnelse. 28 I prøver at have en pæn facade, men under det fromme ydre er I fulde af hykleri og råddenskab.

29-30 Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I bygger monumenter til ære for de profeter, som jeres forfædre slog ihjel. I pynter gravstederne for de gudfrygtige mænd, som jeres forfædre dræbte. Og så siger I: ‚Hvis vi havde levet på vores forfædres tid, ville vi ikke have været med til at slå profeterne ihjel.’ 31 Men ved at kalde dem jeres forfædre afslører I jer selv. I er nemlig af samme skuffe som dem, der slog profeterne ihjel. 32-33 Slangeyngel! Fortsæt I bare i jeres forfædres spor, men hvordan vil I undgå at blive dømt til Helvede?

34 Derfor vil I også korsfæste eller på anden måde dræbe mange af de profeter, vismænd og skriftkyndige, jeg vil sende til jer. Nogle vil I piske i jeres synagoger og jagte dem fra by til by. 35 Men I og jeres forfædre vil blive krævet til regnskab for at have myrdet alle disse retskafne mænd, fra Abel, der blev slået ned uden grund, til Zakarias, Barakiasʼ søn, som blev dræbt mellem indgangen til templet og brændofferalteret. 36 Det siger jeg jer: Mennesker som jer vil blive dømt for deres onde gerninger.

Jerusalems indbyggere anklages for deres vantro

37 Åh, Jerusalems indbyggere, I som dræber Guds profeter og stener hans sendebud, hvor ofte har jeg ikke villet tage jer under mine vinger, som en høne samler kyllingerne under sine vinger? Men I ville ikke! 38 Derfor bliver jeres hus øde og forladt, 39 for det siger jeg jer: Fra nu af får I mig ikke længere at se, før I anerkender mig som den, Gud har sendt.”[d]

Notas al pie

  1. 23,13 Nogle håndskrifter har indføjet et ekstra vers enten efter vers 12 eller efter vers 13: „Ve jer, I selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I svindler jer til enkers ejendom og fremsiger lange bønner for at se fromme ud. Derfor vil I få en hård dom.” Det kommer sikkert fra Mark. 12,40.
  2. 23,23 „Troskab” eller „tro”. Det er det samme ord på græsk, men begge ord har at gøre med lydighed over for det at gøre Guds vilje.
  3. 23,27 I den daværende kultur udhuggede man tit store gravkamre i klipperne. De døde blev lagt derind på en afsats, og efter at kroppen var gået i forrådnelse, blev knoglerne samlet sammen og lagt i en kasse eller en bunke for sig, så der var plads til, at de næste kunne begraves i det samme gravkammer.
  4. 23,39 En ordret oversættelse lyder: „før I siger: ‚Velsignet være den, som kommer i Herrens navn.’ ” Dette tilråb er et citat fra Sl. 118,26, og det kendetegner en anerkendelse af, at han, som kommer, er sendt af Gud som den ventede Frelser, Messias. Tilråbet blev også brugt, da Jesus få dage forinden blev budt velkommen af en stor folkeskare som Messias (jf. 21,9).