The Message

Leviticus 26

1“Don’t make idols for yourselves; don’t set up an image or a sacred pillar for yourselves, and don’t place a carved stone in your land that you can bow down to in worship. I am God, your God.

“Keep my Sabbaths; treat my Sanctuary with reverence. I am God.

“If You Live by My Decrees . . .”

3-5 “If you live by my decrees and obediently keep my commandments, I will send the rains in their seasons, the ground will yield its crops and the trees of the field their fruit. You will thresh until the grape harvest and the grape harvest will continue until planting time; you’ll have more than enough to eat and will live safe and secure in your land.

6-10 “I’ll make the country a place of peace—you’ll be able to go to sleep at night without fear; I’ll get rid of the wild beasts; I’ll eliminate war. You’ll chase out your enemies and defeat them: Five of you will chase a hundred, and a hundred of you will chase ten thousand and do away with them. I’ll give you my full attention: I’ll make sure you prosper, make sure you grow in numbers, and keep my covenant with you in good working order. You’ll still be eating from last year’s harvest when you have to clean out the barns to make room for the new crops.

11-13 “I’ll set up my residence in your neighborhood; I won’t avoid or shun you; I’ll stroll through your streets. I’ll be your God; you’ll be my people. I am God, your personal God who rescued you from Egypt so that you would no longer be slaves to the Egyptians. I ripped off the harness of your slavery so that you can move about freely.

“But If You Refuse to Obey Me . . .”

14-17 “But if you refuse to obey me and won’t observe my commandments, despising my decrees and holding my laws in contempt by your disobedience, making a shambles of my covenant, I’ll step in and pour on the trouble: debilitating disease, high fevers, blindness, your life leaking out bit by bit. You’ll plant seed but your enemies will eat the crops. I’ll turn my back on you and stand by while your enemies defeat you. People who hate you will govern you. You’ll run scared even when there’s no one chasing you.

18-20 “And if none of this works in getting your attention, I’ll discipline you seven times over for your sins. I’ll break your strong pride: I’ll make the skies above you like a sheet of tin and the ground under you like cast iron. No matter how hard you work, nothing will come of it: No crops out of the ground, no fruit off the trees.

21-22 “If you defy me and refuse to listen, your punishment will be seven times more than your sins: I’ll set wild animals on you; they’ll rob you of your children, kill your cattle, and decimate your numbers until you’ll think you are living in a ghost town.

23-26 “And if even this doesn’t work and you refuse my discipline and continue your defiance, then it will be my turn to defy you. I, yes I, will punish you for your sins seven times over: I’ll let war loose on you, avenging your breaking of the covenant; when you huddle in your cities for protection, I’ll send a deadly epidemic on you and you’ll be helpless before your enemies; when I cut off your bread supply, ten women will bake bread in one oven and ration it out. You’ll eat, but barely—no one will get enough.

27-35 “And if this—even this!—doesn’t work and you still won’t listen, still defy me, I’ll have had enough and in hot anger will defy you, punishing you for your sins seven times over: famine will be so severe that you’ll end up cooking and eating your sons in stews and your daughters in barbecues; I’ll smash your sex-and-religion shrines and all the paraphernalia that goes with them, and then stack your corpses and the idol-corpses in the same piles—I’ll abhor you; I’ll turn your cities into rubble; I’ll clean out your sanctuaries; I’ll hold my nose at the “pleasing aroma” of your sacrifices. I’ll turn your land into a lifeless moonscape—your enemies who come in to take over will be shocked at what they see. I’ll scatter you all over the world and keep after you with the point of my sword in your backs. There’ll be nothing left in your land, nothing going on in your cities. With you gone and dispersed in the countries of your enemies, the land, empty of you, will finally get a break and enjoy its Sabbath years. All the time it’s left there empty, the land will get rest, the Sabbaths it never got when you lived there.

36-39 “As for those among you still alive, I’ll give them over to fearful timidity—even the rustle of a leaf will throw them into a panic. They’ll run here and there, back and forth, as if running for their lives even though no one is after them, tripping and falling over one another in total confusion. You won’t stand a chance against an enemy. You’ll perish among the nations; the land of your enemies will eat you up. Any who are left will slowly rot away in the enemy lands. Rot. And all because of their sins, their sins compounded by their ancestors’ sins.

“On the Other Hand, If They Confess . . .”

40-42 “On the other hand, if they confess their sins and the sins of their ancestors, their treacherous betrayal, the defiance that set off my defiance that sent them off into enemy lands; if by some chance they soften their hard hearts and make amends for their sin, I’ll remember my covenant with Jacob, I’ll remember my covenant with Isaac, and, yes, I’ll remember my covenant with Abraham. And I’ll remember the land.

43-45 “The land will be empty of them and enjoy its Sabbaths while they’re gone. They’ll pay for their sins because they refused my laws and treated my decrees with contempt. But in spite of their behavior, while they are among their enemies I won’t reject or abhor or destroy them completely. I won’t break my covenant with them: I am God, their God. For their sake I will remember the covenant with their ancestors whom I, with all the nations watching, brought out of Egypt in order to be their God. I am God.”

46 These are the decrees, laws, and instructions that God established between himself and the People of Israel through Moses at Mount Sinai.

Bibelen på hverdagsdansk

3 Mosebog 26

Belønningen for lydighed

1I må ikke lave afguder eller tilbede stenstøtter og udskårne billeder i træ eller sten, for jeg er Herren, jeres Gud.

I skal overholde loven om sabbatsdagen og vise respekt for min helligdom, for jeg er Herren.

Hvis I adlyder mine befalinger og nøje overholder mine love, vil jeg sende regn til rette tid, så jorden giver gode afgrøder, og træerne bugner med frugt. Når vinhøsten nærmer sig om efteråret, vil I endnu ikke være færdige med at tærske korn, og når tiden kommer til at så jeres vinterkorn, vil I endnu ikke være færdige med at høste vindruerne. Adlyder I mig, vil jeg give jer rigeligt med mad og love jer tryghed i landet, for jeg vil give jer fred, og I skal lægge jer til ro uden frygt. Jeg vil jage de vilde dyr bort og sørge for, at landet ikke hærges af krig. I skal jage jeres fjender på flugt, og I skal forfølge dem og hugge dem ned. Fem af jer vil være nok til at jage 100 fjender på flugt—og 100 af jer nok til 10.000! Fjenderne skal falde for jeres sværd.

Adlyder I mig, vil jeg hjælpe jer og gøre jer til et stort folk, for da vil jeg opfylde mine pagtsløfter til jer. 10 Jeres høst skal blive så stor, at I må smide den gamle høst ud for at få plads til den nye. 11 Jeg vil bo midt iblandt jer, og jeg vil ikke lade jer i stikken. 12 Jeg vil holde til hos jer, og I skal være mit folk, 13 for jeg er Herren, jeres Gud, som førte jer ud af Egyptens land, så I ikke længere skulle være slaver. Jeg har fjernet slaveåget fra jeres skuldre og givet jer jeres værdighed og selvrespekt tilbage.

Straffen for ulydighed

14 Men hvis I ikke vil lytte til mig og ikke adlyder mine befalinger, 15 hvis I bryder min pagt ved at foragte mine love og forskrifter, 16 så vil jeg give jer hvad I fortjener: Jeg vil straffe jer med sygdom og pest, som skal fylde jer med rædsel og tage livsmodet fra jer. Da er det forgæves, at I tilsår jeres marker, for jeres fjender skal spise afgrøderne. 17 Jeg vil være imod jer, så jeres fjender vil besejre jer og tage magten fra jer. Da bliver I forvandlet til et frygtsomt folk, der flygter blot ved tanken om fjender.

18 Hvis det ikke hjælper, og I stadig ikke vil adlyde mig, da vil jeg straffe jer syv gange værre for jeres synd. 19 Jeg vil knække jeres stolthed ved at holde regnen tilbage, så jorden bliver hård som sten, 20 og uanset hvor hårdt I knokler, er jeres arbejde forgæves: Afgrøderne vokser ikke, og frugttræerne blomstrer ikke.

21 Hvis det ikke hjælper, og I stadig sætter jer op imod mig og nægter at adlyde mig, så vil jeg straffe jer endnu syv gange værre for jeres synd: 22 Jeg vil sende vilde dyr imod jer, og de skal drive rovdrift på jeres børn og jeres kvæg. Jeg vil tynde ud iblandt jer, så vejene ligger øde hen.

23 Hvis det ikke hjælper, og I stadig står mig imod og ikke vil tage ved lære, 24 da vil jeg stå jer imod og straffe jer syv gange værre for jeres synd: 25 Fordi I har brudt min pagt, vil jeg hævne mig på jer ved at sende fjender imod jer. Søger I tilflugt i byerne, vil jeg sende epidemier imod jer, så I bliver nødt til at overgive jer til fjenderne. 26 Der vil blive en sådan mangel på korn, at ti husstande må deles om det, der kan bages i en enkelt ovn. Brødet vil blive delt ud i småstykker efter vægt, og I vil ikke blive mætte af det.

27 Men hvis det ikke hjælper, og I stadig nægter at adlyde mig, 28 da vil jeg give min vrede frit løb og straffe jer syv gange værre for jeres synder: 29 I skal blive tvunget til at spise kødet af jeres egne sønner og døtre! 30 Jeg vil vælte de statuer og ødelægge de røgelsesaltre, I har bygget rundt omkring på højene for at dyrke jeres afguder. Jeg vil lægge jeres lig i bunker oven på jeres afguders ‚lig’. Ja, jeg vil vende mig bort fra jer i afsky. 31 Jeg vil lægge jeres byer øde, nedbryde jeres offersteder og nægte at tage imod røgelsesofre. 32 Og ikke nok med det: Jeg vil lægge hele jeres land øde og lade jeres fjender overtage det, mens de undrende er vidne til den straf, jeg sender over jer.

33 I vil opleve en frygtelige krig, og jeg vil sprede jer blandt fremmede folkeslag. Jeres land skal lægges øde, og jeres byer skal jævnes med jorden. 34-35 Da skal jorden langt om længe få fred og hvile. Og den skal få godtgjort alle de år, I udpinte den. Den skal ligge brak i den tid, I opholder jer som fanger i fjendens land. I den tid skal jorden opleve fred og ro. Det skal være den sabbatshvile, jeg godtgør den, fordi I udpinte den ved at overtræde budet om sabbatåret.

36-37 Og de af jer, som overlever krigen, skal pines af frygt og bekymring i landflygtigheden. Selv lyden af et blad, der hvirvles af sted for vinden, skal få jer til at fare sammen og flygte, som var der en hær i hælene på jer. I skal falde over jeres egne ben og snuble over hinanden i vild forvirring, selv om der ikke er nogen, som forfølger jer. I kan ikke klare jer mod jeres fjender. 38 I vil dø blandt fremmede folkeslag og blive begravet i fremmed jord. 39 Den sidste rest af overlevende skal sygne hen i fortvivlelse i fjendeland som følge af deres egen og deres forfædres ulydighed.

40 Til sidst vil de så angre deres egen og deres forfædres oprør og utroskab imod mig. De vil erkende, at fordi de først vendte ryggen til mig, 41 måtte jeg vende ryggen til dem. Det var grunden til, at jeg førte dem i eksil i fjendeland. Når deres stolte, uomskårne hjerter til sidst ydmyger sig, og de accepterer den straf, jeg måtte sende over dem som følge af deres ulydighed, 42 da vil jeg mindes mine løfter til Abraham, Isak og Jakob, og jeg vil føre dem tilbage til det land, jeg lovede dem. 43 Men i mellemtiden skal landet opleve fred og hvile, for jeg godtgør landet de tabte sabbatter, mens folket i eksil må afsone straffen for at have forkastet mine love og forskrifter. 44 På trods af det onde, de har gjort, vil jeg dog ikke forkaste dem fuldstændigt og udrydde dem helt, for derved ville jeg helt annullere min pagt med dem. Jeg er stadig Herren, deres Gud. 45 For at redde den sidste rest vil jeg opfylde mine løfter til forfædrene om at være deres Gud. Jeg førte jo deres forfædre ud af Egypten og ind i landet for øjnene af mange folkeslag. Jeg er Herren.”

46 Det var alle de love, forskrifter og anvisninger, som Herren gav Israels folk gennem Moses på Sinaibjerget.