The Message

Job 1

11-3 Job was a man who lived in Uz. He was honest inside and out, a man of his word, who was totally devoted to God and hated evil with a passion. He had seven sons and three daughters. He was also very wealthy—seven thousand head of sheep, three thousand camels, five hundred teams of oxen, five hundred donkeys, and a huge staff of servants—the most influential man in all the East!

4-5 His sons used to take turns hosting parties in their homes, always inviting their three sisters to join them in their merrymaking. When the parties were over, Job would get up early in the morning and sacrifice a burnt offering for each of his children, thinking, “Maybe one of them sinned by defying God inwardly.” Job made a habit of this sacrificial atonement, just in case they’d sinned.

The First Test: Family and Fortune

6-7 One day when the angels came to report to God, Satan, who was the Designated Accuser, came along with them. God singled out Satan and said, “What have you been up to?”

Satan answered God, “Going here and there, checking things out on earth.”

God said to Satan, “Have you noticed my friend Job? There’s no one quite like him—honest and true to his word, totally devoted to God and hating evil.”

9-10 Satan retorted, “So do you think Job does all that out of the sheer goodness of his heart? Why, no one ever had it so good! You pamper him like a pet, make sure nothing bad ever happens to him or his family or his possessions, bless everything he does—he can’t lose!

11 “But what do you think would happen if you reached down and took away everything that is his? He’d curse you right to your face, that’s what.”

12 God replied, “We’ll see. Go ahead—do what you want with all that is his. Just don’t hurt him.” Then Satan left the presence of God.

13-15 Sometime later, while Job’s children were having one of their parties at the home of the oldest son, a messenger came to Job and said, “The oxen were plowing and the donkeys grazing in the field next to us when Sabeans attacked. They stole the animals and killed the field hands. I’m the only one to get out alive and tell you what happened.”

16 While he was still talking, another messenger arrived and said, “Bolts of lightning struck the sheep and the shepherds and fried them—burned them to a crisp. I’m the only one to get out alive and tell you what happened.”

17 While he was still talking, another messenger arrived and said, “Chaldeans coming from three directions raided the camels and massacred the camel drivers. I’m the only one to get out alive and tell you what happened.”

18-19 While he was still talking, another messenger arrived and said, “Your children were having a party at the home of the oldest brother when a tornado swept in off the desert and struck the house. It collapsed on the young people and they died. I’m the only one to get out alive and tell you what happened.”

20 Job got to his feet, ripped his robe, shaved his head, then fell to the ground and worshiped:

21 Naked I came from my mother’s womb,
    naked I’ll return to the womb of the earth.
God gives, God takes.
    God’s name be ever blessed.

22 Not once through all this did Job sin; not once did he blame God.

Bibelen på hverdagsdansk

Job 1

Jobs rigdom og gudfrygtighed

1En mand ved navn Job boede i området Utz.[a] Han var en retskaffen og gudfrygtig mand, der gjorde sit bedste for ikke at synde imod Gud. 2-3 Han havde syv sønner og tre døtre, og han var meget rig. Han ejede 7000 får, 3000 kameler, 500 par okser, 500 hunæsler samt et stort antal tjenestefolk, så han var den rigeste mand i området øst for Israel.

Jobs sønner elskede at holde fest på omgang hos hinanden. De inviterede altid deres tre søstre med, og der blev spist og drukket i flere dage. Hver gang en sådan fest var forbi, sendte Job bud efter dem, for at de kunne gennemgå en renselsesceremoni. Han stod op tidligt om morgenen og bragte et brændoffer for hver af dem for at bede Gud om tilgivelse, hvis de i festens kådhed var kommet til at synde mod Gud og i tankerne havde forbandet ham.

Gud tillader Satan at sætte Job på prøve

En dag, da englene[b] trådte frem for Herren, var også Satan[c] iblandt dem.

„Hvad har du bedrevet, Satan?” spurgte Herren.

„Jeg har gennemtravet jorden på kryds og tværs!” svarede Satan.

„Nå, det har du,” fortsatte Herren. „Lagde du mærke til min tjener Job? Han er enestående blandt mennesker, en retskaffen og gudfrygtig mand, der gør sit bedste for ikke at begå nogen synd.”

„Det er da klart,” indvendte Satan. 10 „Du har jo altid holdt hånden over ham og hans familie og alt, hvad han ejer. Du har velsignet ham på alle måder. Se bare, hvor rig han er blevet! 11 Men prøv engang at tage hans rigdom fra ham, så skal jeg love dig for, at han vil forbande dig lige op i dit åbne ansigt!”

12 Da svarede Herren: „Gør, hvad du vil, med hans rigdom, Satan, men du må ikke gøre ham selv fortræd.”

Så gik Satan bort fra Herren.

13 Ulykken ramte Job en dag, hvor hans sønner og døtre holdt fest hjemme hos den ældste bror. 14-15 Først kom en mand løbende hen til Job og råbte: „Da vi var ved at pløje med okserne, og æslerne gik og græssede i nærheden, overfaldt sabæerne[d] os pludselig! De stjal alle dyrene og dræbte dine arbejdere. Jeg var den eneste, der undslap.”

16 Mens han endnu talte, kom en anden mand løbende med følgende besked: „Der brød et uvejr løs, og lynene slog ned og dræbte både fårene og hyrderne. Jeg var den eneste, der undslap.”

17 Mens han endnu talte, kom en tredje mand løbende med flere dårlige nyheder: „Vi blev pludselig overfaldet af tre kaldæiske røverbander, som stjal alle kamelerne og dræbte dine arbejdere. Jeg var den eneste, der undslap.”

18 Mens han endnu talte, kom en fjerde mand løbende med den værste besked af alle: „Dine sønner og døtre var samlet til fest i din ældste søns hus. 19 Men pludselig kom en kraftig ørkenstorm og rystede huset så voldsomt, at det styrtede sammen og begravede dine børn. De omkom alle, og jeg var den eneste, der undslap.”

20 Da rejste Job sig og rev sin kappe itu som udtryk for sin dybe sorg og fortvivlelse. Derefter barberede han alt sit hår af og kastede sig til jorden for Guds ansigt. 21 „Nøgen kom jeg til verden, og nøgen skal jeg herfra!” sagde han. „Herren gav, og Herren tog. Al ære tilkommer ham!”

22 På trods af denne tragedie syndede Job ikke. Han anklagede ikke Gud for det, der var sket.

Notas al pie

  1. 1,1 Dette område menes at ligge i det nuværende Jordan, ikke langt fra Amman.
  2. 1,6 Ordret: „Guds sønner”, som her henviser til de overnaturlige væsener, Gud skabte og brugte som sine sendebud og tjenere. Det samme gælder for Job 2,1 og 38,7.
  3. 1,6 Navnet „Satan” betyder „modstander, anklager”.
  4. 1,14-15 Sabæerne boede øst for Det Røde Hav og er bl.a. kendt fra dronningen af Saba.