The Message

Habakkuk 1

Justice Is a Joke

11-4 The problem as God gave Habakkuk to see it:

God, how long do I have to cry out for help
    before you listen?
How many times do I have to yell, “Help! Murder! Police!”
    before you come to the rescue?
Why do you force me to look at evil,
    stare trouble in the face day after day?
Anarchy and violence break out,
    quarrels and fights all over the place.
Law and order fall to pieces.
    Justice is a joke.
The wicked have the righteous hamstrung
    and stand justice on its head.

God Says, “Look!”

5-11 “Look around at the godless nations.
    Look long and hard. Brace yourself for a shock.
Something’s about to take place
    and you’re going to find it hard to believe.
I’m about to raise up Babylonians to punish you,
    Babylonians, fierce and ferocious—
World-conquering Babylon,
    grabbing up nations right and left,
A dreadful and terrible people,
    making up its own rules as it goes.
Their horses run like the wind,
    attack like bloodthirsty wolves.
A stampede of galloping horses
    thunders out of nowhere.
They descend like vultures
    circling in on carrion.
They’re out to kill. Death is on their minds.
    They collect victims like squirrels gathering nuts.
They mock kings,
    poke fun at generals,
Spit on forts,
    and leave them in the dust.
They’ll all be blown away by the wind.
    Brazen in sin, they call strength their god.”

Why Is God Silent Now?

12-13 God, you’re from eternity, aren’t you?
    Holy God, we aren’t going to die, are we?
God, you chose Babylonians for your judgment work?
    Rock-Solid God, you gave them the job of discipline?
But you can’t be serious!
    You can’t condone evil!
So why don’t you do something about this?
    Why are you silent now?
This outrage! Evil men swallow up the righteous
    and you stand around and watch!

14-16 You’re treating men and women
    as so many fish in the ocean,
Swimming without direction,
    swimming but not getting anywhere.
Then this evil Babylonian arrives and goes fishing.
    He pulls in a good catch.
He catches his limit and fills his creel—
    a good day of fishing! He’s happy!
He praises his rod and reel,
    piles his fishing gear on an altar and worships it!
It’s made his day,
    and he’s going to eat well tonight!

17 Are you going to let this go on and on?
    Will you let this Babylonian fisherman
Fish like a weekend angler,
    killing people as if they’re nothing but fish?

Bibelen på hverdagsdansk

Habakkuk 1

Habakkuks frustration og spørgsmål

1Jeg, profeten Habakkuk, modtog en åbenbaring[a] fra Herren i et syn. Jeg havde sagt til ham:

„Herre, hvor længe skal jeg råbe om hjælp,
    før du hører mig?
Hvor længe skal vold og ondskab vare ved,
    før du griber ind?
Hvorfor skal jeg se på al den ondskab?
    Hvordan kan du holde ud at se mennesker lide?
Ødelæggelse og vold er daglig kost.
    Alle steder er der konflikter og skænderier.
Loven er sat ud af kraft,
    der er ingen retfærdighed mere.
Når gudløsheden tager overhånd,
    bliver sandheden undertrykt.”

Herrens svar

Herren svarede mig:
„I bør lukke øjnene op og se på folkeslagene.
    I vil blive forbavsede og stumme af undren.
For jeg gør noget i jeres samtid,
    som I ikke vil tro på, når I får det fortalt.
Jeg vil sende kaldæerne[b] imod jer,
    et hidsigt og hensynsløst folk.
De strejfer omkring over hele jorden
    og erobrer fremmede byer og lande.
De er grusomme og frygtindgydende
    og gør lige, hvad der passer dem.
Deres heste er hurtigere end leoparder,
    de kommer farende som ulve i tusmørket.
Deres ryttere kommer galoperende langvejsfra,
    de styrtdykker som ørne over deres bytte.
Alle er de opsat på vold
    med beslutsomhed malet i ansigtet.
De tager fanger i massevis,
    talløse som havets sand.
10 De håner konger
    og spotter fyrster.
De ler ad deres fæstningsværker
    og løber dem over ende med lethed.
11 De farer frem som et stormvejr
    og fortsætter videre på deres vej.
Men de gør deres egen styrke til deres gud,
    og det er deres største synd.”

Habakkuks indvendinger

12 Men Herre, du har været vores Gud fra ældgamle tider.
    Du kan da ikke udrydde dit eget folk?
Du vil bruge vores fjender til at straffe os,
    men du er stadig vores redning.
13 Du er jo en hellig Gud,
    som ikke kan tåle, at ondskaben får overhånd.
Hvordan kan du tillade, at gudløse mennesker
    tilintetgør dem, som er bedre end dem selv?
14 Vi bliver som havets fisk,
    som krybdyr uden en anfører.
15 Fjenden vil fiske os op med kroge
    eller fange os i deres vod.
Når de har fået en stor fangst,
    vil de juble over deres bedrift.
16 De tilbeder deres vod
    og ofrer røgelse til deres net,
for det er deres net, som har gjort dem rige
    og givet dem velstand i overflod.
17 Herre, hvor længe får de lov at fiske?
    Hvor længe får de lov at udrydde andre folkeslag?

Notas al pie

  1. 1,1 Eller: „byrde”, et udtryk som ofte bruges om et profetisk budskab.
  2. 1,6 Kaldæerne nedstammer egentlig fra Kesed, en søn af Nahor, Abrahams bror, men har altid boet i det område, der kaldes Babylonien, og blev således en del af det babyloniske folk. Undertiden bruges ordet synonymt med babylonierne.