Zabbuli 39
Ya Mukulu wa Bayimbi: Ya Yedusuni. Zabbuli ya Dawudi.
139:1 a 1Bk 2:4 b Yob 2:10; Yak 3:2Nagamba nti, “Nneekuumanga mu bye nkola,
n’olulimi lwange lulemenga okwogera ebitali birongoofu.
Abakola ebitali bya butuukirivu bwe banaabanga awamu nange
nnaabuniranga bubunizi ne soogera.”
239:2 Zab 38:13Naye bwe nasirika
ne sibaako kye njogedde wadde ekirungi,
ate obuyinike bwange ne bweyongera.
3Omutima gwange ne gumbabuukirira munda yange.
Bwe nnali nkyakifumiitirizaako, omuliro ne gukoleera munda yange;
kyenava njogera nti:
439:4 a Zab 90:12 b Zab 103:14“Ayi Mukama, ntegeeza entuuko zange nga bwe ziriba,
n’ennaku ze nsigazza;
ommanyise ebiseera byange mu bulamu buno bwe biri ebimpi ennyo.”
539:5 a Zab 89:45 b Zab 62:9Ennaku z’obulamu bwange wazitegeka ziri ng’oluta.
Obungi bw’emyaka gyange tobulabamu kantu.
Buli muntu, mukka bukka.
639:6 a 1Pe 1:24 b Zab 127:2 c Luk 12:20Ddala ddala omuntu ku nsi ali ng’ekisiikirize.
Atawaana mu kino ne mu kiri, naye byonna butaliimu.
Akuŋŋaanya obugagga, so nga tamanyi agenda kubutwala.
739:7 Zab 38:15Naye kaakano, Ayi Mukama, nnoonya ki? Essuubi lyange liri mu ggwe.
839:8 a Zab 51:9 b Zab 44:13Ondokole mu bibi byange byonna,
abasirusiru baleme okunsekerera.
939:9 Yob 2:10Nasirika busirisi, saayasamya kamwa kange;
kubanga kino ggwe wakikola.
1039:10 Yob 9:34; Zab 32:4Olekere awo okunkuba,
emiggo gy’onkubye giyitiridde!
1139:11 a 2Pe 2:16 b Yob 13:28Onenya omuntu ng’omukangavvula olw’ekibi kye ky’akola,
omumaliramu ddala ensa, ng’ennyenje bw’ekola olugoye.
Ddala omuntu mukka bukka.
1239:12 a 1Pe 2:11 b Beb 11:13Ayi Mukama, wulira okusaba kwange,
owulire okukaaba kwange onnyambe.
Tonsiriikirira nga nkukaabirira.
Kubanga ndi mugenyi bugenyi, omutambuze,
nga bajjajjange bonna bwe baali.
1339:13 Yob 10:21; 14:10Ndeka nsanyukemu, nga sinnava mu nsi muno,
ne mbulirawo ddala.
Et råb om hjælp i lidelse
1Til korlederen Jedutun: En sang af David.
2Jeg havde besluttet ikke at gøre noget forkert,
og jeg ville ikke sige noget overilet.
Jeg havde valgt at holde munden lukket,
når der var gudløse mennesker til stede.
3-4Derfor tav jeg og sagde ikke et ord,
men det hjalp bare ikke.
Uroen brændte i mit indre,
og min frustration voksede.
Jo mere jeg tænkte, jo værre blev det,
til sidst var jeg nødt til at tale:
5„Herre, hjælp mig at indse, at livet er kort,
dagene synes at flyve af sted.
6Mit liv er kort ud fra dit perspektiv,
et menneskes liv er flygtigt som et vindpust.
7Vi er som skygger, der farer forbi.
Man slider for at samle sig rigdom,
men ved ikke, hvem der får glæde af det.
8Herre, hvad kan jeg forvente af livet?
Du er mit eneste håb.
9Red mig ud af syndens sump,
så ikke tåberne skal hovere over mig.
10Herre, jeg har intet at sige til mit forsvar,
for det er jo dig, som straffer mig.
11Men Herre, jeg kan ikke holde det ud længere,
jeg ligger knust under din hånd.
12Når du straffer folk for deres synder,
bliver de mast som møl.
Mennesket er jo flygtigt som et åndepust.
13Hør min bøn, Herre, lyt til mit råb!
Luk ikke ørerne for min gråd.
Jeg er jo blot en fremmed på jorden,
en gæst på gennemrejse som mine forfædre.
14Vend din vrede fra mig, Herre,
så jeg kan opleve glæden igen,
før jeg skal herfra.”
