Omugezi n’Omusirusiru
110:1 Nge 13:16; 18:2Nga ensowera enfu bwe zoonoona akaloosa akawunya obulungi,
bwe katyo akasobyo akatono bwe koonoona amagezi n’ekitiibwa.
2Omutima gw’omuntu ow’amagezi gumukozesa ekituufu,
naye ogw’omusirusiru gumutwala kukola bitasaana.
310:3 Nge 13:16; 18:2Ne bw’aba ng’atambula,
amanyibwa nga talina magezi,
era buli amulaba agamba nti musirusiru.
410:4 a Mub 8:3 b Nge 16:14; 25:15Mukama wo bw’akunyiigiranga,
tomulaganga busungu;
okuddamu n’eggonjebwa kukyusa ekiruyi.
5Ekibi ekirala kye nalaba,
kye kikwata ku nsobi y’omufuzi:
610:6 Nge 29:2nalaba ng’abasirusiru baweebwa ebifo ebisava,
naye ng’abagagga bo baweebwa ebyo ebya wansi.
710:7 Nge 19:10Ate nalaba ng’abaddu beebagala embalaasi,
songa abalangira batambuza bigere ng’abaddu.
810:8 a Zab 7:15; 57:6; Nge 26:27 b Es 2:23; Zab 9:16; Am 5:19Asima ekinnya alikigwamu,
n’oyo amenya ekisenge omusota gulimubojja.
910:9 Nge 26:27Oyo ayasa amayinja gamulumya,
n’oyo ayasa enku zimulumya.
10Embazzi bwe tebaako bwogi,
n’etewagalwa,
agitemya ateekwa okufuba ennyo,
naye obumanyirivu bwe buwangula.
1110:11 Zab 58:5; Is 3:3Omusota bwe guluma nga tegunnakola bya bufuusa,
omufuusa talina kyafunamu.
1210:12 a Nge 10:32 b Nge 10:14; 14:3; 15:2; 18:7Ebigambo ebiva mu kamwa k’omuntu ow’amagezi bya muwendo nnyo eri abo ababiwulira,
naye akamwa k’omusirusiru kamusuula mu ntata.
13Entandikwa y’ebigambo bye nga temuli nsa,
ne ku nkomerero yaabyo biba mususa.
1410:14 a Nge 15:2; Mub 5:3; 6:12; 8:7 b Mub 9:1Omusirusiru asavuwaza ebigambo.
Tewali amanyi birijja,
kale ani asobola okumubuulira ebiribaawo oluvannyuma lwe?
15Omusirusiru aterebuka mangu olw’ekitamugendedde bulungi,
n’abulwa n’ekkubo erimutwala mu kibuga.
1610:16 Is 3:4-5, 12Zikusanze gw’ensi kabaka bw’aba nga yali muddu,
nga n’abalangira bakeera kwetamiirira!
1710:17 Ma 14:26; 1Sa 25:36; Nge 31:4Olina omukisa gw’ensi kabaka wo bw’aba nga wa lulyo lulangira,
ate nga n’abalangira bo bamanyi ekiseera eky’okuliiramu,
olw’okufuna amaanyi so si lwa kutamiira.
1810:18 Nge 20:4; 24:30-34Obugayaavu buleetera akasolya k’ennyumba okutonnya,
n’emikono egitayagala kukola gireetera ennyumba okutonnya.
1910:19 Lub 14:18; Bal 9:13Ekijjulo kikolebwa lwa kusanyuka,
ne wayini yeeyagaza obulamu,
naye ensimbi y’esobola byonna.
2010:20 Kuv 22:28Tokolimira kabaka mu mutima gwo
newaakubadde okukolimira omugagga mu kisenge kyo,
kubanga ennyonyi ey’omu bbanga eyinza okwetikka ebigambo byo
nga biwandiikiddwa ku biwaawaatiro byayo n’ebibatuusaako.
1Et par døde fluer kan få en hel flaske parfume til at stinke, og en smule tåbelighed kan overdøve mange visdomsord. 2Den vises tanker er hans styrke, tåbens tanker er hans svaghed. 3Man kan genkende en tåbe, bare man ser ham gå hen ad vejen.
4Hvis din overordnede bliver vred på dig, skal du ikke sige op af den grund. Selv alvorlige misforståelser kan glattes ud, hvis du tager det ganske roligt.
5En anden uretfærdighed har jeg lagt mærke til, og det er en fejl, som magthavere ofte begår: 6De giver tåbelige personer en høj stilling, men overser dem med de store evner. 7Jeg har endda set slaver ride som fyrster, og fyrster gå til fods, som var de slaver.
8Den, der graver en grav, må passe på ikke selv at falde i den. Den, der nedbryder en gammel mur, skal passe på ikke at blive bidt af en slange i buskadset. 9Den, der arbejder i et stenbrud, skal passe på ikke at få en sten ned over sig. Den, der fælder træer, skal passe på ikke at blive knust under et af dem. 10Hvis øksen er sløv, må der lægges flere kræfter i under arbejdet. Den kloges visdom kan hjælpe ham, så hans arbejde lykkes. 11Hvis slangen bider, før den er tæmmet, hjælper det ikke, at slangetæmmeren er nok så dygtig.
Visdom og tåbelighed
12En vismands ord bringer ham ære og fremgang, men tåbens ord giver ham store problemer. 13Fordi hans udgangspunkt er tåbeligt, bliver hans konklusion det rene sludder. 14Tåber snakker og snakker, men hvem kan vide, hvad fremtiden bringer? 15En tåbe kan blive så udmattet af sit arbejde, at han ikke engang kan finde vejen hjem.
16Det er en ulykke for et land at have en tåbelig konge, som tillader landets ledere at være fulde fra morgenstunden. 17Det er godt for et land at have en forstandig konge, som har styr på landets ledere, så de kun fester på de rette tidspunkter—og uden at blive fulde. 18Den dovne blæser på, at taget er utæt, og bjælkerne er ved at rådne. 19Fest fører til latter, og vin gør munter, har man penge, kan man få det hele. 20Tænk aldrig en ond tanke imod kongen. Tal ikke ondt om dem, der sidder ved magten, ikke engang hjemme i dit eget soveværelse. En lille fugl kunne synge om, hvad du sagde i smug.
