En Levende Bok

Matteus 28:1-20

Jesus står opp fra de døde

1Tidlig på søndagsmorgenen, dagen etter hviledagen, gikk Maria Magdalena og den andre Maria ut i morgendemringen for å passe på graven.

2Da ble det plutselig et voldsom jordskjelv, for en Herrens engel steg ned fra himmelen og rullet bort steinen og satte seg på den. 3Ansiktet hans lyste som lynet, og klærne hans var hvite som snø. 4Da vaktene fikk se ham, ble de så vettskremte at de falt til jorden og lå som døde.

5Men engelen snakket til kvinnene og sa: ”Vær ikke redde! Jeg vet at dere leter etter Jesus, han som ble henrettet på et kors. 6Men han er ikke her. Han har blitt levende igjen, akkurat som han sa. Kom og se der kroppen hans lå. 7Skynd dere å fortelle til disiplene at han har stått opp fra de døde, og at han går i forveien for dem til Galilea for å treffe dem der. Dette er budskapet mitt.”

Jesus viser seg for noen kvinner

8Kvinnene dro straks fra graven. De var forskremte, men samtidig glade og sprang for å fortelle disiplene det engelen hadde sagt. 9Da kom plutselig Jesus mot dem og hilste på dem. De gikk fram til ham og grep om føttene hans og tilba ham.

10Jesus sa til dem: ”Vær ikke redde! Gå og si til brødrene mine at de skal gi seg på vei til Galilea. Der skal de få se meg.”

Vaktene ved graven blir bestukket

11Mens kvinnene var på vei fra graven, sprang noen av de vaktene som hadde stått der, til øversteprestene og fortalte det som hadde skjedd. 12Øversteprestene diskuterte da saken med folkets ledere og ga vaktene en stor sum penger 13og sa: ”Si at disiplene til Jesus kom midt på natten og stjal kroppen mens dere sov. 14Dersom landshøvdingen får høre om det, skal vi ordne opp med ham. Dere trenger ikke å bekymre dere.”

15Soldatene tok derfor pengene og gjorde som det ble sagt til dem. Snart spredde dette ryktet seg blant jødene, som tror på det den dag i dag.

Jesus befaler disiplene å spre budskapet til hele verden

16De elleve disiplene gikk nå til det fjellet i Galilea der Jesus hadde sagt at de skulle treffe ham igjen. 17Da de fikk øye på ham, tilba de ham, men noen tvilte fortsatt.

18Da gikk Jesus bort til dem og sa: ”Jeg har fått all makt i himmelen og på jorden. 19Gå derfor ut til alle folk og gjør dem til mine disipler. Døp dem til fellesskap med Far i himmelen, Sønnen og Guds Hellige Ånd. 20Lær dem å leve på den måten jeg har underviste dere om. Og husk på at jeg alltid er med dere, helt til tidenes slutt.”

Bibelen på hverdagsdansk

Mattæusevangeliet 28:1-20

Jesus genopstår

Mark. 16,1-8; Luk. 24,1-12; Joh. 20,1

1Da sabbatten var forbi, og det var ved at blive lyst søndag morgen, begav Maria Magdalene og den anden Maria sig på vej ud for at se til graven.

2Pludselig rystede jorden voldsomt. En engel var nemlig kommet ned fra himlen, havde rullet stenen bort fra graven og sat sig på den. 3Hans klæder var blændende hvide, og han udstrålede et stærkt lys. 4Vagterne rystede af skræk og faldt lamslåede til jorden.

5Da kvinderne nåede derhen, sagde englen til dem: „I skal ikke være bange! Jeg ved, at I søger efter Jesus, som blev korsfæstet. 6Men han er ikke her! Han er genopstået, sådan som han forudsagde. Kom og se, hvor han lå. 7Og skynd jer så hen og sig til hans disciple: ‚Jesus er genopstået fra de døde! Og han vil tage til Galilæa for at mødes med jer der.’ Husk nu, hvad jeg har sagt.”

8Kvinderne løb af sted fra graven for hurtigst muligt at fortælle det til disciplene. De var dybt rystede, men jublende glade. 9Mens de var på vej, stod Jesus pludselig foran dem og sagde: „Fred være med jer!” De faldt på knæ, rørte ved hans fødder og tilbad ham.

10Jesus sagde til dem: „Vær ikke bange! Gå hen og sig til mine disciple, at de skal tage til Galilæa. Dér vil de få mig at se.”

Gravvagterne bestikkes

11Mens kvinderne endnu var på vej, var nogle af gravvagterne allerede nået ind til byen for at fortælle ypperstepræsterne, hvad der var sket. 12-13De øvrige jødiske ledere blev straks indkaldt til et krisemøde, hvor det blev besluttet at tilbyde vagterne en betydelig sum penge, hvis de ville sige, at disciplene havde stjålet Jesu lig om natten, mens de sov. 14„Hvis guvernøren hører om det,” sagde de, „så skal vi nok ordne sagen med ham, så I ikke kommer i vanskeligheder.”

15Vagterne tog imod pengene og gjorde, hvad de havde fået besked på. Derfor spredtes det rygte blandt jøderne, at disciplene havde stjålet Jesu lig, og det er der stadig nogen, der tror på.

Jesu sidste ord til disciplene

Mark. 16,15-18

16De 11 disciple tog derefter af sted til den bjergskråning i Galilæa, hvor Jesus havde sagt, de skulle mødes. 17Da de så ham, faldt de på knæ og tilbad ham. Men andre var usikre.

18„Gud har givet mig al magt i himlen og på jorden,” sagde Jesus. 19„Gå derfor ud og gør mennesker fra alle folkeslag til mine disciple. Døb dem til at tilhøre28,19 Ordret: „ind i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn”. I hebraisk tankegang står navnet for selve personen og alt, hvad der kendetegner denne person. Dåb pegede hen på overgangen fra en tilstand til en anden, og at blive døbt til eller ind i en persons navn betød, at man identificerede sig med og accepterede at være undergivet den persons magt og herredømme, jf. 1. Kor.1,12-15 og Schindlers oversættelse. Faderen og Sønnen og Helligånden, 20og lær dem at adlyde alt, hvad jeg har befalet jer. Og husk: Jeg er altid hos jer indtil verdens ende.”