En Levende Bok

Matteus 23:1-39

Jesus advarer mot dobbeltmoralen hos de religiøse lederne

1Senere talte Jesus til folket og disiplene og sa: 2”Disse skriftlærde23:2 Fariseerne var eksperter på loven, som er et annet navn for hele den jødiske Skriften, det vil si Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente. og fariseere23:2 Fariseerne var et religiøst parti blant jødene. De var svært nøye med å følge hele Moseloven og hadde for øvrig lagt til egne regler og forskrifter. ser det som oppgaven sin å forklare alle budene i Moseloven23:2 Moseloven, eller den jødiske loven, finnes skrevet ned i Første til Femte Mosebok.. 3Derfor skal dere lyde og følge det de sier, men ta dere i vare så dere ikke følger deres praktiske liv, for de snakker gjerne, men praktiserer slett ikke sine egne ord. 4De stiller umulige krav mot dere, men gjør ikke noe for å hjelpe dere til å oppfylle dem.

5Alt de gjør, gjør de for å vise seg fram. De går omkring med ekstra brede bønneremmer23:5 Bønneremmene innholdt små kapsler med sitater fra Andre Mosebok 13:9,16 og Femte Mosebok 6:8 og 11:18, der det står at Israels folk billedlig talt skulle feste Guds budskap rundt sine armer. på armene og setter lange minnedusker23:5 I følge Fjerde Mosebok 15:38-39 skulle duskene minne Israels folk om være lydig mot Gud. på kappene sine for å vise at de er lydige mot Gud. 6De elsker å sitte på hedersplassene ved bordet under festmåltidene, og i gudstjenestene tar de plassene på fremste rekken. 7De vil gjerne bli hilst med respekt på torget og bli kalt ’mester’ av folket. 8Men la aldri noen opphøye dere og kalle dere ’mester’, for bare en er deres læremester. Dere er alle søsken og står på samme nivået. 9Kall heller ikke noen her på jorden for ’Far’, for bare en er deres Far, og det er Gud i himmelen. 10La ingen kalle dere ’lærer’, for bare en er deres lærer, og det er Messias, den lovede kongen.

11Den som vil bli betydningsfull blant dere, må bli tjener for de andre. 12Den som opphøyer seg selv, skal bli ydmyket, men den som ydmyker seg selv, skal bli opphøyet.”

Jesus anklager de religiøse lederne

13Jesus fortsatte: ”Ulykken skal ramme dere skriftlærde23:13 Fariseerne var eksperter på loven, som er et annet navn for hele den jødiske Skriften, det vil si Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente. og fariseere23:13 Fariseerne var et religiøst parti blant jødene. De var svært nøye med å følge hele Moseloven og hadde for øvrig lagt til egne regler og forskrifter., dere som er falske mennesker og bare later som om dere er lydige mot Gud. Dere hindrer andre fra å gjøre Guds vilje, slik at de ikke får tilhøre Guds eget folk.23:13 På gresk: ikke komme inn i Guds rike. Selv kommer dere aldri til å bli regnet med blant dem.23:13 En del håndskrifter har et ekstra vers: 14 Samtidlig som dere setter dere på gatene og ber lange og fromme bønner, kaster dere ut enker og farløse fra hjemmet deres. Dere er falske mennesker som bare later som om dere er lydige mot Gud! 15Ja, ulykken skal ramme dere, dere som bare later som om dere er lydige mot Gud! Dere kan reise over hav og land for å få noen til å tro på Gud, men etterpå gjør dere den arme stakkaren til et helvetes barn, dobbelt verre enn dere selv.

16Ulykken skal ramme dere, dere som er blinde ledere! Dere påstår at om noen sverger ’ved Guds tempel’, ja, så betyr det ingenting, for den eden har dere lov til å bryte. Men om noen sverger ’ved gullet i templet’ da er det forpliktende! 17Blinde dårer! Hva er det viktigste, gullet, eller templet som tilhører Gud og derfor gjør gullet hellig? 18Dere sier også at om noen sverger ’ved alteret’ da betyr det ingenting, men om noen sverger ’ved gavene på alteret’ da er det forpliktende! 19Blinde dårer! Hva er størst, gaven på alteret, eller alteret som tilhører Gud og derfor gjør gaven hellig? 20Når dere sverger ’ved alteret’, sverger dere både ved alteret og ved alt som er på det. 21Når dere sverger ’ved templet’, sverger dere både ved templet og ved den Gud som bor i det. 22Når dere sverger ’ved himmelen’, sverger dere ved Guds trone og ved Gud selv.

23Ja, ulykken skal ramme dere, dere skriftlærde og fariseere, som bare later som om dere er lydige mot Gud. Dere gir Gud en tiendedel av den minste urt blant krydderplantene, som mynte, dill og karve, men dere bryr dere ikke om det som er langt viktigere: Rettferdighet, barmhjertighet og troskap. Visst skal dere gi Gud en tiendedel av alt, men ikke glem det som er det aller viktigste.23:23 I følge Moseloven skulle de gi en tiendedel av sin avling til Gud, se Tredje Mosebok 27:30 og Femte Mosebok 14:22-29. Fariseerne fulgte denne loven, men var så overdrevet lovlydige at de i tillegg også ga tiende av slikt som loven ikke forlangte. Det Jesus kritiserte dem for, var ikke deres overdrevne vilje til å være lydig mot loven, men det faktum at de slett ikke forsto lovens egentlige hensikt. 24Dere blinde ledere! Dere siler bort myggen, men svelger kamelene.23:24 Fariseerne silte drikkevannet for ikke å få i seg myggen, etter som jødene ikke måtte spise insekter. Men de måtte heller ikke spise kameler. Jesus bruker dette som en bilde, for å vise at lederne var lydig mot Gud i små detaljer, men ikke i store viktige ting.

25Ulykken skal ramme dere, dere skriftlærde og fariseere, som bare later som om dere er lydige mot Gud! På utsiden er dere like sterilt rene som de beger og fat dere vasker så grundig før dere drikker og spiser av dem. Men innvendig stinker livet av griskhet og begjær. 26Blinde fariseere! Se først til at dere får det rett med Gud på innsiden, for da vil også utsiden bli ren og fin.

27Uykken skal ramme dere, dere skriftlærde og fariseere! Dere viser fram en fin fasade, men dere er som hvitmalte graver. De er vakre på utsiden, men innvendig er de fylt med skjelettene fra døde kropper, smuss og råttenskap. 28Dere gjør alt for at menneskene skal tro at dere følger Guds vilje, men i virkeligheten er dere fulle av falskhet og synd.

29Ja, ulykken skal ramme dere, dere skriftlærde og fariseere, som bare later som om dere er lydige mot Gud! Dere bygger monumenter over profetene som bar fram Guds budskap,23:29 Profetenes budskap finnes skrevet ned i Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente. og dere smykker gravene til dem som fulgte Guds vilje. 30Og dere sier: ’Dersom vi hadde levd på forfedrenes tid, da ville vi aldri ha drept noen profeter.’ 31Men når dere sier dette, medgir dere at dere er etterkommere til dem som myrdet profetene.

32Så fortsett bare med å gå i fotsporene til forfedrene deres, og gjør ferdig det de startet på! 33Slanger, ormeyngel! Hvordan skal dere kunne unngå å bli dømt til helvede? 34Jeg sender dere profeter som bærer fram Guds budskap, og visemenn og lærere som forklarer Skriften23:34 ”Skriften” for jødene er Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente. for dere. En av dem kommer dere til å drepe og spikre fast til et kors. Andre kommer dere til å piske til blods i synagogene deres23:34 Synagogen er jødenes bygg for gudstjenester. og forfølge fra by til by. 35På grunn av dette skal dere få stå til rette for alle mordene på dem som fulgte Guds vilje, helt fra Abel til Sakarja, som var sønn til Barakia, han dere myrdet mellom templet og alteret.23:35 Se Første Mosebok 4:8 og Andre Krønikebok 24:20-21. 36Ja, jeg forsikrer dere at alle disse dommene skal ramme denne slekten som ikke vil tro.

Jesus sørger over Jerusalem

37Å, dere Jerusalems innbyggere, dere som dreper profetene og steiner andre som Gud sender til dere med budskapet sitt.23:37 Profetenes budskap finnes skrevet ned i Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente. Hvor ofte har jeg ikke ønsket å samle dere, som når en høne samler kyllingene sine under vingene, men dere lot meg ikke gjøre det. 38Nå får dere selv ta hånd om deres tempel som blir lagt øde. 39Ja, jeg sier dere, nå får dere ikke se meg igjen før dere roper: ’Vi ærer deg, du som er sendt av Herren.23:39 På gresk: Velsignet er han som kommer i Herrens navn. Se Salmenes bok 118:26.’ ”

Bibelen på hverdagsdansk

Mattæusevangeliet 23:1-39

Jesus advarer imod farisæerne og de skriftlærde

Mark. 12,38-40; Luk. 20,45-47

1Derpå sagde Jesus henvendt til folkemængden og til sine disciple: 2„De skriftlærde og farisæerne har påtaget sig rollen som fortolkere af Toraen. 3I kan roligt handle efter, hvad de siger, men følg ikke deres eksempel. De følger nemlig ikke deres egne råd. 4De lægger tunge byrder på menneskers skuldre, men er ikke selv villige til at bære de samme byrder. 5Alt, hvad de gør, gør de for at blive lagt mærke til. De gør deres bederemme ekstra brede og kvasterne på deres bedesjaler ekstra store. 6De elsker at være æresgæster ved de fine middage, og de kappes om de fornemste pladser i synagogerne. 7De nyder, at man hilser ærbødigt på dem på gaderne, og at folk kalder dem for ‚rabbi’—læremester. 8Sådan må I ikke opføre jer. Tværtimod, I skal betragte jer selv som søskende på lige fod med hinanden. I må ikke lade jer kalde ‚rabbi’, for kun Gud er jeres læremester. 9I skal heller ikke sige ‚Ærværdige Fader’ til nogen her på jorden, for kun én er en sådan Far for jer, nemlig jeres himmelske Far. 10Lad heller ikke nogen kalde jer ‚Herre’, for kun Messias har autoritet som jeres Herre. 11Den største iblandt jer er den, der tjener de andre. 12Enhver, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, og enhver, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.

Den syvfoldige anklage imod religiøst hykleri

Luk. 11,42-53

13Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I har smækket døren i til Guds rige! I er ikke selv gået derind, og når andre er på vej derind, gør I, hvad I kan, for at holde dem ude.23,13 Nogle håndskrifter har indføjet et ekstra vers enten efter vers 12 eller efter vers 13: „Ve jer, I selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I svindler jer til enkers ejendom og fremsiger lange bønner for at se fromme ud. Derfor vil I få en hård dom.” Det kommer sikkert fra Mark. 12,40.

15Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I farer land og rige rundt for at hverve tilhængere, og så gør I dem til Helvedes børn, dobbelt så slemme, som I selv er!

16Ve jer blinde vejledere, for I lærer folk, at hvis man sværger ‚ved Guds tempel’, så gælder det ikke, men det gælder kun, hvis man sværger ‚ved guldet i templet’. 17I blinde tåber! Hvad er størst: guldet eller templet, som gør guldet helligt? 18I lærer dem også, at hvis man sværger ‚ved alteret’, gælder det ikke. Men det gælder kun, hvis man sværger ‚ved gaven’, der er lagt på alteret. 19Det er en tåbelig tanke! Hvad er størst: gaven eller alteret, som gør gaven hellig? 20Den, der sværger ‚ved alteret’, sværger både ved alteret og ved alt, hvad der er lagt derpå. 21Og den, der sværger ‚ved templet’, sværger både ved templet og ved Gud, som bor deri. 22Den, der sværger ‚ved Himlen’, sværger både ved Guds trone og ved ham, som sidder derpå.

23Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I er omhyggelige med at betale tiende af alle jeres indtægter, men I forsømmer de vigtigere ting i Toraen—nemlig retfærdighed, barmhjertighed og troskab.23,23 „Troskab” eller „tro”. Det er det samme ord på græsk, men begge ord har at gøre med lydighed over for det at gøre Guds vilje. Det er nødvendigt at gøre det ene, men I må ikke forsømme det andet. 24I vildleder både jer selv og andre, når I sier myggen fra, men sluger kamelen.

25Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, som polerer bægre og skåle udvendigt—mens I selv indvendigt er fyldt med griskhed og begær. 26Du blinde farisæer! Rens først bægeret indvendigt, så bliver det ydre rent bagefter.

27Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I er som hvidkalkede gravkamre,23,27 I den daværende kultur udhuggede man tit store gravkamre i klipperne. De døde blev lagt derind på en afsats, og efter at kroppen var gået i forrådnelse, blev knoglerne samlet sammen og lagt i en kasse eller en bunke for sig, så der var plads til, at de næste kunne begraves i det samme gravkammer. der udvendigt ser fine ud, men indvendigt er fyldt op med skeletter og lig, der er gået i forrådnelse. 28I prøver at have en pæn facade, men under det fromme ydre er I fulde af hykleri og råddenskab.

29-30Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I bygger monumenter til ære for de profeter, som jeres forfædre slog ihjel. I pynter gravstederne for de gudfrygtige mænd, som jeres forfædre dræbte. Og så siger I: ‚Hvis vi havde levet på vores forfædres tid, ville vi ikke have været med til at slå profeterne ihjel.’ 31Men ved at kalde dem jeres forfædre afslører I jer selv. I er nemlig af samme skuffe som dem, der slog profeterne ihjel. 32-33Slangeyngel! Fortsæt I bare i jeres forfædres spor, men hvordan vil I undgå at blive dømt til Helvede?

34Derfor vil I også korsfæste eller på anden måde dræbe mange af de profeter, vismænd og skriftkyndige, jeg vil sende til jer. Nogle vil I piske i jeres synagoger og jagte dem fra by til by. 35Men I og jeres forfædre vil blive krævet til regnskab for at have myrdet alle disse retskafne mænd, fra Abel, der blev slået ned uden grund, til Zakarias, Barakias’ søn, som blev dræbt mellem indgangen til templet og brændofferalteret. 36Det siger jeg jer: Mennesker som jer vil blive dømt for deres onde gerninger.

Jerusalems indbyggere anklages for deres vantro

Luk. 13,34-35

37Åh, Jerusalems indbyggere, I som dræber Guds profeter og stener hans sendebud, hvor ofte har jeg ikke villet tage jer under mine vinger, som en høne samler kyllingerne under sine vinger? Men I ville ikke! 38Derfor bliver jeres hus øde og forladt, 39for det siger jeg jer: Fra nu af får I mig ikke længere at se, før I anerkender mig som den, Gud har sendt.”23,39 En ordret oversættelse lyder: „før I siger: ‚Velsignet være den, som kommer i Herrens navn.’ ” Dette tilråb er et citat fra Sl. 118,26, og det kendetegner en anerkendelse af, at han, som kommer, er sendt af Gud som den ventede Frelser, Messias. Tilråbet blev også brugt, da Jesus få dage forinden blev budt velkommen af en stor folkeskare som Messias (jf. 21,9).