Jesus rir inn i Jerusalem på et esel
1Jesus og disiplene nærmet seg Jerusalem og var kommet utenfor byen Betfage ved Oljeberget. Han sendte to av disiplene i forveien 2og sa: ”Gå inn i byen dere kommer til. Der skal dere få øye på et esel som står bundet med et føll ved siden av seg. Løs dem og ta dem med hit. 3Dersom noen spør hva dere holder på med, skal dere bare si: ’Herren har bruk for dem’. Da vil straks den som spør, gi dere lov til å ta dyrene med.”
4Gjennom dette ble det som Gud har forutsagt i profeten Sakarja, til virkelighet:
5”Si til innbyggerne i Jerusalem21:5 På gresk: Sions datter. Jerusalem er bygget på fjellet Sion.:
’Se, kongen deres kommer til dere,
ydmyk og ridende på et esel,
ja, på en eselfole!’ ”21:5 Se Sakarja 9:9.
6De to disiplene gjorde som Jesus hadde anvist dem. 7De tok eselet og føllet med til ham, la kappene sine på eslene, og Jesus satte seg på det ene og red av sted mot byen. 8Mange i folkemassen bredde kappene sine ut som en matte foran ham. Andre skar kvister fra trærne og strødde på veien.21:8 Eselet var et symbol for at Jesus tilhørte kong Davids slekt, og kappene var en kongelig hyllest. 9Alt folket, både de som gikk foran Jesus, og de som fulgte etter, ropte:
”Vi hyller deg21:9 I grunnteksten: ”Hosianna”, et hebraisk ord for å hylle og som ordrett betyr ”frelse”. du som skal arve kong Davids trone!21:9 På gresk: Davids sønn. Det var en tittel som jødene ga Messias, den lovede kongen.
Vi ærer deg du som er sendt av Herren!21:9 På gresk: Velsignet er han som kommer i Herrens navn. Ordene er fra Salmenes bok 118:25-26.
Alle i himmelen hyller deg!”
10I hele Jerusalem ble det stort oppstyr da han red inn, og folket spurte: ”Hvem er han?”
11Folkemassen svarte: ”Det er profeten Jesus fra Nasaret i Galilea.”
Jesus renser templet
12Senere gikk Jesus inn på tempelplassen og drev ut kjøpmennene og kundene deres. Han veltet bordene til dem som vekslet penger og rev ned hyllene til dem som solgte duer.21:12 Kjøpmennene solgte dyr som skulle bli brukt som offer i templet. 13Han sa til dem:
”Gud har sagt i Skriften21:13 ”Skriften” for jødene er Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente.: ’Mitt hus skal være et sted der menneskene kan be.’ Men dere har latt det bli ’et oppholdssted for tyver og kjeltringer’.”21:13 Se Jesaja 56:7 og Jeremia 7:11.
14Nå kom det mange blinde og lamme bort til ham på tempelplassen, og han helbredet dem. 15Da øversteprestene og de skriftlærde21:15 Fariseerne var eksperter på loven, som er et annet navn for hele den jødiske Skriften, det vil si Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente. så alle de merkelige miraklene, og til og med hørte at små barn ropte til Jesus: ”Vi hyller deg, du som skal arve kong Davids trone”21:15 På gresk: Velsignet er han som kommer i Herrens navn. Se Salmenes bok 118:25., ble de opprørt og spurte ham: ”Hører du ikke hva barna roper?”
16”Jo”, svarte Jesus. ”Men leser dere ikke Skriften? Der står det:
’Til og med de små barna synger lovsanger til deg!21:16 Se Salmenes bok 8:3. Jesus forklarer her at salmen i Salmenes bok handler om ham, at han er Gud.’ ”
17Da dro han fra dem og gikk ut av byen mot Betania, der han stanset over for natten.
Jesus forklarer at disiplene kan be om hva som helst
18Neste morgen var Jesus på vei tilbake til Jerusalem, og han ble sulten. 19Han fikk øye på et fikentre ved veien og gikk bort for å se om det var det fiken på det. Men det var bare løv uten frukt.21:19 Dette treet hadde fått sine blad uvanlig tidlig. Et tre med frodige blad burde også ha båret frukt. Da sa han til treet: ”Du skal aldri mer bære frukt!” Straks visnet fikentreet.
20Disiplene ble sjokkert og spurte: ”Hvordan kan det ha seg at fikentreet visnet så brått?”
21Da sa Jesus til dem: ”Jeg forsikrer, om dere virkelig tror og ikke tviler, da kan dere også gjøre som jeg med dette fikentreet, ja, mer enn som så. Dere kan til og med si til dette fjellet: ’Opp med deg og kast deg selv i havet’, og det kommer til å gjøre det. 22Dere kan få hva som helst dere ber om i bønnene deres dersom dere bare tror.”
De religiøse lederne stiller spørsmål ved Jesu oppdrag
23Da Jesus hadde kommet til tempelplassen og holdt på å undervise der, kom øversteprestene og lederne i folket fram til ham. De forlangte å få vite med hvilken rett han foretok seg alt det han gjorde, og hvem som hadde gitt ham oppdraget.
24”Det skal jeg straks si dere”, sa Jesus, ”dersom dere først svarer på et annet spørsmål. 25Da døperen Johannes døpte, var det på Guds befaling eller ikke?”
De begynte straks å diskutere med hverandre og sa: ”Om vi sier at det var på Guds befaling, da kommer han til å spørre oss hvorfor vi ikke trodde på ham. 26Men om vi påstår at Gud ikke hadde sendt Johannes, da kommer vi til å få problemer med folket. Alle sier at Johannes var en profet som bar fram Guds budskap.” 27Til slutt svarte de unnvikende: ”Vi vet ikke.”
Da sa Jesus til dem: ”I så tilfelle sier heller ikke jeg hvem som har gitt meg i oppdrag å gjøre det jeg gjør.”
Bildet om de to sønnene
28”Hva sier dere om dette?” fortsatte Jesus. ”En mann hadde to sønner. En dag sa han til den ene: ’I dag kan du gå ut og arbeide i vingården.’ 29’Det vil jeg ikke’, svarte sønnen. Etter en stund forandret han mening og gikk likevel. 30Litt etter sa faren til den andre: ’Gå ut, du også’, og han svarte: ’Ja, visst, far, det skal jeg gjøre.’ Men han gikk aldri. 31Hvilken av disse to var lydige mot faren sin?”
De svarte: ”Den første naturligvis.”
Da forklarte Jesus hva han mente med det han sa: ”Jeg forsikrer dere at tollere21:31 Tollerne var jøder som arbeidet med å ta inn skatt til romerne, og de var foraktet av alle. og prostituerte skal få tilhøre Guds eget folk,21:31 På gresk: komme til Guds rike. men ikke dere. 32Døperen Johannes kom og viste dere hvordan dere skal leve etter Guds vilje, men dere trodde ikke på ham. Tollerne og de prostituerte derimot gjorde som han sa. Men til tross for at dere så dette, angret dere ikke og begynte å tro på budskapet hans.”
Fortellingen om mannen som forpaktet bort vingården sin
33”Jeg skal fortelle et annet bilde for dere”, sa Jesus. ”En jordeier plantet en vingård. Han bygget en mur rundt den og gravde en fordypning i bakken der de kunne presse saften av druene. Han bygget også et vakttårn. Så forpaktet han bort vingården til noen dyrket druer mens han selv reiste langt bort.
34Da det ble tid til å høste avlingen, sendte han noen tjenere til de som produserte vinen for å hente den delen av avlingen som var hans. 35Men de overfalt tjenerne. De mishandlet en, drepte en annen og steinet en tredje.
36Da sendte jordeieren andre tjenere, men det samme skjedde med dem. 37Til slutt sendte eieren sin egen sønn. Han tenkte: ’Sønnen min vil de vel i det minste ha respekt for.’
38Men da de som leide vingården fikk se sønnen, sa de til hverandre: ’Her kommer han som skal arve hele vingården. Kom så dreper vi ham og legger selv beslag på den!’ 39De fanget sønnen, slepte han ut av vingården og drepte ham.”
40”Hva tror dere eieren gjør med disse svindlerne når han kommer tilbake?” spurte Jesus.
41Øversteprestene og lederne i folket svarte: ”Han kommer helt sikkert til å drepe dem, og etterpå forpakter han bort vingården til andre som holder avtalen og gir ham sin del av avlingen som betaling når høsttiden kommer.”
42Da sa Jesus til dem: ”Har dere aldri lest det som står i Skriften21:42 ”Skriften” for jødene er Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente.:
’Den steinen som ikke var brukbar for bygningsmennene,
har blitt selve hjørnesteinen.
Herren har valgt den ut,
og den er perfekt i våre øyne!’21:42 Se Salmenes bok 118:22-23. Jesus forklarer på nytt at profetiene om Messias, den lovede kongen, i Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente, handler om ham.
43Det jeg mener å si med dette er at de privilegier dere har som Guds folk, skal bli tatt fra dere og gitt til alle som følger Guds vilje.21:43 På gresk: Guds rike skal bli overtatt fra dere. 44Den som snubler mot denne steinen, blir skadet, men den som steinen faller på, blir fullstendig pulverisert.21:44 Se Daniel 2:34 og Jesaja 8:14-15.”
45Da øversteprestene og fariseerne21:45 Fariseerne var et religiøst parti bant jødene. hørte det Jesus fortalte, forsto dem at det var de selv han snakket om. 46Derfor ville de straks arrestere ham, men de var redde for folket, som mente at Jesus var en profet som bar fram Guds budskap.
Messias’ indtog i Jerusalem
Mark. 11,1-10; Luk. 19,28-38; Joh. 12,12-19
1Da de nærmede sig landsbyen Betfage på Olivenbjergets skråning tæt ved Jerusalem, sagde Jesus til to af sine disciple: 2„Gå hen til den landsby, I ser foran jer. Der vil I hurtigt få øje på et æsel, som står bundet med sit føl ved siden af. Løs æslet og kom hen til mig med dem. 3Hvis nogen stiller jer spørgsmål, skal I bare sige: Herren har brug for dem, men han vil straks sende dem tilbage.”
4På den måde gik det i opfyldelse, som Gud havde talt gennem profeten:
5„Sig til Jerusalems indbyggere:
Se, jeres konge er på vej!
Han er ydmyg og rider på et hanæsel—
det er et æselføl.”21,5 Zak. 9,9.
6De to disciple gjorde, som Jesus havde sagt. 7De hentede hunæslet og det unge hanæsel og lagde deres kapper på dem, hvorefter Jesus satte sig op på æselføllet. 8Mange mennesker i mængden bredte deres kapper ud på vejen foran ham, mens andre lagde palmegrene ud, alt sammen for at hylde ham. 9Og både de, der gik foran, og de, der gik bagved, råbte:
„Hoshana,21,9 Folkeskaren hentyder til de kendte ord i Sl. 118,25-26, der oprindeligt var en velsignelse til dem, som var på vej til templet for at fejre den store påskefest. Her bliver ordene til en velkomsthyldest til Jesus som den konge, der skulle genoprette Davids faldne storhedsrige. Det hebraiske Hoshi’ah na i Sl. 118,25 og variant formen Hosha-na, som vi møder her, betyder egentlig „Frels (os)!” men er også et hyldestråb til den konge, som nu er på vej. Jøderne havde en stærk længsel efter en konge, der kunne frigøre dem fra romernes overherredømme. Davids Søn!
Velsignet er den, som kommer i Herrens navn!
Hoshana til Gud i det Højeste!”
10Der blev røre i hele Jerusalem, da Jesus kom ind i byen. „Hvem er han?” spurgte folk. 11„Det er Jesus,” lød det fra dem i optoget, „profeten fra Nazaret i Galilæa!”
Den sidste tempeludrensning
Mark. 11,15-19; Luk. 19,45-48
12Jesus gik senere ind på tempelpladsen og begyndte at jage alle de handlende og deres kunder ud. Han væltede valutahandlernes21,12 De romerske mønter var præget med et billede. Jøderne havde et religiøst forbud mod alle billeder, så mønter med billede på kunne ikke bruges som gave til templet. Derfor skulle de almindelige romerske mønter veksles til de mere sjældne israelitiske mønter uden billeder på. Mattæus følger hebraisk fortællestil, hvor sammenhængen i temaerne er vigtigere end kronologien. Udrensningen skete først om mandagen, efter de begivenheder, som Mattæus fortæller om i næste afsnit. borde og duesælgernes bænke og råbte til dem: 13„Skriften siger, at ‚mit hus skal være et bønnens hus’,21,13 Es. 56,7. men I gør det til ‚et tilholdssted for røvere’.21,13 Jer. 7,11.”
14Blinde og lamme mennesker blev ført hen til ham på tempelpladsen, og han helbredte dem. 15Men da ypperstepræsterne og de skriftlærde så de mange helbredelsesmirakler og hørte børnene løbe omkring og råbe: „Priset være Davids Søn!”, blev de rasende og sagde til Jesus: 16„Hører du ikke, hvad børnene råber?”
„Jo, det har jeg hørt,” sagde han. „Men I har måske aldrig læst det sted i Skrifterne, hvor der står: ‚Du har fået småbørn til at lovprise din herlighed’?”21,16 Sl. 8,3a. Teksten i Sl. 8,3b fortsætter: „for at lukke munden på dine modstandere.”
17Så forlod han dem og gik ud af byen til Betania, hvor han overnattede.
Figentræet uden frugt
Mark. 11,12-14
18Tidligt om morgenen på vej ind til Jerusalem, blev Jesus sulten. 19Han fik øje på et figentræ, der stod ved vejen, og gik hen for at se, om der var nogen frugter på det. Men der var kun blade. Så sagde han til træet: „Aldrig mere skal du bære frugt!”21,19 Det er en symbolsk, profetisk handling, som har en åndelig betydning. Figentræet er billede på de daværende jødiske ledere, som havde megen udvendig pragt, men der var ingen åndelig frugt. Og straks visnede træet.
20Da disciplene så det, var de forbløffede. „Hvordan kunne det træ visne så hurtigt?” spurgte de.
21Jesus svarede: „Det siger jeg jer: Hvis I tror uden at tvivle, så vil I ikke blot kunne gøre sådan med et figentræ, men I vil endog kunne sige til det ‚bjerg’ her: ‚Flyt dig ud i havet!’ Og så vil det ske. 22I skal få alt, hvad I beder om, hvis I tror.”
De jødiske lederes uærlighed
Mark. 11,27-33; Luk. 20,1-8
23Da Jesus var nået frem til templet og var i gang med at undervise, kom ypperstepræsterne og andre af de jødiske ledere hen og konfronterede ham. „Hvem har givet dig lov til at gøre det, du gør her i templet?”
24„Lad mig først stille jer et spørgsmål,” svarede Jesus. „Hvis I svarer mig på det, skal jeg gerne fortælle jer, hvem der har givet mig lov til at gøre det, jeg gør her. 25Hvem gav Johannes Døber ret til at døbe? Var han udsendt af Gud, eller var han ikke?”
De drøftede så indbyrdes, hvad de skulle svare. „Hvis vi siger, at Johannes var sendt af Gud, så vil han spørge, hvorfor vi ikke troede på ham. 26Og hvis vi siger, at han ikke var sendt af Gud, så falder hele hoben over os, for de tror alle sammen, at Johannes var en profet.”
27Til sidst sagde de: „Det ved vi ikke.”
„Så vil jeg heller ikke fortælle jer, hvem der har givet mig lov til at gøre det, jeg gør her.”
De jødiske lederes hykleriske ulydighed
28„Hvad mener I så om følgende historie?” fortsatte Jesus: „Der var en mand, der havde to sønner. En dag sagde han til den ene af sønnerne: ‚Gå ud og arbejd i vingården.’ 29‚Nej, det vil jeg ikke,’ svarede sønnen, men lidt senere ombestemte han sig og gik alligevel derud. 30Faderen gik også til den anden søn med den samme anmodning. ‚Det skal jeg nok!’ svarede sønnen, men han gik alligevel ikke derud. 31Hvem af de to gjorde, hvad faderen havde bedt dem om?”
„Det gjorde den første,” svarede de.
„Det siger jeg jer: Bedragere og prostituerede kommer lettere ind i Guds rige, end I gør. 32For Johannes Døber forkyndte, at I skulle ændre jeres indstilling, men det ville I ikke. Derimod var både bedragere og prostituerede villige til at ændre indstilling. Det så I godt, men alligevel ombestemte I jer ikke.”
Jesus afslører de jødiske lederes ondskab
Mark. 12,1-12; Luk. 20,9-19
33„Lad mig fortælle jer en anden historie,” fortsatte Jesus. „Der var en landmand, som ville dyrke vindruer på sin mark. Han tilplantede marken, lavede et stengærde omkring den og byggede et vagttårn for at beskytte den mod røvere. Så udhuggede han et bassin i klippegrunden, hvor saften kunne presses af druerne. Derefter lejede han sin vinmark ud til nogle forpagtere og rejste selv til udlandet. 34Ved høsttid sendte han nogle af sine folk derhen, for at de kunne få udleveret den del af druehøsten, der tilfaldt ham. 35Men forpagterne overfaldt dem. En slog de til jorden, en anden dræbte de, og en tredje stenede de.
36Så sendte ejeren endnu flere af sine folk af sted, for at de kunne opkræve hans del af høsten. Men resultatet var det samme. 37Til sidst sendte han sin søn, for han tænkte: ‚Min søn må de da respektere.’ 38Men da forpagterne fik øje på sønnen, sagde de til hinanden: ‚Der har vi ham, der skal arve det hele. Kom, lad os gøre det af med ham, så vi kan få arven.’ 39Så greb de ham, trak ham uden for vingården og slog ham ihjel.”
40Jesus afsluttede historien med et spørgsmål: „Når nu ejeren selv kommer, hvad vil han så gøre med forpagterne?”
41De svarede: „Han vil slå de onde mennesker ihjel, og så vil han forpagte ejendommen bort til andre, som vil give ham hans del af høsten, når tiden er inde.”
42Så spurgte Jesus dem: „Har I aldrig læst, hvad der står skrevet:
‚Den sten, bygmestrene kasserede,
er blevet selve hjørnestenen.
Det er Herren, der har gjort det,
og det er forunderligt at se.’21,42 Sl. 118,22-23.?”
43Og han fortsatte: „Derfor siger jeg jer: Guds rige skal tages fra jer og gives til et folk, som vil gøre, hvad Gud beder dem om. 44De, der snubler over denne sten, vil slå sig fordærvet, men dem stenen falder på, vil blive knust.”
45Ypperstepræsterne og farisæerne forstod udmærket, at historierne handlede om dem. 46De ville gerne have anholdt ham på stedet, men de var bange for, hvad folkeskaren så ville gøre, for alle anså ham for at være en profet.
