En Levende Bok

Matteus 20:1-34

Fortellingen om arbeiderne i vingården

1Jesus fortsatte: ”Der Gud regjerer, blir det som i denne fortellingen:20:1 På gresk: Himmelriket ligner nemlig… En jordeier gikk tidlig på morgenen ut for å leie arbeidere til vingården sin. 2Som betaling ble han enig med dem om en normal daglønn20:2 På gresk: en daglønn på en denar. Det var den normale daglønnen., og arbeiderne gikk til vingården.

3Klokken ni gikk jordeieren igjen ut og fikk se noen andre menn stå på torget uten å ha noe å gjøre. 4Også dem sendte han av sted til vingården og lovet at han ved dagens slutt skulle betale det som var rimelig. 5Midt på dagen, og ved tretiden på ettermiddagen, gjorde han det samme.

6Klokken fem, en time før arbeidsdagen var slutt, var han der igjen. Også da sto noen menn ledige på torget. Han spurte dem: ’Hvorfor har dere ikke arbeidet i hele dag?’

7’Fordi ingen har leid oss’, svarte de.

’Da kan dere gå av sted og arbeide sammen med de andre i vingården min’, sa han til dem.

8Da kvelden kom, ba jordeieren formannen sin om å kalle på arbeiderne for å gi dem lønnen. Han fikk befaling om å begynne med de som hadde kommet sist. 9De mennene som begynte å arbeide klokka fem, kom da fram, og hver og en fikk en hel daglønn. 10Da de som var leid først kom for å få sin lønn, trodde de naturlig nok at de skulle få mye mer. Men de fikk det samme beløpet.

11-12Da begynte de å protestere: ’Disse dagdrivere har bare holdt på en time og likevel betaler du dem like mye som oss, til tross for at vi har arbeidet hele dagen i den intense varmen.’

13’Min venn’, svarte han, ’jeg har ikke handlet galt mot deg. Kom vi ikke overens om en normal daglønn? 14Ta den og gå. Jeg tenker å gi alle lik lønn. 15Har jeg ikke rett til å gjøre det jeg vil med mine egne penger? Eller blir du misunnelig for at jeg er sjenerøs?’ 16Slik skal de som i dag har lav status være blant de fremste i Guds nye verden, mens andre, de som i dag er betydningsfulle, må holde seg i bakgrunnen.”

Jesus forutsier for tredje gang at han skal dø

17Da Jesus var på vei til Jerusalem, samlet han sine tolv disipler rundt seg og sa til dem mens de gikk:

18”Vi er nå på vei til Jerusalem. Der kommer jeg, Menneskesønnen20:18 ”Menneskesønnen” er et hebraisk ord for å si ”av mennesker”. Det var en tittel på Messias, den lovede kongen, hentet fra Daniel 7:13-14., til å bli forrådt og utlevert til øversteprestene og de skriftlærde20:18 Fariseerne var eksperter på loven, som er et annet navn for hele den jødiske Skriften, det vil si Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente.. De skal dømme meg til døden 19og overgi meg til de romerske myndighetene20:19 På gresk: hedningene. Det var jødene sin måte å beskrive fremmed folk på.. Romerne kommer i sin tur til å håne og piske meg og henrette meg ved å spikre meg fast til et kors, men på den tredje20:19 I det greske språket, og på mange andre språk, regner de den dagen noe skjer, som dag nummer en. Jesus døde på en fredag og sto opp på søndagen. dagen skal jeg stå opp fra de døde igjen.”

Jakob og Johannes vil ha hedersplassene

20Litt seinere kom moren til Jakob og Johannes, sønnene til Sebedeus, bort til Jesus sammen med sine to sønner og falt på kne for å be om noe.

21”Hva vil du?” undret han.

Hun svarte: ”Jeg vil at du skal la mine sønner få sitte på hedersplassene nærmest deg når du skal regjere som konge, en på høyre side og en på venstre.”20:21 På gresk: sitte på høyre og venstre siden av deg i ditt rike. Å sitte på høyre og venstre side innebar også en maktposisjon. 22Men Jesus sa: ”Dere vet ikke hva dere ber om!” Og så vendte han seg mot Jakob og Johannes og spurte: ”Kan dere holde ut de fryktelige lidelsene som jeg må holde ut?”

”Ja”, svarte de. ”Det kan vi!”

23Da sa Jesus til dem: ”Dere kommer nok til å få lide akkurat som jeg, men jeg har ingen rett til å bestemme hvem som skal sitte på min høyre og på min venstre side. De plassene er reservert for dem som min Far i himmelen velger ut.”

24Da de ti andre disiplene hørte det Jakob og Johannes ba om, ble de opprørt. 25Men Jesus samlet dem og sa: ”I denne verden opptrer kongene som tyranner, og herskerne har all makt over dem som står under dem. 26Slik skal det ikke være blant dere. Den av dere som vil være leder, må være de andre sin tjener. 27Den som vil være den første blant dere, må være de andre sin slave. 28Følg mitt eksempel. Jeg, Menneskesønnen20:28 ”Menneskesønnen” er et hebraisk ord for å si ”av mennesker”. Det var en tittel på Messias, den lovede kongen, hentet fra Daniel 7:13-14., har ikke kommet for å bli betjent, men for selv å tjene andre. Jeg har kommet for å gi livet mitt og kjøpe menneskene fri fra slaveriet deres under synden.”

Jesus helbreder to blinde utenfor Jeriko

29På vei mot Jerusalem gikk Jesus og disiplene gjennom byen Jeriko. Da de dro fra byen, fulgte mye folk med.

30Akkurat da satt to blinde menn ved kanten av veien. Da de fikk høre at Jesus kom gående, begynte de å rope: ”Herre, du som skal arve kong Davids trone,20:30 På gresk: Davids sønn. Det var en tittel som jødene ga Messias, den lovede kongen. ha medfølelse med oss!”

31Folket forsøkte å få dem til å holde stille, men de ropte bare enda høyere: ”Herre, du som skal arve kong Davids trone, ha medfølelse med oss!”

32Da Jesus hørte dette, stanset han, kalte dem til seg og spurte: ”Hva vil dere jeg skal gjøre for dere?”

33”Herre”, sa de, ”at vi kan få se!”

34Da fikk Jesus medfølelse for dem, og rørte ved øynene deres. Straks kunne de se! Etterpå fulgte de med ham.

Bibelen på hverdagsdansk

Mattæusevangeliet 20:1-34

Historien om arbejderne i vingården

1Jesus fortsatte med følgende historie: „Med Guds rige er det som med en vingårdsejer, der en tidlig morgen gik ud for at finde folk, der kunne arbejde i hans vingård. 2Han blev enig med dem om, at de skulle have den normale dagløn på en denar, og sendte dem så på arbejde. 3Ved nitiden om formiddagen gik han igen ud og så andre folk stå på torvet og vente på arbejde. 4Dem sendte han også hen i sin vingård, idet han lovede at give dem en god og rimelig løn. 5Både ved middagstid og ved tretiden gjorde han det samme. 6Klokken fem var han igen inde i byen og så flere folk stå ledige. ‚Hvorfor har I gået arbejdsløse hele dagen?’ spurgte han. 7‚Der er ikke nogen, der har haft brug for os,’ svarede de. ‚Så gå hen i min vingård og tag fat sammen med de andre.’

8Ved fyraften klokken seks gav vingårdsejeren sin forvalter besked om at kalde folkene ind og betale dem—men i den rækkefølge, at de sidste skulle have løn først. 9De mænd, der var ansat klokken fem, fik hver en denar for deres arbejde. 10Til sidst kom de mænd, der var blevet ansat tidligt om morgenen, og de regnede nu med, at de skulle have mere, men de fik det samme beløb. 11De tog deres penge, men begyndte at protestere: 12‚Jamen, de sidste dér har jo kun været i arbejde i én time, og du har givet dem lige så meget som os, der har slidt i det hele dagen og kæmpet os igennem middagsheden.’

13‚Hør, min ven,’ sagde vingårdsejeren til ham, der havde ført ordet, ‚har jeg gjort dig uret? Blev vi ikke enige om, at du skulle have en denar for dit arbejde? 14Gå nu med dine penge! Jeg har valgt at give de sidst ansatte samme løn som dig. 15Har jeg ikke lov til at gøre med mine egne penge, som jeg vil? Er du misundelig, fordi jeg er gavmild?’ ”

16Og Jesus sluttede: „På samme måde skal de sidste blive de første, og de første skal blive de sidste.”

Tiden nærmer sig, hvor Messias skal lide og dø

Mark. 10,32-34; Luk. 18,31-34

17-18Nu nærmede Jesus og hans følge sig opstigningen til Jerusalem.20,17-18 Fra vers 29 kan vi slutte, at de var nået til byen Jeriko. Når man er kommet til Jeriko, går resten af vejen opad til Jerusalem. Derfor tog han de 12 disciple til side og fortalte dem, hvad der ville ske, når de ankom til byen. „Menneskesønnen vil blive forrådt og udleveret til ypperstepræsterne og de skriftlærde,” sagde han. „De vil dømme mig til døden. 19Derefter bliver jeg udleveret til romerne. Jeg bliver hånet og pisket og til sidst korsfæstet. Men på den tredje dag vil jeg genopstå fra de døde.”

Lederskab i Guds rige

Mark. 10,35-40; Luk. 22,24-27

20Kort efter kom Jakob og Johannes og deres mor hen til Jesus. Moderen knælede ned foran ham og ville bede ham om noget.

21„Hvad vil du?” spurgte Jesus.

„Lov mig, at mine to sønner får hæderspladserne til højre og til venstre for dig, når dit rige bliver oprettet.”

22„I ved ikke, hvad I beder om,” svarede Jesus. Henvendt til Jakob og Johannes fortsatte han: „Kan I tømme det lidelsens bæger, som jeg skal tømme?”

„Ja, det kan vi!”

23„Godt, I skal få lov at tømme det samme bæger. Men det er ikke mig, der afgør, hvem der skal sidde ved min højre og venstre side. Min himmelske Far har allerede bestemt, hvem der skal sidde der.”

24De ti andre disciple blev vrede, da de hørte, hvad de to brødre havde bedt om. 25Men Jesus kaldte dem sammen og sagde: „I ved, hvordan magthaverne i denne verden holder af at herse og hundse med folk, og hvordan de store nyder at vise deres magt over for de små. 26-27Sådan må det ikke være hos jer. De, som gerne vil være store og betydningsfulde iblandt jer, skal være tjenere for alle de andre. 28Menneskesønnen kom jo heller ikke for at lade sig betjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum, for at mange kan blive sat fri.”

To blinde bliver helbredt og slutter sig til Jesus

Mark. 10,46-52; Luk. 18,35-43

29Da Jesus og disciplene var på vej ud af Jeriko, var der mange mennesker, som fulgte med dem. 30Der sad to blinde mænd ved vejkanten, og da de hørte, at det var Jesus, som gik forbi, begyndte de at råbe: „Herre, du Davids Søn,20,30 På hebraisk betyder „søn” ofte „efterkommer” eller „en, der er ligesådan”. Udtrykket „Davidssønnen” var en af titlerne på den ventede Messias, idet Messias skulle blive en mægtig konge, der var endnu større end jødernes hidtil største konge, David, der levede ca. 1000 år, før Jesus kom. forbarm dig over os!”

31Folk skældte dem ud og sagde, at de skulle tie stille. Men de råbte, så højt de kunne: „Herre, du Davids Søn, forbarm dig over os!”

32Jesus standsede op. „Hvad vil I have, jeg skal gøre for jer?”

33„Herre, vi vil så gerne kunne se!” 34Jesus fik dyb medlidenhed med dem og rørte ved deres øjne. Straks fik de synet igen og fulgte ham.