Jesus står opp fra de døde
1Tidlig på søndag morgenen, mens solen var i ferd med å gå opp, gikk kvinnene til graven med salven de hadde gjort i stand. 2Der fikk de se at steinen som hadde dekket åpningen, var blitt rullet til siden. 3Da de gikk inn i graven, kunne de ikke finne kroppen til Herren Jesus.
4Kvinnene sto helt forvirret og visste ikke hva de skulle tro. Plutselig viste det seg to menn i skinnende hvite klær. 5Kvinnene ble forskrekket og bøyde seg med ansiktet mot jorden. Mennene spurte: ”Hvorfor leter dere blant de døde etter han som er levende? 6Han er ikke her. Han er blitt levende igjen. Husker dere ikke det han sa til dere da han ennå var i Galilea? 7At han, Menneskesønnen24:7 ”Menneskesønnen” er et hebraisk ord for å si ”av mennesker”. Det var en tittel på Messias, den lovede kongen, hentet fra Daniel 7:13-14., vil bli utlevert til onde mennesker og bli henrettet på et kors, men at han på den tredje24:7 I det greske språket, og på mange andre språk, regner de den dagen da noe skjer som dag nummer en. Jesus døde på en fredag og sto opp på søndagen. dagen skulle stå opp igjen fra de døde?”
8Da husket de på at Jesus hadde sagt dette. 9De skyndte seg av sted for å fortelle disiplene og alle de andre det som hadde skjedd. 10Kvinnene som hadde gått til graven, var Maria Magdalena, Johanna, og Maria, som var mor til Jakob, og flere andre. Alle fortalte den samme fantastiske historien til de elleve som Jesus hadde valgt seg ut til disipler24:10 Blir også kalt apostler.. 11Mennene syntes det hørtes ut som tomt snakk og trodde ikke på det.
12Peter tok seg likevel det bryet og sprang av sted til graven for å se etter. Da han bøyde seg ned og så inn i gravkammeret, så han ikke noe annet enn lintøyet som lå der. Forundret over det som hadde skjedd, gikk han fra graven.
To disipler på veien til Emmaus
13Samme dagen var to av disiplene på vei til byen Emmaus, som ligger drøyt en mil fra Jerusalem. 14De gikk og samtalte med hverandre om alt det som hadde skjedd de siste dagene. 15Plutselig, mens de gikk der og snakket, kom Jesus selv og slo følge med dem. 16Selv om de så ham, var det et eller annet som hindret dem fra å kjenne ham igjen.
17”Hva er det dere går her og diskuterer så ivrig?” undret han.
Da stanset de brått opp og så på ham med sorg i blikket. 18En av mennene, han som het Kleopas, svarte: ”Du må være den eneste som har vært i Jerusalem og ikke har hørt om det som har skjedd der de siste dagene.”
19”Hva er det som har skjedd?” fortsatte Jesus.
”Dette med Jesus fra Nasaret”, sa de. ”Han var en profet som var helt fantastisk til å gjøre tydelig Guds budskap for alle. Og han gjorde store mirakler ved Guds kraft og var høyt elsket av både Gud og mennesker. 20Men øversteprestene og medlemmene i Det jødiske rådet24:20 Det jødiske rådet hadde omkring 70 medlemmer og besto av alle de religiøse og politiske lederne i Israel. Rådet fungerte under den romerske okkupasjonen som domstol, men hadde også rett til å bestemme i enkelte politiske spørsmål. arresterte ham og utleverte ham til romerne, som dømte ham til døden og spikret ham fast på et kors. 21Vi håpet så inderlig at han skulle være den som kunne sette fri Israel!
I dag er det tredje dagen24:21 I det greske språket, og på mange andre språk, regner de den dagen da noe skjer, som dag nummer en. Jesus døde på en fredag og sto opp på søndagen. siden alt dette skjedde. 22Nå er vi helt i sjokk, for noen av kvinnene i vår gruppe gikk nemlig ut til graven tidlig på morgenen i dag. 23Da de kom tilbake fortalte de at kroppen til Jesus ikke lenger var å finne der. De hadde sett engler som sa at han var levende! 24Noen i gruppen vår løp derfor dit for å se etter, og faktum er at kroppen var borte. Akkurat som kvinnene hadde sagt, men Jesus så de ikke noe til.”
25Da sa Jesus: ”Tenk så lite dere skjønner! Hvor vanskelig dere har for å tro på det som Gud har forutsagt ved profetene24:25 Profetene sine budskap finnes skrevet ned i Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente. sine. 26Har han ikke gjort kjent at Messias, den lovede kongen, måtte gå gjennom disse lidelsene og etterpå bli æret og opphøyd?” 27Så siterte han avsnitt for avsnitt av det som Moses og alle profetene hadde skrevet.24:27 Moseloven og profetenes bok er to av delene i den jødiske Skriften, det vil si Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente. Den tredje delen er salmene. Han forklarte hva Gud hadde sagt om Messias i alle bøkene som er samlet i Skriften24:27 ”Skriften” for jødene er Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente..
28På dette tidspunktet var de nesten kommet fram til byen Emmaus, og det så ut som om Jesus hadde tenkt å gå videre. 29De stoppet ham og ba innstendig: ”Stans over natten hos oss. Det begynner jo allerede å bli mørkt.” Da fulgte Jesus med dem hjem. 30Da de hadde slått seg ned ved bordet for å spise, tok han brødet og takket Gud for maten, brøt brødet i biter og rakte det til de andre. 31Plutselig ble øynene deres åpnet, og de kjente ham igjen. Men i samme øyeblikk var han borte.
32De sa til hverandre: ”Ja visst, kjente vi det ikke som ild som brant i oss, da han snakket til oss på veien og forklarte Skriften for oss?” 33Uten å miste et sekund skyndte de seg tilbake til Jerusalem der disiplene og de andre som fulgte Jesus, var samlet. 34Disse tok imot mennene med ordene: ”Herren har virkelig stått opp! Han har vist seg for Peter!”
35Da fortalte de to disiplene som kom fra Emmaus, om hvordan Jesus hadde vist seg for dem på veien, og hvordan de hadde kjent ham igjen da han brøt brødet.
Jesus viser seg for disiplene
36Mens de fortsatt holdt på å fortelle, sto Jesus plutselig midt iblant dem og sa: ”Fred være med dere alle.” 37Men de ble fryktelig redde og trodde at det var et spøkelse.
38”Hvorfor er dere redde?” spurte Jesus. ”Hvorfor tviler dere på at det er jeg? 39Se på hendene mine og føttene mine! Dere kan selv se at det er jeg. Kjenn på meg! Dersom jeg var en Ånd, da ville jeg jo ikke ha noen kropp.” 40Mens han snakket, viste han hendene og føttene sine. 41Fortsatt var de tvilende og fylt av en blanding av glede og forbauselse. Da spurte han: ”Har dere noe å spise?” 42De ga ham en bit stekt fisk. 43Den spiste han mens de så på.
44Han sa til disiplene: ”Kan dere ikke huske at jeg forklarte, mens jeg ennå var hos dere, at alt som Gud hadde forutsagt om meg i Skriften, både i Moseloven, hos profetene og i salmene,24:44 Moseloven, profetenes bok og salmene er de tre delene i den jødiske Skriften, det vil si Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente. måtte bli til virkelighet?” 45-46Så hjalp han dem til å forstå Skriften. Han sa: ”Dette er det Gud som har forutsagt: ’Messias, den lovede kongen, skal lide og dø. Men på den tredje24:45-46 I det greske språket, og på mange andre språk, regner de den dagen da noe skjer som dag nummer en. Jesus døde på en fredag og sto opp på søndagen. dagen skal han igjen bli levende. 47Og ved at han tar på seg straffen menneskene hadde fortjent, skal hver og en som angrer syndene sine og tror på ham, få tilgivelse. Dette tilbudet skal bli spredd til alle folk, og har altså sin begynnelse i Jerusalem.’
48Alt dette skal dere fortelle videre til andre. 49Jeg skal sende Guds Ånd til dere, akkurat som min Far i himmelen har lovet. Dere skal bli her i Jerusalem til Ånden er kommet og har fylt dere med kraft fra Gud.”
Jesus farer opp til himmelen
50Senere tok Jesus med seg disiplene ut av byen og gikk et stykke mot Betania. Der løftet han hendene mot himmelen og ba Gud om å gi dem alt godt. 51Mens han ba for alle sine, dro han fra dem og ble tatt opp til himmelen. 52Disiplene falt på kne og tilba ham og vendte så tilbake til Jerusalem fylt av en enorm glede. 53De var stadig i templet og hyllet Gud.
Jesus genopstår
Matt. 28,1-8; Mark. 16,1-8; Joh. 20,1
1Meget tidligt søndag morgen tog kvinderne deres aromatiske salve med ud til graven. 2Her så de, at den store sten, der havde spærret for indgangen, var rullet til side. 3De gik indenfor—men Herren Jesu lig var der ikke. 4De vidste ikke, hvad de skulle tro, men pludselig stod to mænd foran dem, klædt i blændende hvide klæder. 5Kvinderne blev skrækslagne og så ned i jorden. „Hvorfor søger I efter den levende blandt de døde?” spurgte mændene. 6„Han er ikke her. Han er stået op fra de døde! Husk, hvad han sagde til jer, allerede mens I var i Galilæa, 7nemlig at Menneskesønnen skulle forrådes og udleveres til onde mennesker, som ville korsfæste ham. Men på den tredje dag ville han genopstå!”
8Nu huskede de, hvad Jesus havde sagt, 9og de skyndte sig ind i byen for at fortælle det til de 11 disciple og alle de andre. 10Det var Maria Magdalene, Johanna og Maria, Jakobs mor, der sammen med de andre kvinder fortalte det til apostlene, 11som dog havde svært ved at tage dem alvorligt. De troede i hvert fald ikke på dem.
12Men Peter løb alligevel ud til graven for at se nærmere efter. Da han kom derud, bøjede han sig ned og kiggede ind gennem den lave åbning. Der var ikke andet at se end de efterladte ligklæder. Så gik han hjem, mens han undrede sig over, hvad der mon var sket.
Jesus viser sig for to disciple på vej til Emmaus
Mark. 16,12-13
13Samme dag var to disciple på vej til landsbyen Emmaus, der ligger 11 kilometer24,13 Teksten siger: „60 stadier”. fra Jerusalem. 14Mens de gik og snakkede med hinanden om alt det, der var sket, 15kom Jesus selv og fulgtes med dem. 16Men de genkendte ham ikke. 17„Hvad er det, I er så optaget af?” spurgte han.
De standsede og så bedrøvet på ham. 18Den ene, som hed Kleofas, svarede: „Du må være den eneste i Jerusalem, der ikke ved, hvad der lige er sket.”
19„Hvad er der sket?”
„Det med Jesus fra Nazaret. Han var en profet, som talte med stor visdom og gjorde mange mirakler. Gud var med ham, og folk var begejstrede for ham. 20Men ypperstepræsterne og vores ledere arresterede ham og udleverede ham til romerne, for at han kunne blive dømt til døden. Og så blev han korsfæstet. 21Vi havde ellers håbet, at det var ham, der var Messias, og at han ville befri Israel.”
„Men der er sket mere endnu,” fortsatte Kleofas. „I dag er det nemlig den tredje dag regnet fra den dag, han blev korsfæstet, 22og nogle af de kvinder, som hører med blandt disciplene, gik tidligt i morges ud til graven, og de har gjort os endnu mere forvirrede. 23De kom nemlig tilbage og sagde, at hans lig ikke var i graven. De fortalte også, at de havde haft et syn af engle, som sagde, at han lever. 24Så løb nogle af de andre disciple derud, og de fandt det sådan, som kvinderne havde fortalt. De kunne heller ikke finde Jesu lig!”
25„Hvor er i tungnemme!” udbrød Jesus. „Hvorfor har I så svært ved at tro på, hvad profeterne har forudsagt? 26At Messias skulle lide og dø, før han gik ind til sin herlighed, er jo netop Guds plan.” 27Derpå citerede Jesus stykke efter stykke fra Skrifterne, lige fra Første Mosebog og gennem alle de profetiske bøger, og han forklarede de mange profetiske ord, der handlede om ham.
28De var nu nået frem til Emmaus, og Jesus ville gå videre, 29men de bad ham indtrængende om at blive natten over hos dem, for det var allerede sent på eftermiddagen. Han gik derfor med dem hjem. 30Da de skulle til at spise, tog Jesus brødet, takkede Gud, brækkede det i stykker og gav dem det. 31Da var det, som om deres øjne åbnedes, og nu kunne de genkende ham. Men i samme øjeblik blev han usynlig for dem.
32„Var det ikke, som om vores hjerter brændte, mens han gik på vejen og forklarede Skrifterne for os?” sagde de til hinanden. 33Uden at spilde et øjeblik brød de op og begav sig på vej tilbage til Jerusalem. Dér fandt de både de 11 apostle og de øvrige disciple forsamlede, 34og de blev modtaget med ordene: „Herren er virkelig genopstået! Simon har set ham!”
35De to fortalte nu, hvad de havde oplevet på vejen, og hvordan de havde genkendt Jesus, da han brækkede brødet i stykker.
Jesus viser sig for inderkredsen af disciple
Mark. 16,14; Joh. 20,19-23
36Mens de snakkede om, hvad der var sket, stod Jesus pludselig midt iblandt dem og sagde: „Fred være med jer!” 37De blev alle forskrækkede og troede, de så et genfærd.
38„Hvorfor er I så bange?” spurgte Jesus. „Og hvorfor tvivler I? 39Se på mine hænder! Se på mine fødder! Kan I ikke se, at det er mig? Her, føl på mig! I kan jo se, at jeg har en krop, og det har et genfærd ikke.”
40Samtidig rakte han hænderne frem, og han viste dem sine fødder, så de kunne se naglemærkerne. 41Men de var stadig i tvivl og var på én gang både glade og skeptiske. Så spurgte han: „Har I noget at spise her?” 42De rakte ham et stykke stegt fisk, 43og han spiste det, mens de stirrede på ham.
44„Husker I ikke, at jeg fortalte jer, at alt, hvad der står skrevet om mig i Toraen, Profetbøgerne og Salmernes Bog, måtte gå i opfyldelse?” 45Derpå forklarede han dem betydningen af Skrifterne, 46og han sagde til dem: „Skrifterne har forudsagt, at den lovede Messias, Frelseren, skulle lide meget, blive slået ihjel og genopstå fra de døde på den tredje dag, 47og at budskabet om omvendelse og tilgivelse ved tro på ham skulle bringes til alle folkeslag. Med udgangspunkt i Jerusalem 48skal I fortælle om alt, hvad I har hørt og set og oplevet. 49Jeg vil sende Helligånden til jer, sådan som min Far har lovet. Men I skal forholde jer i ro her i byen, indtil I er blevet udrustet med kraften fra Gud!”
Jesus tages op til Himlen
Mark. 16,19; ApG. 1,9-11
50Senere tog Jesus disciplene med ud af Jerusalem og hen i nærheden af Betania. Han løftede hænderne og velsignede dem. 51Og mens han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev taget op til Himlen. 52Disciplene lovpriste ham og vendte derpå glade tilbage til Jerusalem, 53og de kom til stadighed i templet og priste Gud.
