En Levende Bok

Lukas 13

Vend om til Gud

1Samtidig kom noen og fortalte til Jesus at landshøvdingen Pilatus hadde drept flere jøder fra Galilea mens de ofret i templet i Jerusalem.

Jesus spurte: ”Tror dere at disse var større syndere enn andre folk i Galilea? Var det derfor de måtte lide? Nei! Men jeg forsikrer dere at dersom dere ikke slutter å synde og vender om til Gud, vil også dere miste livet[a].

Og hvordan var det med de 18 ofrene som døde da tårnet i Siloa raste ned over dem? Var de større syndere enn alle andre i Jerusalem? Nei! Men jeg forsikrer dere at dersom dere ikke slutter å synde og vender om til Gud, vil også dere miste livet.”

Så fortalte Jesus et bilde for å illustrere det han hadde sagt: ”En mann plantet et fikentre i hagen sin. Med jevne mellomrom kom han for å se om det var noe frukt på treet, men han ble alltid like skuffet. Til sist ba han gartneren sin om å hugge det ned. ’Jeg har ventet i tre år, og det har ennå ikke blitt en eneste fiken på det!’ sa han. ’Det er bedre at jeg planter andre trær i stedet.’ Men gartneren ba: ’Herre, gi det en sjanse til. La det stå dette året også, så skal jeg stelle det og gi det skikkelig med gjødsel. Kanske blir det fiken på det neste år. Om ikke, så hugger jeg det ned.’ ”

Jesus helbreder en kvinne på hviledagen

10 En hviledag[b] da Jesus underviste i synagogen[c], 11 var det en kvinne der som var handikappet på grunn av en ond Ånd. Hun hadde gått med krum rygg i 18 år og kunne ikke rette seg opp.

12 Da Jesus fikk se henne, kalte han på henne og sa: ”Kvinne, du er fri fra din sykdom!” 13 Så la han hendene på henne, og straks rettet hun opp ryggen og begynte å hylle Gud.

14 Men lederen for synagogen ble sint over at Jesus helbredet henne på hviledagen. ”Det finnes seks dager i uken da alle kan arbeide”, sa han til folket. ”Dere kan komme og bli helbredet på hverdagene, men ikke på hviledagen!”

15 Da svarte Jesus: ”Nå er dere falske og bare later som om dere er lydige mot Gud! Finnes det en eneste av dere som ikke arbeider på hviledagen? Dere løser jo oksene og eslene deres fra krybben og leier dem ut så de får vann? 16 Men her har vi en jødisk kvinne som Satan har holdt bundet i 18 år, og så vil dere hindre henne fra å bli løst fra sin pine bare fordi det er hviledag!”

17 Det fikk fiendene hans til å gå skamfull bort, men folket gledet seg over de store miraklene som han gjorde.

Bildene om sennepsfrøet og gjæren

18 Jesus sa: ”Hvordan er det når Gud regjerer[d]? Hvordan skal jeg beskrive det? 19 Jo, det er som når en mann sår et lite sennepsfrø i hagen sin. Det vokser og blir til et tre, og fuglene bygger reir mellom grenene. 20-21 Der Gud regjerer, blir det også som når en kvinne blander gjær i deigen sin når hun baker. Hun tar bare litt gjær og blander det inn i en stor mengde mel og elter det sammen. Så påvirker gjæren hele den store deigen.”

Den trange porten

22 På vei mot Jerusalem gikk Jesus innom flere bygder og byer og underviste. 23 Noen spurte ham: ”Herre, er det bare noen få som blir frelst?”

Jesus sa til folket: 24 ”Den som vil bli frelst, må gå inn gjennom den trange porten. Gjør alt dere kan for å komme inn gjennom den. Sannheten er at mange skal forsøke, men ikke lykkes. 25 Når husets herre har reist seg og låst porten, er det for seint. Dersom dere da står utenfor og banker og roper: ’Herre, åpne for oss!’ da skal han svare: ’Jeg kjenner dere ikke.’

26 Kanske sier dere da: ’Men vi har jo spist og drukket sammen med deg. Og du gikk rundt på våre gater og underviste!’

27 Men han skal svare: ’Har jeg ikke allerede sagt at jeg ikke kjenner dere eller vet hvor dere kommer fra! Forsvinn herfra, dere som er onde mennesker!’

28 Ja, dere skal gråte av angst og fortvilelse når dere blir stengt ute fra Guds nye verden[e], og ser Abraham, Isak og Jakob innenfor sammen med alle profetene som bar fram Guds budskap[f]. 29 Folkene fra alle jordens land skal komme og være med på festen i Guds nye verden[g]. 30 Da skal de som i dag har lav status, være blant de fremste, mens andre som i dag blir regnet å være betydningsfulle, må holde seg i bakgrunnen.”

Jesus sørger over Jerusalem

31 Nå kom noen fariseere[h] til ham og sa: ”Røm straks bort herfra, for Herodes har planer om å drepe deg!”

32 Jesus svarte: ”Hils til den reven og si at jeg driver ut onde ånder og helbreder syke i dag og i morgen, og at jeg på den tredje dagen når målet mitt. 33 Ja, i dag, i morgen og i overmorgen skal jeg fortsette min reise, for en profet som bærer fram Guds budskap, kan ikke bli drept noe annet sted enn i Jerusalem.

34 Åh, dere innbyggere i Jerusalem, som dreper profetene og steiner andre som Gud sender til dere med budskapet sitt.[i] Hvor ofte har jeg ikke ønsket å samle dere på samme måte som når en høne samler kyllingene sine under vingene, men dere lot meg ikke gjøre det. 35 Nå får dere selv ta hånd om templet deres. Ja, jeg sier at dere vil ikke få se meg igjen før dere sier: ’Vi ærer deg som er sendt av Herren.[j]’ ”

Notas al pie

  1. 13:3 Jesus taler om det evige livet.
  2. 13:10 I grunnteksten: Sabbaten. Jødene sin hviledag er den sjuende dagen i deres uke, altså lørdagen. Den dagen utfører ikke jødene noe unødvendig arbeid. Hviledagen ble innstiftet av Gud allerede i Første Mosebok 2:3.
  3. 13:10 Synagogen er bygningen der jødene holder sine gudstjenester.
  4. 13:18 På gresk: Hva er Guds rike likt?
  5. 13:28 På gresk: Guds rike.
  6. 13:28 Profetene sine budskap finnes skrevet ned i Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente.
  7. 13:29 På gresk: Guds rike.
  8. 13:31 Fariseerne var et religiøst parti blant jødene.
  9. 13:34 Profetene sine budskap finnes skrevet ned i Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente.
  10. 13:35 På gresk: ”Velsignet er han som kommer i Herrens navn.” Se Salmenes bok 118:26.

Slovo na cestu

Lukáš 13

Ježíš vyzývá k pokání

1V té době lidé přinesli Ježíšovi zprávu, že Pilát dal pobít galilejské poutníky, zrovna když obětovali. Ježíš na to řekl: „Myslíte si, že ti, které zavraždili, byli horšími hříšníky než ostatní obyvatelé Galileje? Ne, nebyli. Ať je vám to výstrahou: Smrt čeká na každého z vás a potom bude pozdě litovat svých hříchů. Anebo těch osmnáct, na které se zřítila věž v Siloe; ti také nebyli horší než druzí lidé v Jeruzalémě. Když však nebudete litovat svých zlých činů, i vás čeká Boží soud.“ Ježíš pak vyprávěl toto podobenství. „Jeden muž si vypěstoval na své vinici fíkovník. Když přišel čas sklizně, hledal na něm ovoce, avšak marně. Řekl vinaři: ‚Podívej, už třetí rok čekám na ovoce z tohoto fíkovníku, ale nic nerodí. Poraž ho, jenom tu překáží.‘ Vinař se přimlouval: ‚Pane ponech ho ještě jeden rok. Zkypřím mu a pohnojím půdu, snad přece bude rodit. Když na něm ani příští rok nic nebude, dáš ho porazit.‘ “

Ježíš uzdravuje chromou ženu

10 Jednou v sobotu kázal Ježíš v synagoze. 11 Mezi posluchači byla také žena postižená již osmnáct let nemocí, která ji tak pokřivila, že se nemohla napřímit. 12 Když ji Ježíš uviděl, zavolal ji k sobě a řekl: „Ženo, tvé trápení končí.“ Dotkl se jí 13 a v tom okamžiku se žena narovnala a srdečně děkovala Bohu. 14 Představený synagogy však byl pobouřen, že Ježíš uzdravoval v sobotu a napomínal zástup: „Šest dní se má pracovat! Nechte se uzdravit jindy a ne v sobotu, kdy dodržujeme klid.“ 15 Ježíš na to řekl: „Pokrytci! Kdo z vás neodvazuje dobytek, aby ho zavedl k napajedlu? 16 A tato žena, která je potomkem Abrahamovým, neměla být v sobotu zbavena toho, co ji osmnáct let svazovalo?“ 17 Jeho odpůrci se zastyděli, ale ostatní lidé se upřímně radovali z podivuhodných činů, které konal.

Ježíš učí o Božím království

18 Ježíš řekl: „K čemu mám přirovnat Boží království? 19 Je jako nepatrné hořčičné semeno, které si člověk zaseje do zahrady. Ono vyklíčí a vyroste z něho tak mohutná bylina, že na ní mohou hnízdit ptáci. 20-21 Boží království se dá také přirovnat ke kvasu, který žena zadělá do těsta. I když mouky bude hodně, postačí jen trochu kvasu, aby celé těsto nakynulo.“

Ježíš učí o věčném království

22 Ježíš pokračoval na své cestě do Jeruzaléma. Chodil od města k městu, od vesnice k vesnici a všude kázal. 23 Kdosi se ho zeptal: „Pane, je asi málo těch, kteří budou zachráněni, že?“ 24 Ježíš odpověděl: „Do Božího království vedou úzké dveře a těmi se snažte za každou cenu vejít. 25 Jakmile totiž jednou Pán domu přijde, zamkne a pak už bude pozdě. Mnozí by potom ještě rádi vešli, ale už to nepůjde. Marně byste tloukli na dveře a volali: ‚Pane, Pane, otevři nám!‘ Zůstanete venku a Pán vám odpoví: ‚Nevím, kdo jste a odkud jste.‘ 26 A i kdybyste říkali: ‚Sedávali jsme s tebou u stolu a učil jsi v našich ulicích,‘ ani to vám nepomůže. 27 Jen byste znovu slyšeli: ‚Neznám vás a nevím, odkud jste. Promarnili jste svůj život v hříchu, pryč s vámi.‘ 28 Bude pozdě na nářek, až uvidíte Abrahama, Izáka, Jákoba a všechny proroky v Božím království a vy budete odmítnuti. 29 Ze všech světových stran budou proudit lidé, aby v něm zaujali svá místa. 30 Mnozí, kteří dnes platí mezi lidmi za poslední, budou první a mnozí, kteří jsou dnes vysoce ceněni, se octnou mezi posledními.“

Ježíšův zármutek nad Jeruzalémem

31 Za Ježíšem přišlo několik farizejů a varovali ho: „Měl bys utéci z Galileje, Herodes tě chce zabít.“ 32 On jim řekl: „Jděte a řekněte tomu lišákovi: Ještě po nějaký čas budu uzdravovat, zbavovat lidi trápení na těle i na duchu. 33 Ale přijde chvíle, kdy odtud odejdu do Jeruzaléma a tam všechno dokonám. Vždyť je nesmyslné, aby prorok zemřel jinde než tam. 34 Jeruzaléme, Jeruzaléme, zabíjíš proroky a kamenuješ ty, které ti Bůh posílá. Jak často jsem toužil shromáždit svoje děti jako kvočna kuřátka pod ochranná křídla, ale nechtěli jste. 35 I váš slavný chrám bude Bohem opuštěn. Říkám vám, že mne neuvidíte do chvíle, kdy budete volat: ‚Sláva tobě, který přicházíš ve jménu Božím.‘ “