Lukas 12 – LB & SNC

En Levende Bok

Lukas 12:1-59

Jesus advarer mot falsk lydighet mot Gud

1I mens hadde folk samlet seg i tusentall, slik at de holdt på å trampe hverandre ned. Jesus vendte seg først til disiplene og advarte dem: ”Ta dere i vare for læren til fariseerne12:1 Fariseerne var et religiøst parti blant jødene., den som sprer om seg som gjæren i en deig. De er falske mennesker som bare later som om de er lydige mot Gud. 2En dag skal sannheten komme fram. Da skal det som er skjult, bli kjent for alle. 3Det som er blitt planlagt i det skjulte, skal komme fram i lyse dagen. Det som er hvisket i ørene til noen, skal bli ropt ut fra taket på husene!

4Til dere som er vennene mine, sier jeg: Vær ikke redd for dem som vil drepe dere, men som etterpå ikke kan gjøre mer skade. 5Jeg forsikrer dere at det finnes bare en som har en slik makt at vi alle bør frykte ham, og det er Gud. Han har makt både til å drepe og etterpå kan han kaste i helvete.

6Men ikke en eneste spurv, hvor lite den enn er verdt, er glemt av Gud. 7På hver av dere er til og med hårstråene tellet. Dere skal altså ikke bekymre dere! Dere er mer verdt for Gud enn alle spurvene i hele verden.

8Jeg forsikrer dere, om noen åpent bekjenner at han tilhører meg, Menneskesønnen12:8 ”Menneskesønnen” er et hebraisk ord for å si ”av mennesker”. Det var en tittel på Messias, den lovede kongen, hentet fra Daniel 7:13-14., da skal jeg for Guds engler bekjenne at han tilhører meg. 9Men den som åpent fornekter meg, han vil selv bli fornektet for Guds engler. 10Det er slik at mennesker som sier noe imot meg, Menneskesønnen, kan få tilgivelse, men den som spotter12:10 Å spotte er å håne og snakke dårlig om noe hellig. Guds Hellige Ånd, kommer aldri til å bli tilgitt.

11Når de trekker dere for domstolene i synagogene12:11 Synagogen er bygningen der jødene holder sine gudstjenester. I samme bygg kunne det også finnes en lokal domstol, som hadde rett til å dømme i enklere tilfeller og dele ut straff ved pisking., og dere blir forhørt av makthavere og dommerne, da skal dere ikke være bekymret for hvordan dere skal forsvare dere eller for hva dere skal si. 12Guds Hellige Ånd vil i samme øyeblikk la dere få vite nøyaktig hva dere skal si.”

Bildet om den rike bonden

13Da ropte noen i folkemassen: ”Mester, si til min bror at han skal dele arven fra vår far med meg.”

14Men Jesus svarte: ”Min venn, hvem har satt meg til dommer, slik at jeg skal avgjøre tvister mellom dere?”

15Så sa han til alle: ”Ta dere i være for pengebegjæret! Om et menneske har aldri så mye penger, vil det aldri kunne kjøpe seg det evige livet.”

16For å understreke hva han mente, fortalte han et bilde. Han sa: ”En rik bonde hadde fått en kjempeavling. 17Lagrene var så overfylte at det ikke gikk å få inn mer, og han gikk derfor og spekulerte på hva han skulle gjøre. 18Til slutt sa han: ’Nå vet jeg det, jeg river ned de gamle lagrene og bygger nytt og større. Da får jeg plass både til avlingen og alt det andre jeg eier. 19Så kan jeg slå meg til ro og si til meg selv: Du har samlet så mye at det rekker i mange år. Nå kan du koble av! Spis, drikk og vær glad!’

20Men Gud sa til mannen: ’Din dåre, allerede i natt skal du dø! Hvem skal da få alt det du har spart deg opp?’

21Slik går det for den som samler seg rikdom på jorden, men er fattig i Guds øyne.”

Om å bekymre seg

22Jesus vendte seg igjen til disiplene og sa: ”Derfor sier jeg dere: Bekymre dere ikke for hvordan dere skal klare livet, hvordan dere skal få mat å spise og klær å ha på dere. 23Det finnes viktigere saker i livet enn mat og klær. 24Se på ravnene! De bekymrer seg ikke for hva de skal spise. De verken sår, høster, eller skaffer seg forrådskammer og lagerplass, men Gud gir dem likevel mat. Er ikke dere mye mer verd for han enn det fuglene er? 25Hva tjener det til å bekymre seg? Kan det forlenge livet med en eneste time? Naturligvis ikke! 26Dersom dere nå ikke en gang kan klare å gjøre så lite med antall levedager, hvorfor bekymrer dere da for alt det andre?

27Se på liljene hvordan de vokser. De arbeider ikke og skaper ingen klær. Likevel forsikrer jeg dere at ikke en gang kong Salomo i all sin prakt var så vakkert kledd som de. 28Dersom nå Gud gir så vidunderlige klær til gresset, som står i dag på marken og i morgen blir kastet på bålet, skulle han ikke da ordne med klær til dere? Stoler dere fortsatt så lite på Gud? 29Ikke driv å gruble på hva dere skal spise og drikke. Ikke vær bekymret for slikt. 30Gjør ikke som folk i verden som ikke kjenner Gud. De jager etter alt dette og bekymrer seg hele tiden. Deres Far i himmelen vet allerede hva dere trenger. 31Han vil gi dere alt dette med glede, dersom dere først og fremst ser til at han får regjere blant dere.12:31 På gresk: søker hans rike. 32Vær altså ikke redde for framtiden, dere som er min lille flokk av disipler. Deres Far i himmelen har besluttet at dere skal få være hans eget folk.12:32 På gresk: å gi dere riket. 33Selg det dere eier og gi til de fattige. Dere samler dere da en skatt i himmelen, i en lommebok som aldri blir slitt ut. Der er skatten sikkert oppbevart. Ingen kan stjele den og den beholder alltid sin verdi. 34Dersom skatten deres finnes i himmelen, vil også hjertet og tankene deres være der.

Vær beredt

35Vær alltid beredt og klar til å tjene. 36Vær som tjenere som venter på at herren deres skal komme hjem fra en bryllupsfest. De holder seg våkne og beredt slik at de raskt kan åpne døren for sin herre når han banker på. 37En ekstra belønning venter dem som er beredt når herren kommer. Ja, jeg forsikrer dere at han vil selv gjøre seg klar til å tjene, og han vil la dem som er beredt, få slå seg ned ved bordet for å spise mens han selv serverer dem. 38Kanskje kommer han ikke før ved midnatt eller til og med like før morgendemringen. Men en ekstra belønning venter dem som er beredt.

39La meg ta et annet eksempel: Dersom huseieren visste når tyven tenkte å forsøke seg på innbrudd, da ville han selvfølgelig hindre ham i å bryte seg inn. 40Vær også dere beredt, for jeg, Menneskesønnen12:40 ”Menneskesønnen” er et hebraisk ord for å si ”av mennesker”. Det var en tittel på Messias, den lovede kongen, hentet fra Daniel 7:13-14., kommer tilbake når dere minst av alt venter det.”

41Peter spurte: ”Herre, snakker du nå bare til oss, eller gjelder dette også for alle?”

42Jesus svarte med et bilde og sa: ”Jeg snakker til hver og en som er lik en klok og pålitelig tjener, og som av herren sin har fått i oppgave å passe på at de andre tjenerne får mat slik de skal ha. 43Lykkelig er den tjeneren om herren kommer hjem og får se at han gjør det han skal. 44Jeg lover dere at en slik trofast tjener vil få ansvaret for alt herren eier. 45Men om tjeneren sier til seg selv: ’Min herre kommer sikkert ikke på en stund ennå’, og så begynner å mishandle de andre tjenerne, og selv lever han livets glade dager og drikker seg full. 46En dag da han slett ikke venter det, kommer herren hans helt plutselig. Da vil herren hans henrette ham, og la ham dele straff med dem som nekter å være lydige mot Gud.12:46 Jesus taler om helvete.

47Den tjeneren som kjenner sin herres vilje og likevel ikke følger den eller bryr seg om det herren har gitt befaling om, han skal få strengere straff. 48Men den som ikke er klar over at han handler galt, han vil få en mildere straff. Jo større oppgave en tjener har fått, desto mer kommer det til å bli krevd av ham, etter som ansvaret hans er større.

Strid, ikke fred

49Jeg har kommet for å tenne en ild på jorden, og jeg ønsker at min oppgave var sluttført. 50Men mye lidelse venter meg, og jeg er sterkt plaget før alt er over.

51Tror dere at jeg har kommet for å skape fred på jorden? Nei, heller snarere strid og splittelse! 52Dersom fem personer bor i et hjem, vil de i fortsettelsen komme til å leve i strid. Tre kommer til å ta parti for meg og to imot meg, eller kanskje tvert om. 53Far og sønn, mor og datter, svigermor og svigerdatter vil alle være imot hverandre.”

Å tyde tiden vi lever i

54Så vendte Jesus seg mot folket og sa: ”Når dere ser skyene tørne seg opp i vest, sier dere: ’Nå blir det regn.’ Og slik blir det.

55Når det blåser vind fra sør, sier dere: ’I dag blir det fryktelig varmt!’ Og slik blir det. 56Dere er falske mennesker som bare later som om dere er lydige mot Gud! Dere har så lett for å tyde de tegnene dere ser på himmelen og i naturen, men de tingene som utspiller seg rett for øynene på dere, kan dere ikke forstå.

Gjør opp med Gud før det er for seint

57Hvorfor avgjør dere ikke selv hva som er rett? 58Om noen anklager deg for ikke å ha betalt tilbake en gjeld, og du er på veien med din motpart til domstolen, da forsøk å bli enig med ham før dere er nådd fram. Ellers vil han kanskje dra deg for dommeren, som etterpå lar sin betjent ta hånd om deg og sette deg i fengsel. 59Jeg forsikrer deg at du må bli der til du har betalt alt det du er skyldig.”

Slovo na cestu

Lukáš 12:1-59

Ježíš varuje před pokrytectvím

1Mezitím se shromáždily tisíce lidí. Bylo jich tolik, že se málem ušlapali. Ježíš však nejprve promluvil ke svým učedníkům: „Varujte se pokrytectví farizejů. Je jako kvas, který snadno pronikne těsto. 2Nic se nedá navždy zatajit. 3Všechno, co jste si řekli za tmy, bude jednou řečeno na denním světle. A co jste si šeptali za zavřenými dveřmi, bude voláno ze střech. 4Jako přátelům vám radím: nebojte se těch, kteří mohou zabít jen tělo, ale víc vám udělat nemohou. 5Jen toho se bojte, kdo má moc ukončit nejen časný život, ale rozhodnout i o vaší věčnosti: Boha mějte v úctě! 6Jakou cenu má vrabec na vašem trhu? Pár haléřů. Vidíte, a ani na jednoho z nich Bůh nezapomene. Jak by tedy mohl zapomenout na vás? 7On ví i to, kolik máte vlasů na hlavě. Proto se nebojte, vás si Bůh váží daleko víc než mnoha vrabců dohromady. 8Říkám vám, kdo se ke mně hlásí před lidmi, toho jako Syn člověka zastoupím na posledním soudu. 9Kdo mě však před lidmi zapře, k tomu se hlásit nebudu. 10Kdo urazí Syna člověka, tomu může být odpuštěno. Ale kdo uráží Ducha svatého, který působí skrze mne, tomu odpuštěno nebude. 11Až vás budou vyslýchat před úřady a soudy, nestarejte se, co a jak byste měli mluvit, 12protože Duch svatý vám to v té chvíli vnukne.“

Ježíš vypráví podobenství o bohatém bláznovi

13Jeden ze zástupu ho požádal: „Pane, řekni mému bratrovi, ať se se mnou spravedlivě rozdělí o dědictví.“ 14Ježíš mu odpověděl: „Nejsem tu na to, abych rozsuzoval vaše spory.“ 15Všem potom řekl: „Varujte se chamtivosti. Vždyť smysl života není v tom, aby člověk hromadil.“ 16-17A pověděl jim k tomu příběh: „Když jeden člověk sklidil z polí velkou úrodu, přemýšlel, kam ji uložit. 18-19Rozhodl se, že dá zbořit staré stodoly a postaví prostornější, kam si všechno uskladní. Těšil se, že bude mít na léta po starosti a v klidu a pohodě si bude všeho užívat. 20Ale promluvil k němu Bůh: ‚Blázne, dnes v noci zemřeš, a komu připadne, co sis nahromadil?‘ “ 21Ježíš uzavřel: „Tak se stane každému, kdo hromadí majetek a nestará se o to, co má věčnou hodnotu v Božích očích.“

Ježíš varuje před přílišnou starostlivostí

22Pak ještě řekl svým učedníkům: „Týká se to i Vás: Nedělejte si starosti, co budete jíst, pít a jaké šaty si pořídíte. 23Život je víc než pokrm a nápoj a tělo je důležitější než šaty. 24Podívejte se na havrany! Nesejí, nežnou, nemají spíže ani stodoly a Bůh je živí. Pro něho máte větší cenu než ptáci! 25-26Kdyby se někdo z vás sebevíc snažil, může povyrůst třeba jen o jediný centimetr? Když ani taková maličkost není ve vaší moci, proč se trápíte starostmi o to ostatní? 27Podívejte se, jak rostou květiny na louce. Nepředou, netkají, a přece ani Šalomoun v celé své nádheře nebyl tak skvostně oblečen jako kterákoliv z nich. 28Když tedy Bůh tak pěkně odívá rostlinu, která jeden den kvete a druhý den uvadá, jak by se tím spíše nepostaral o vás, vy malověrní. 29A tak se tolik nepachtěte po tom, co byste jedli nebo pili, a netrapte se tím. 30To bývá hlavní zájem lidí, kteří Boha neznají. Váš Otec ví, že i ty věci potřebujete. 31Hledejte především Boží království a on vás opatří vším, co k životu potřebujete. 32Nebojte se, ač je vás jen malá hrstka; jste občany Božího království. 33Nelpěte na tom, co máte, ale dávejte to do služby a rozdávejte potřebným. To je to nejlepší, co můžete s pomíjivým majetkem udělat. Promění se v nevyčerpatelný poklad u Boha, kde ho žádný zloděj nemůže ukrást a mol rozežrat. 34Člověk totiž přilne k tomu, na čem mu opravdu záleží. 35Buďte připraveni a udržujte své lampy rozsvícené.

Ježíš nabádá k přípravě na jeho příchod

36Buďte jako sluhové, kteří čekají na svého pána, až se vrátí ze svatby, aby mu otevřeli na první zaklepání. 37Pochválí ty, kteří budou při jeho příchodu vzhůru. Dokonce je posadí za stůl, sám si vezme zástěru a bude je obsluhovat. 38Dobře bude těm, které jejich pán najde bdělé, i kdyby přišel o půlnoci nebo až k ránu. 39Je přece jasné: Kdyby hospodář věděl, v kterou dobu přijde zloděj, jistě by se na něj přichystal. 40Proto buďte připravení vždycky, protože Syn člověka přijde ve chvíli, kdy se toho nenadějete.“ 41Petr se zeptal: „Pane, to, co říkáš, platí jenom nám, anebo všem lidem?“ 42Ježíš odpověděl: „Vy máte být jako dobrý správce, kterému pán dal na starost ostatní pracovníky, aby jim pravidelně rozděloval pokrm. 43Pán bude spokojen s takovým správcem, kterého zastihne, že to tak poctivě dělá. 44Takovému pak svěří do správy celý svůj majetek. 45Ale běda tomu správci, který by si říkal: ‚Můj pán se hned tak nevrátí‘ a začal by špatně nakládat s těmi, kdo by mu byli svěřeni, a sám by hodoval a opíjel se. 46Když jeho pán nenadále přijde, potrestá ho a vyhodí. 47-48Kdo zná vůli svého pána, ale neřídí se podle ní, bude tvrdě potrestán; kdo ji nezná a udělá něco, co zasluhuje trestu, nedopadne tak zle. Od toho, komu bylo mnoho svěřeno, bude mnoho očekáváno, a kdo dostal jasné pokyny, od toho bude mnoho vyžadováno.

Ježíš upozorňuje na budoucí rozdělení lidí

49Zvěst o spáse, kterou jsem přinesl na zem, se bude šířit jako oheň; a jak si přeji, aby už vzplál! 50Předtím ovšem musím projít křtem utrpení. Jak je mi úzko, než se dokoná. 51Myslíte si, že jsem přišel, aby zůstalo všechno při starém? S tím nepočítejte! Zvěst o mně každého zneklidní a dokonce postaví i lidi proti sobě navzájem. 52I leckterá rodina se rozdělí do dvou táborů: 53otec se postaví proti synovi a syn proti otci, matka proti dceři, dcera proti matce, tchyně proti snaše a snacha proti tchyni.“ 54Pak Ježíš řekl zástupům: „Když vidíte, že se od západu zatahuje, čekáte déšť a míváte pravdu. 55Když vane jižní vítr, očekáváte horko a bývá horko. 56Chytráci! Úkazy na nebi i na zemi posuzujete a umíte z nich vyvodit závěry. Jak to, že nedovedete posoudit znamení této doby? 57Jestliže je tu chvíle rozhodnutí, proč otálíte dát věci do pořádku? 58Je to tak, jako když tě věřitel už vede k soudu. Snažíš se s ním ještě cestou vyrovnat. Jinak tě předá soudu a skončíš ve vězení. 59Odtamtud se nedostaneš dříve, dokud svůj dluh do posledního haléře nezaplatíš.“