Jesus helbreder en mann som var født blind
1Mens Jesus gikk langs veien, fikk han se en mann som var født blind.
2Disiplene spurte: ”Mester, hvorfor ble denne mannen født blind? Kommer det av at han selv har syndet, eller av at hans foreldre har syndet?”
3Jesus svarte dem: ”Han er slett ikke straffet på grunn av syndene sine. Men etter som han er født blind, kan Gud helbrede ham og vise sin kraft, 4Derfor må vi skynde oss å gjøre det oppdraget vi har fått fra han som har sendt meg. Snart blir det natt, og da kan ingen arbeide. 5Men så lenge jeg er hos menneskene, er jeg lyset deres.”
6Jesus spyttet på jorden og gjorde en deig av leire som han strøk på øynene til den blinde mannen. 7Jesus sa til mannen: ”Gå og vask deg i Siloadammen”. Siloa betyr sendt ut. Han gikk da av sted og vasket seg. Da han kom tilbake, kunne han se.
8Naboene hans og andre som bare hadde sett han som tigger, spurte hverandre: ”Var det ikke han som før satt og tigget?”
9”Jo, det er det”, sa noen, mens andre sa: ”Nei, det er ikke ham. Han er bare lik ham.”
Tiggeren sa: ”Visst er det jeg.”
10Da spurte de ham: ”Hva har skjedd? Hvordan kan det ha seg at du ser?”
11Mannen svarte: ”Han som heter Jesus, gjorde en deig av leire og strøk den på øynene mine. Etterpå sa han at jeg skulle gå til Siloadammen og vaske meg. Da jeg hadde gjort det, kunne jeg se!”
12De spurte ham: ”Hvor er Jesus nå?”
”Det vet jeg ikke,” svarte mannen.
Fariseerne vil kryssforhøre mannen
13Da tok folket med seg mannen som hadde vært blind, til fariseerne9:13 Fariseerne var et religiøst parti blant jødene. De var svært nøye med å følge hele Moseloven og hadde for øvrig lagt til egne regler og forskrifter.. 14Etter som det var på en hviledag9:14 I grunnteksten: Sabbaten. Jødene sin hviledag er den sjuende dagen i deres uke, altså lørdagen. Den dagen utfører ikke jødene noe unødvendig arbeid. Hviledagen ble innstiftet av Gud allerede i Første Mosebok 2:3. Jesus hadde laget deigen og gitt mannen synet, vakte det diskusjon. Da fariseerne spurte hvordan det kunne ha seg at han hadde fått synet, 15fortalte han historien enn gang til: ”Han strøk en deig av leire på øynene mine, og da jeg vasket meg, kunne jeg se.”
16Noen av fariseerne sa: ”Denne mannen kan ikke være sendt av Gud etter som han arbeider på hviledagen.” Andre sa: ”En synder kan vel ikke gjøre slike mirakler?” Så begynte de å diskutere med hverandre.
17Etter en tid vendte fariseerne seg til mannen som hadde vært blind, og spurte: ”Hva sier du selv om ham? Det var jo du som fikk synet ditt.” Mannen svarte: ”Han må være en profet9:17 En profet bringer Guds budskap..”
18Mange religiøse ledere tvilte på at mannen som var blitt helbredet, hadde vært blind i det hele tatt. De sendte bud på foreldrene hans 19og spurte: ”Er dette sønnen deres? Ble han født blind? Dersom det er sant, hvordan kan det da ha seg at han nå ser?”
20Foreldrene svarte: ”Det er sønnen vår, og vi vet at han ble født blind. 21Men hvordan han nå kan se, det vet vi ikke, og heller ikke vet vi hvem som har helbredet ham. Spør ham selv. Han er gammel nok til å svare på spørsmålene dere måtte ha.”
22-23Dette sa de fordi de fryktet de religiøse lederne. De hadde allerede bestemt at den som bekjente Jesus som Messias, den lovede kongen, skulle bli ekskludert fra Den jødiske menigheten.
24For andre gangen kalte fariseerne til seg mannen som hadde vært blind, og sa til ham: ”Lov innfor Gud at du sier oss sannheten.9:24 På gresk: Gi Gud æren. Dette var en ed de bannet for domstolen. Vi vet at denne Jesus er en synder.”
25Han svarte: ”Om han er en synder eller ikke, det vet ikke jeg. Det eneste jeg vet er at jeg som før var blind nå kan se.”
26De spurte ham enda en gang: ”Hva gjorde han med deg? Hvordan gikk han fram da du fikk synet ditt?”
27Mannen svarte: ”Det har jeg jo allerede fortalt. Hvorfor hører dere ikke etter? Vil dere også bli disiplene hans etter som dere ønsker å høre historien en gang til?”
28Da forbannet de ham og sa: ”Det er du som er disippelen hans. Vi er disiplene til Moses. 29Vi vet at Gud har talt til Moses, men hvor i all verden denne fyren kommer fra, det vet ikke vi.”
30”Dette er underlig”, svarte mannen. ”Han ga meg synet mitt, og enda vet ikke dere hvor han kommer fra. 31Men at Gud ikke hører på syndere, det vet vi. Han hører på dem som tilber ham og gjør hans vilje. 32Aldri før har vi hørt snakk om noen som har helbredet en som var født blind. 33Om denne mannen ikke var sendt av Gud, da ville han ikke kunne gjøre noe slikt.”
34”Du er en synder tvers igjennom!”, ropte de. ”I tillegg forsøker du å undervise oss.” Så ekskluderte de mannen fra menigheten.
Jesus snakker om åndelig blindhet
35Jesus fikk snart høre at de hadde ekskludert mannen fra Den jødiske menigheten. Da han møtte mannen igjen, spurte han: ”Tror du på Menneskesønnen9:35 ”Menneskesønnen” er et hebraisk ord for å si ”av mennesker”. Det var en tittel på Messias, den lovede kongen, hentet fra Daniel 7:13-14. som Gud skulle sende?”
36Mannen svarte: ”Herre, si meg hvem han er, slik at jeg kan tro på ham.”
37Jesus sa: ”Du har sett ham. Det er han som snakker med deg.”
38Da falt mannen ned foran Jesus og sa: ”Jeg tror, Herre.”
39Jesus sa: ”Jeg har kommet til verden for å avsløre syndene hos menneskene. De som innser at de er blinde, skal begynne å se, men de som mener om seg selv at de kan se, de skal bli avslørt som blinde.”
40Noen fariseere9:40 Fariseerne var et religiøst parti blant jødene. som sto der, spurte da: ”Mener du at vi skulle være blinde?”
41Jesus svarte: ”Om dere var blinde, ville dere være uten synd. Men dere påstår nå at dere kan se, og derfor er og blir dere skyldige.”
Jesus helbreder en blindfødt mand
1Da Jesus og disciplene senere gik omkring i byen, traf de en mand, som havde været blind fra fødslen. 2„Mester, hvorfor er den mand født blind?” spurgte disciplene. „Er det på grund af hans egne synder eller hans forældres?”
3„Ingen af delene,” svarede Jesus. „Men det, der er sket med ham, vil føre til, at Guds kraft bliver synliggjort. 4Så længe det endnu er ‚dag’, må jeg9,4 Nogle håndskrifter siger „vi”. gøre de gerninger, som Gud har lagt til rette for mig. Der kommer en ‚nat’, hvor ingen kan arbejde. 5Mens jeg er i verden, er jeg verdens Lys.”
6Derefter spyttede Jesus på jorden, lavede mudder af spyttet, smurte det på den blinde mands øjne 7og sagde til ham: „Gå hen og vask dig i den dam, der kaldes Shiloa.” (Shiloa betyder „udsendt”). Manden gik så hen og vaskede sig, og da han kom tilbage, kunne han se.
8Hans naboer og andre, der kendte ham som den blinde tigger, sagde: „Er det ikke ham, der sad og tiggede?” 9„Jo, det må være ham,” mente nogle. Andre sagde: „Nej, det må være en, der ligner ham.”
„Det er mig!” sagde manden.
10„Hvordan er du kommet til at se?” spurgte folk.
11„En mand ved navn Jesus lavede noget mudder og smurte det på mine øjne,” svarede han. „Og så sagde han, at jeg skulle gå hen og vaske det af i Shiloa-dammen. Da jeg havde gjort det, kunne jeg se.”
12„Hvor er den mand henne nu?” spurgte folk.
„Det ved jeg ikke,” svarede han.
Forhøret hos farisæerne
13Så tog de manden, som havde været blind, med hen til farisæerne. 14Da helbredelsen var foregået på en sabbat, 15forhørte farisæerne ham om, hvordan han var kommet til at se. Han forklarede, hvordan Jesus havde smurt mudder på hans øjne og bedt ham vaske det af. Da han havde gjort det, kunne han se.
16„Den mand er ikke sendt af Gud,” sagde nogle af farisæerne, „han overholder jo ikke sabbatten.” Men andre sagde: „Hvordan skulle en synder kunne gøre sådan et mirakel?” De var meget uenige om, hvad de skulle mene om Jesus.
17Derfor spurgte de manden, der havde været blind: „Hvad mener du om ham? Det er jo dig, han har helbredt.”
„Han er en profet!” var svaret.
18De jødiske ledere nægtede nu at tro på, at manden havde været blind. Derfor blev hans forældre tilkaldt og krydsforhørt: 19„Er den mand her jeres søn, som I påstår er født blind? Hvordan kan det så være, at han kan se nu?”
20„Ja, det er vores søn. Og det er rigtigt, at han er født blind. 21Men hvordan det er gået til, at han nu kan se, eller hvem der er årsag til det, det kan vi ikke sige noget om. Spørg ham selv! Han er gammel nok til selv at svare.” 22-23De svarede på den måde, fordi de var bange for de jødiske ledere, som havde vedtaget, at hvis nogen sagde, at Jesus var Messias, skulle de udelukkes fra synagogen.
24For anden gang tilkaldte farisæerne manden, der havde været blind, og sagde til ham: „Giv Gud æren! Vi ved jo, at han, der helbredte dig, er et syndigt menneske.”
25„Om han er en synder, det ved jeg ikke,” svarede manden, „men én ting ved jeg: Før var jeg blind, og nu kan jeg se!”
26„Jamen, hvordan gjorde han det?” spurgte de. „Hvordan fik han dig til at se?”
27„Det har jeg jo lige fortalt jer!” udbrød manden. „I hørte måske ikke efter? Hvorfor vil I ellers høre det igen? I vil da ikke være hans disciple, vel?”
28Så skældte de ham ud: „Du kan selv være hans discipel! Vi er disciple af Moses. 29Vi ved, at Gud talte til Moses, men vi ved ikke, hvem den her mand er.”
30„Det var da mærkeligt,” svarede manden. „Han helbreder en blind, og I aner ikke, hvem han er. 31Mon Gud ville bønhøre ham, hvis han var et syndigt menneske? Nej, Gud bønhører dem, der viser ham ære og gør hans vilje. 32Har man nogensinde før hørt, at en blindfødt er blevet helbredt, så han kunne se? 33Hvis den mand ikke kom fra Gud, kunne han ikke have gjort det.”
34„Vil du nu til at belære os?” råbte de. „Du, som har været en synder hele dit liv!” Så jog de ham ud.9,34 Eller: „smed ham ud.” Måske betyder det, at han blev smidt ud af synagogens fællesskab.
Farisæernes blindhed
35Da Jesus hørte, hvordan manden var blevet smidt ud, opsøgte han ham og spurgte: „Tror du på Menneskesønnen?” 36„Mester, sig mig, hvem han er, så jeg kan tro på ham,” svarede manden. 37„Du har allerede set ham,” sagde Jesus. „For det er mig, der er Menneskesønnen.” 38„Herre, jeg tror!” svarede han og faldt på knæ foran Jesus.
39Da sagde Jesus: „Denne verden vil blive dømt, nu da jeg er kommet. De blinde bliver seende, men de seende bliver blinde.” 40Da nogle af de farisæere, som fulgte med Jesus, hørte det, sagde de: „Vil du måske påstå, at vi også er blinde?” 41Jesus svarede: „Havde I været blinde, ville I have været uden skyld. Men så længe I påstår, at I kan se, er I skyldige!”
