En Levende Bok

Jakobs 4

Lev nær Gud

1Hva er det som er årsaken til trette og strid blant dere? Er det ikke det egoistiske begjæret som vil ta makten over kroppen og handlingene? Dere vil ha det som andre har, men føler at dere får så lite. Dere er misunnelige og ødelegger livene til hverandre for å få det som dere selv vil. Ja, dere krangler og ypper strid, men blir ikke tilfredsstilt etter som dere ikke ber Gud om å fylle behovene. Når dere ber, får dere likevel ikke det dere ber om etter som dere har feil motiv. Dere er bare ute etter å tilfredsstille egne begjær.

Hvorfor går dere bort fra Gud? Forstår dere ikke at dersom dere elsker denne verden, blir dere Guds fiender? Dere kan ikke være venn med Gud dersom målet er å nyte godt av denne verden. Tror dere ikke at Gud sier sannheten når det står i Skriften[a]: ”Vårt eget ego som Gud har latt bo i oss, er alltid misunnelig”?[b] Gud vil i sin godhet hjelpe oss til å stå imot dette egoistiske begjæret. Derfor heter det i Skriften:

”Gud misliker dem som er stolte,
    men er god mot dem som erkjenner sitt behov av ham.”[c]

Erkjenn altså behovene av Gud. Bekjemp djevelen, så vil han rømme fra dere. Hold dere nær Gud, så vil han holde seg nær til dere. Be Gud om tilgivelse for syndene. Tvil ikke mer, men tro på Gud av et fullt og helt hjerte. Gråt over det onde dere har gjort. Vis en ekte anger. Slutt å flire og la heller tårene strømme. La deres overfladiske glede bli vendt til sorg. 10 Ja, erkjenn behovene av Herren Gud, så skal han opphøye dere.

Advarsel mot å dømme andre

11 Snakk ikke stygt om hverandre, kjære søsken, for den som snakker stygt om andre og dømmer andre, han snakker nedsettende om Moseloven[d] og dømmer den.[e] Dere har ingen rett til å snakke nedsettende om loven og gjøre dere til dommere over den. Oppgaven er å følge loven. 12 Det finnes bare en som har rett til å dømme, og det er Gud. Det var han som ga oss loven og som alene har makt til å redde eller tilintetgjøre oss. Hvilken rett har du som er menneske, til å dømme andre?

Advarsel mot falsk trygghet

13 Nå kommer en advarsel til dere som sier: ”I dag eller i morgen skal vi reise til den eller den byen, stanse der et år og gjøre gode forretninger.” 14 Hvordan kan dere vite hva som skal skje i morgen? Hvordan livet deres skal bli? Menneskene er som morgenduggen, det ene øyeblikket syns den, og i neste sekund er den dunstet bort.[f] 15 Dere burde i stedet si: ”Dersom Herren Gud vil, da kan vi leve og gjøre det ene eller det andre.” 16 Nå skryter dere over egne planer. En slik selvsikkerhet er ond.

17 Husk på at dere synder mot Gud, når dere vet hvordan dere bør handle, men ikke gjør det.

Notas al pie

  1. 4:5 ”Skriften” for jødene er Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente.
  2. 4:5 En annen tolkning: Den Ånd som Gud har gitt oss, våker sjalu over oss, slik at vi holder oss til ham. Eller: Gud våker sjalu over vår egen Ånd, som han har latt bo i oss. Se Andre Mosebok 34:14.
  3. 4:6 Se Salomos Ordspråk 3:34.
  4. 4:11 Moseloven, eller den jødiske loven, finnes skrevet ned i Første til Femte Mosebok.
  5. 4:11 Se Tredje Mosebok 19:16.
  6. 4:14 Se Salmenes bok 144:4.

Slovo na cestu

List Jakubův 4

Podřiďte se Bohu

1Co působí vzájemné hádky a boje mezi vámi? Není to snad ctižádost, která vás ovládá? Po mnohém toužíte, a přece nic nemáte. Chcete mít totéž co druzí – i za cenu, že je ničíte, ale nemůžete toho dosáhnout. Bojujete a pletichaříte, zatímco byste se měli modlit. A pokud se modlíte, nic nedostáváte, protože prosíte ze špatných pohnutek, abyste uspokojili sami sebe.

Podobáte se nevěrné ženě, která koketuje s nepřítelem svého muže. Cožpak nechápete, že když chcete být zadobře kde s kým, odcizujete se nutně Bohu? Znovu vám říkám, že nemůžete být lidmi blízkými Bohu, pokud toužíte po přízni tohoto světa. Myslíte si snad, že Bůh, který si nás stvořil pro sebe, může souhlasit s tím, že koketujeme s jeho nepřítelem?

Boží láska je však přece větší než naše zpronevěra. Vždyť Bible praví:

„Bůh se staví proti pyšným,
    ale nad pokornými se smilovává.“

Proto se před Bohem v pokoře skloňte. Postavte se na odpor ďáblu a on od vás uteče. Přibližte se k Bohu a Bůh se přiblíží k vám. Očistěte si ruce, hříšníci, a dejte svá srdce cele Bohu, nerozhodní. Uvědomte si svou ubohost, zarmuťte se a plačte nad sebou. Při tomto poznání není čas na smích a radost, ale na pokání. 10 Ponížíte-li se takto před Bohem, on vás pozvedne.

11 Bratři, nesnižujte se a nesuďte jeden druhého. Kdo to dělá, staví se nad zákon. Místo aby ho plnil, hraje si na soudce. 12 Je jen jeden zákonodárce a soudce – Bůh. Jenom on může udělit milost, nebo odsoudit. Na jaké místo se to stavíš, když soudíš bližního?

Chlubení zítřkem

13 Slyším, že někteří říkáte: „Co nejdřív se přesuneme do toho či onoho města, budeme tam asi rok pracovat a vyděláme si spoustu peněz.“ 14 Jak můžete vědět, co se stane zítra? Vždyť náš život se podobá ranní mlze, která se objeví a za chvíli zase zmizí. 15 Měli byste spíše říkat: „Jestli si to bude Pán přát a zachová-li nás při životě, uděláme to či ono.“ 16 Ale vy mluvíte jen o vlastních plánech a chvástáte se jimi. 17 Takové sebejisté řeči jsou hřích. O tom všem, co jsem vám dosud napsal, platí: Kdo ví, co má činit, a neřídí se podle toho, má hřích.