Gi sjenerøst og av kjærlighet
1Egentlig behøver jeg ikke å skrive til dere om innsamlingen til de troende i Jerusalem. 2Jeg vet hvor villige dere er til å gi, og jeg har allerede skrytt av dere til menighetene her i Makedonia. Jeg sa: ”De troende i provinsen Akaia9:2 Korint lå i Akaia, en romersk provins i nåværende Hellas. var klare til å sende hjelp allerede for et år siden.” Deres entusiasme har smittet over på de fleste her. 3Jeg sender likevel Titus og de to andre for å være sikker på at dere virkelig har forberedt dere slik som jeg sa. Jeg vil jo ikke skryte uten grunn over iveren til å hjelpe. 4Tenk som både dere og jeg skulle skjemmes dersom jeg dukket opp med noen troende fra Makedonia for å hente gaven og dere ikke hadde samlet inn noe! 5Det var derfor jeg ba disse tre om å reise i forveien, slik at den store gaven dere fortalte om, kan være innsamlet og klar når jeg kommer. Det må jo ikke se ut som om dere i siste liten rasker sammen litt bare for at dere er tvunget til det.
6Husk at på dette området gjelder samme lov som i jordbruket: Den som sår gnieraktig med frø, får mager høst. Den som sår flust med frø, får rikelig avling. 7Hver og en skal bestemme seg for hvor mye han vil gi. Det må ikke skje motvillig eller av tvang, for Gud elsker den som gir med glede. 8Gud har makt til å gi dere alt det dere trenger og enda noe til, slik at dere alltid med glede kan gi store gaver til alle som trenger hjelp. 9Det står i Skriften9:9 ”Skriften” for jødene er Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente. om den som er sjenerøs:
”Han gir rikelig til de fattige,
og de vil for alltid huske hans gode gjerninger.”9:9 Se Salmenes bok 112:9.
10Gud som gir bonden såkorn til å så og brød til å spise, han vil gi dere flust med ”såkorn” slik at dere kan strø rikelig ut til de fattige. Gjennom det sanker dere en stor innhøsting av gode gjerninger.
11Ja, Gud skal gi dere en slik overflod på alt, så at dere kan gi generøse gaver til andre. Når vi overrekker gaven til de troende i Jerusalem, kommer de til å takke Gud for dere. 12Innsamlingen kommer altså til å gi dobbelt resultat: For det første får de troende i Jerusalem alt det de trenger. For det andre blir Gud takket om igjen og om igjen. 13Når de ser gaven, kommer de til å hylle Gud for at dere omsetter det glade budskapet om Kristus til praktisk handling og sjenerøst deler med andre av de ressursene dere har. 14Ja, de kommer å elske dere og be for dere, etter som Gud i sin uendelige godhet lot dere høre budskapet og omsette det til praktisk handling. 15Selv takker jeg Gud for at han ga oss Kristus, som er den store, ubeskrivelige gaven.
1Det er næsten overflødigt, at jeg skriver til jer om denne kærlighedsgave til de kristne i Jerusalem. 2Jeg kender jo jeres iver efter at hjælpe. Det har jeg rost jer for over for menighederne i Makedonien, og jeg har sagt, at I nede i Akaja allerede for et år siden var parat til at sende en gave. Det var faktisk jeres iver efter at hjælpe, der fik mange af de andre til at slutte sig til indsamlingen. 3Jeg sender nu mine medarbejdere, for at min ros af jer ikke skal vise sig at være grundløs på det punkt. Det gør jeg, for at I kan være parate, når jeg kommer, som jeg har sagt, at I ville være. 4Hvis nogle fra menighederne i Makedonien rejser med mig ned til jer, og de så opdager, at I slet ikke er klar, når vi kommer, ville det være flovt for både jer og mig. 5Derfor mente jeg, at det var bedst, hvis mine medarbejdere rejste i forvejen, så de kan hjælpe jer til at få færdiggjort indsamlingen af den gave, som I har lovet. Lad det være en rigelig gave, så den bliver et udtryk for Guds velsignelse, ikke for nogens smålighed.
Gavmildhed frembringer velsignelse, foruden ære og tak til Gud
6Husk på, at de, der sår sparsomt, skal høste sparsomt, men de, der sår rigeligt, skal høste rigeligt. 7I må hver især afgøre, hvor meget I vil give. Gør det ikke som en sur pligt, for Gud elsker en glad giver. 8Gud har magt til at lade sin nåde strømme ud over jer, så I altid har noget at gøre godt med, uden at I selv kommer til at mangle. 9Skriften taler på følgende måde om dem, der adlyder Gud og gør det rette:
„De giver gavmildt til dem, der er i nød.
Deres godhed vil aldrig blive glemt.”9,9 Sl. 112,9.
10Ligesom Gud velsigner landmandens marker, så der bliver korn til at bage brød af og såsæd til næste år, sådan vil han også velsigne det, I giver, så jeres godhed bringer megen velsignelse med sig. 11I bliver rige på alt, så I kan tjene Gud helhjertet og oprigtigt. Når vi bringer jeres gave videre, vil mange mennesker takke Gud for jer. 12For når I tjener Gud ved at dele med de nødlidende, så møder I ikke kun deres behov, men I bliver også årsag til, at mange mennesker vil takke Gud. 13Ved at gennemføre denne indsamling giver I ære til Gud, dels fordi det viser, at I er lydige over for budskabet om Kristus, dels fordi det viser jeres oprigtige omsorg for de fattige, ja over for alle mennesker, 14og dels fordi det bevirker, at de vil længes efter at have fællesskab med jer, og de vil bede for jer på grund af Guds overvældende nåde, som de oplever gennem jeres handling.
15Lad os altid takke Gud, fordi han gav sin Søn—en gave langt større, end ord kan udtrykke.
