یەرمیا 51 – KSS & BPH

Kurdi Sorani Standard

یەرمیا 51:1-64

1یەزدان ئەمە دەفەرموێت:

«ئەوەتا من ڕۆحی لەناوبەر51‏:1 با یان ئامرازێک بۆ لەناوبردنیان.‏ دەوروژێنم

لە دژی بابل و دانیشتووانی لێڤ قامای51‏:1 واتا خاکی کلدانییەکان، مەبەستی لە بابلە.‏.

2بێگانەکان دەنێرمە بابل

بۆ شەنکردنیان و ڕووتکردنەوەی خاکەکەی،

لە هەموو لایەکەوە دەوری دەدەن

لە ڕۆژی بەڵای ئەودا.

3ڕێ مەدە تیرهاوێژ ژێی کەوانەکەی ڕابکێشێت،

ڕێ مەدە سەرباز زرێیەکەی بپۆشێت.

دەستتان لە گەنجەکانی مەپارێزن،

بەڵکو سوپاکەی بە تەواوی لەناوببەن51‏:3 لەناو دەبن: لە زمانی عیبری ئەم زاراوەیە دەگەڕێتەوە بۆ شتێک یان کەسێک کە دەبەخشرێت بە یەزدان، زۆر جار بەخشینەکە بە تەواوی لە ناودەبردرێت.‏.

4کوژراوان لە بابل دەکەون،

بریندارەکان بە سەختی لە شەقامەکانی،

5چونکە ئیسرائیل و یەهودا بەجێنەهێڵدراون

لەلایەن خودایانەوە، لەلایەن یەزدانی سوپاسالارەوە،

هەرچەندە خاکی بابلییەکان پڕ لە تاوانە

لە دژی خودا پیرۆزەکەی ئیسرائیل.

6«لە بابلەوە هەڵێن!

هەرکەسێک با خۆی دەرباز بکات!

بە تاوانی ئەو لەناونەچن،

چونکە کاتی تۆڵەسەندنەوەیە بۆ یەزدان،

ئەو سزای شایستەی دەدات.

7بابل جامێکی زێڕ بوو بە دەستی یەزدانەوە،

هەموو زەوی سەرخۆش کرد.

نەتەوەکان لە شەرابی ئەویان خواردەوە،

لەبەر ئەوە نەتەوەکان شێت بوون.

8لەپڕ بابل دەکەوێت و وردوخاش دەبێت.

واوەیلای بۆ بکەن!

هەتووانێک بۆ برینەکەی بهێنن،

بەڵکو چاک بێتەوە.

9«”بابلمان تیمار کرد،

بەڵام ناتوانێت چاک بێتەوە.

وازی لێ بهێنن و با هەریەکەمان بچینەوە خاکەکەی خۆمان،

چونکە کاتێک حوکمی بەسەردا درا هاواری گەیشتە ئاسمان،

هەتا هەورەکان بەرز بووەتەوە.“

10«”یەزدان ئەستۆپاکی ئێمەی دەرخست،

وەرن با لە سییۆن

باسی کردەوەکەی یەزدانی پەروەردگارمان بکەین.“

11«تیرەکان تیژ بکەن،

قەڵغانەکان هەڵبگرن!

یەزدان ڕۆحی پاشایانی مادی وروژاندووە،

چونکە پلانی وێرانکردنی بابل دادەنێت.

یەزدان تۆڵە دەستێنێتەوە،

تۆڵەی پەرستگاکەی.

12لە دژی شووراکانی بابل ئاڵا هەڵبکەن!

پاسەوانیێتی توند بکەن،

چاودێر دابنێن،

بۆسە بنێنەوە!

خودا مەبەستی خۆی دەهێنێتە دی،

بڕیارەکەی لە دژی خەڵکی بابل.

13ئەی نیشتەجێی دەم ئاوە زۆرەکان،

خاوەن گەنجینەی زۆر،

کۆتاییت هات،

کاتی لەناوچوونت.»

14یەزدانی سوپاسالار بە گیانی خۆی سوێندی خوارد:

«بە دڵنیاییەوە پڕت دەکەم لە سەرباز، وەک ڕەوە کوللە،

هاواری سەرکەوتنت بەسەردا دەکێشن.»

15«خودا بە هێزی خۆی زەوی دروستکردووە،

بە دانایی خۆی جیهانی دامەزراندووە،

بە تێگەیشتنی خۆی ئاسمانی ڕاخستووە.

16کاتێک دەنگ هەڵدەبڕێت، ئاوەکانی ئاسمان هاژەیان دێت،

هەڵمەکان لەوپەڕی زەوییەوە بەرز دەکاتەوە،

بروسکە بۆ باران دروستدەکات،

با لە ئەمباری خۆی دەردەهێنێت.

17«هەموو کەسێک بێ زانیارییە و دەبەنگە،

هەموو زێڕنگەرێک بە پەیکەرەکەی شەرمەزارە،

چونکە داڕێژراوی درۆن و

ڕۆحیان تێدا نییە.

18ئەوان پووچن، مایەی گاڵتەجاڕین،

لە کاتی سزادانیان لەناودەچن.

19بەڵام خودا، ئەوەی بەشی یاقوبە وەک ئەمانە نییە،

چونکە ئەو دروستکەری هەموو شتێکە،

هۆزی51‏:19 بڕوانە 10‏:12‏-16.‏ میراتی ئەویشی داناوە،

یەزدانی سوپاسالار، ئەمە ناوی ئەوە.

20«تۆ گورزی منی،

چەکەکانی جەنگی منی،

بە تۆ نەتەوەکان تێکدەشکێنم،

بە تۆ شانشینەکان لەناودەبەم،

21بە تۆ ئەسپ و سوارەکەی تێکدەشکێنم،

بە تۆ گالیسکە و سوارەکەی تێکدەشکێنم،

22بە تۆ ژن و پیاو تێکدەشکێنم،

بە تۆ پیر و گەنج تێکدەشکێنم،

بە تۆ گەنج و لاو تێکدەشکێنم،

23بە تۆ شوان و مێگەلەکەی تێکدەشکێنم،

بە تۆ جوتیار و گاجووتەکەی تێکدەشکێنم،

بە تۆ پارێزگار و فەرمانڕەواکان تێکدەشکێنم.

24«لەبەرچاوی خۆتان سزای بابل و هەموو دانیشتووانی خاکی بابل دەدەم بەرامبەر بە هەموو ئەو خراپانەی لە سییۆن کردیان.» ئەوە فەرمایشتی یەزدانە.

25«ئەی کێوی لەناوبەر، ئەوەتا من لە دژی تۆم،

تۆ ئەی لەناوبەری هەموو زەوی.»

ئەوە فەرمایشتی یەزدانە.

«دەست درێژ دەکەمە سەرت،

لەسەر بەردەکان گلۆرت دەکەمەوە،

دەتکەمە کێوێکی سووتاو.

26ئیتر نە بەردت لێ دەبەن بۆ بەردی قولینچک51‏:26 بەردی قولینچک: بەردێکی گەورە لە گۆشەی دیوار دادەنرێت لەو بەردانە بەهێزترە کە لە دیوارەکە بەکاردێت و دەبێتە هۆی بەهێزکردنی دیوارەکە.‏،

نە هیچ بەردێک بۆ بناغەکان،

چونکە بۆ هەتاهەتایە دەبیتە چۆڵەوانی.»

ئەوە فەرمایشتی یەزدانە.

27«ئاڵا لەسەر خاکەکە بەرز بکەنەوە،

لەنێو نەتەوەکان فوو بە کەڕەنادا بکەن.

نەتەوەکان لە دژی بابل ئامادە بکەن،

ئەم شانشینانە لە دژی ئەو بانگ بکەن:

ئارارات و مینی و ئەشکەنەز،

ڕابەرێک لە دژی دابنێن،

وەک ڕەوە کوللە ئەسپ بنێرن.

28نەتەوەکان لە دژی ئەو ئامادە بکەن،

پاشاکانی ماد،

پارێزگار و هەموو فەرمانڕەواکان و

هەموو خاکی ژێر دەسەڵاتیان.

29ئینجا زەوی دەلەرزێت و ژان دەیگرێت،

چونکە مەبەستی یەزدان لە بابل دێتە دی،

بۆ ئەوەی خاکی بابل وێران بکات،

ئیتر ئاوەدانی تێدا نابێت.

30پاڵەوانەکانی بابل وازیان لە جەنگ هێنا،

لە قەڵاکان دانیشتن.

هێزیان لەبەر بڕا،

وەک ژنیان لێهات.

نشینگەکانیان سووتێنرا،

شمشیرەی دەرگاکانیان شکێنرا.

31نێردراوێک بەدوای یەکێکی دیکە دەکەوێت و

پەیامنێرێک بەدوای پەیامنێرێکی دیکە،

بۆ ئەوەی بە پاشای بابل ڕابگەیەنن

کە سەرتاسەری شارەکانی گیراون،

32ڕووبارەکان51‏:32 مەبەستی لە پرد و شوێنی پەڕینەوەیە لە ڕووبارەکان.‏ دەستیان بەسەردا گیرا،

زۆنگاوەکان بە ئاگر سووتێنران،

جەنگاوەرەکان تۆقین.»

33یەزدانی سوپاسالار، خودای ئیسرائیل، ئەمە دەفەرموێت:

«شاری بابل وەک جۆخینێکە

کاتی گێرەیەتی،

پاش کەمێک کاتی بەرهەم دێت.»

34«نەبوخودنەسری پاشای بابل ئێمەی خوارد،

ئومێدبڕی کردین،

ئێمەی کردە گۆزەیەکی بەتاڵ.

وەک ئەژدیها هەڵیلووشین،

سکی خۆی پڕکرد لە چێژی ئێمە،

ئینجا ئێمەی ڕشاندەوە.»

35دانیشتووانەکەی سییۆن دەڵێن:

«ئەو ستەمەی لە ئێمە کرا بەسەر بابل بێت.»

ئۆرشەلیم دەڵێت:

«خوێنم لە ملی دانیشتووانی خاکی بابلە.»

36لەبەر ئەوە یەزدان ئەمە دەفەرموێت:

«ئەوەتا من داکۆکی لە کێشەکەت دەکەم،

تۆڵەی تۆ دەکەمەوە،

دەریاکەی51‏:36 خەڵک لەو باوەڕەدا بوون کە لەبن زەوی دەریایەک هەبوو وەکو سەرچاوەی ئاو.‏ وشک دەکەم،

کانییەکانی کوێر دەکەمەوە.

37بابل دەبێتە تەپۆڵکە و

داڵدەی چەقەڵ،

پەند و مایەی تانە و تەشەر،

شوێنێک ئاوەدانی تێدا نییە.

38پێکەوە وەک جوانە شێر دەنەڕێنن،

وەک بەچکە شێرەکان دەمڕێنن.

39کاتێک گەرم دەبن،

داوەتیان دەکەم و

سەرخۆشیان دەکەم،

بۆ ئەوەی دڵخۆش بن،

ئینجا هەتاهەتایە خەویان لێ دەکەوێت و بەئاگا نایەن.»

ئەوە فەرمایشتی یەزدانە.

40«وەک بەرخ دەیانبەم بۆ سەربڕین

وەک بەران و نێری.

41«شێشەخ51‏:41 ناوی نهێنی بابل بووە.‏ چۆن دەگیرێت،

شانازی هەموو زەوی چۆن دەستبەسەر دەکرێت!

چۆن وێران بوو،

بابل لەنێو نەتەوەکان!

42دەریا بەسەر بابلدا هەڵدەچێت،

بە هەڵچوونی شەپۆلەکانی دایدەپۆشێت.

43شارۆچکەکانی وێران بوون،

بوونە بیابان و دەشتی ڕووت،

خاکێک کە نە کەس تێیدا نیشتەجێ دەبێت و

نە ئادەمیزاد پێیدا تێدەپەڕێت.

44لە بابل سزای بێل دەدەم و

ئەوەی قووتی داوە لە دەمی دەهێنمە دەرەوە.

ئیتر نەتەوەکان بەرەو لای ئەو ڕێچکە ناگرن،

هەروەها شووراکانی بابل دەکەوێت.

45«ئەی گەلی من لەناویدا وەرنە دەرەوە!

هەرکەسێک خۆی لە گڕی تووڕەیی یەزدان دەرباز بکات!

46ورە بەرمەدەن و مەترسن،

کاتێک هەواڵی ئەو خاکە دەبیستن،

هەواڵێک ئەم ساڵ دێت، ئینجا لە ساڵی پاشتر هەواڵێکی دیکە،

هەواڵی ستەم لە خاکەکەدا و

فەرمانڕەوا لە دژی فەرمانڕەوا.

47لەبەر ئەوە بێگومان ڕۆژێک دێت

سزای بتەکانی بابل دەدەم،

هەموو خاکەکەی شەرمەزار دەبێت و

کوژراوەکانی لە ناوەڕاستی دەکەون.

48ئینجا ئاسمان و زەوی و هەرچی تێیاندایە

هاواری خۆشی بەسەر بابلدا دەکەن،

چونکە لە باکوورەوە بۆی دێن،

تەفروتوناکەرەکان.»

ئەوە فەرمایشتی یەزدانە.

49«دەبێت بابلیش لەبەر کوژراوەکانی ئیسرائیل بڕووخێت،

وەک چۆن کوژراوەکانی هەموو زەوی

بەهۆی بابلەوە کەوتن.

50ئەی دەربازبووان لە شمشێر،

بڕۆن و مەوەستن!

لە دوورەوە یادی یەزدان بکەنەوە،

بیر لە ئۆرشەلیم بکەنەوە.»

51«شەرمەزار بووین،

چونکە ڕیسوا بووین و

شەرم ڕووی داپۆشین،

چونکە بێگانەکان هاتنە ناو

پیرۆزگاکانی ماڵی یەزدان.»

52یەزدان دەفەرموێت: «لەبەر ئەوە ڕۆژێک دێت،

بتەکانی سزا دەدەم،

لە هەموو خاکەکەیدا

بریندارەکان دەناڵێنن.

53تەنانەت ئەگەر بابل بگاتە ئاسمانیش،

ئەگەر قەڵای خۆشی قاییم بکات،

تەفروتوناکەر لە دژی ئەو دەنێرم.»

ئەوە فەرمایشتی یەزدانە.

54«دەنگی هاوار دێت لە بابل،

دەنگی شکستێکی گەورە

لە خاکی بابلییەکان.

55یەزدان بابل تەفروتونا دەکات،

کۆتایی بە دەنگە مەزنەکەی دەهێنێت.

شەپۆلی دوژمنەکانیان وەک ئاوێکی زۆر هەڵدەچێت،

دەنگیان هاژەی دێت.

56تەفروتوناکەر دێتە سەر بابل،

پاڵەوانەکانی دەگیرێن،

کەوانەکانیان دەشکێنرێت،

چونکە یەزدان خودای سزادانە،

بە تەواوی سزا دەدات.

57میر و دانا و پارێزگار و

فەرمانڕەوا و پاڵەوانەکانی سەرخۆش دەکەم،

هەتاهەتایە خەویان لێ دەکەوێت و بەئاگا نایەن.»

ئەوە فەرمایشتی ئەو پاشایەیە کە ناوی یەزدانی سوپاسالارە.

58یەزدانی سوپاسالار ئەمە دەفەرموێت:

«شوورا پانەکانی بابل بە تەواوی دەڕووخێنرێن،

دەروازە بەرزەکانیشی بە ئاگر دەسووتێنرێن.

گەلان بەخۆڕایی خۆیان ماندوو دەکەن و

ڕەنجی نەتەوەکانیش تەنها بۆ ئاگر دەبێت.»

59ئەمە ئەو پەیامەیە کە یەرمیای پێغەمبەر دایە سەرایای کوڕی نێرییا کوڕی مەحسێیا، سەرۆکی ئۆردوگا، کاتێک لە ساڵی چوارەمی پاشایەتییەکەی لەگەڵ سدقیای پاشای یەهودا چوو بۆ بابل. 60هەموو ئەوەی لەسەر بابل تۆمار کرابوو، لەگەڵ هەموو ئەو بەڵایەی بەسەری دێت یەرمیا نووسیبووی و کردبووی بە تۆمارێک، 61بە سەرایای گوت: «کاتێک گەیشتییە بابل، دڵنیابە لە خوێندنەوەی تەواوی ئەم پەیامە بۆ خەڵکەکە، 62ئینجا بڵێ: ”ئەی یەزدان، تۆ فەرمووت ئەم شوێنە لەناودەبەیت، تاکو ئەوەی مرۆڤ و ئاژەڵی تێدا نامێنێت، هەتاهەتایە دەبێتە چۆڵەوانی.“ 63کاتێک لە خوێندنەوەی ئەم تۆمارە بوویتەوە، بەردێکی پێوە ببەستە و فڕێیبدە ناو فورات. 64ئینجا بڵێ: ”بابل ئاوا نوقوم دەبێت و لەژێر ئەو بەڵایە ڕاست نابێتەوە کە من بەسەری دەهێنم، خەڵکەکەی شەکەت دەبن.“»

هەتا ئێرە وشەکانی یەرمیایە.

Bibelen på hverdagsdansk

Jeremiasʼ Bog 51:1-64

1Herren siger: „Jeg sender et ødelæggende stormvejr ind over Babylonien, en voldsom vind midt ind i landet. 2Befolkningen skal blæses bort som avner, når man renser korn. Fremmede vil angribe fra alle sider, indtil landet er tomt og øde. 3Når katastrofen rammer dem, vil ingen kunne nå at få rustning på eller spænde buen. Ingen bliver skånet, både unge og ældre bliver dræbt. 4De faldne ligger overalt i landet, og døde kroppe hober sig op i byernes gader, 5for jeg er Herren, den Almægtige, og jeg svigter ikke Israel og Juda. Babylonierne bliver straffet for deres mange synder imod Israels hellige Gud.”

6Flygt fra Babylonien, alle I fremmede, som blev holdt i fangenskab. Bring jer i sikkerhed, så I ikke også bliver dræbt, når Herren hævner sig på babylonierne og giver dem, hvad de har fortjent. 7Babylon var som et guldbæger i Herrens hånd, og de fremmede fra alverdens lande blev betaget og beruset af dets storhed. Derfor er de lamslåede og siger: 8„Pludselig er Babylon faldet og knust. Græd over hendes skæbne. Skaf hende lægende salver, måske er der endnu håb. 9Vi ville gerne hjælpe hende, hvis vi kunne, men nu kan intet redde hende. Derfor må vi lade hende være og vende hjem til vores eget land. Den straf, Herren sendte mod hende fra Himlen, er så stor, at den ikke kan måles.”

10Og Judas folk siger: „Herren har givet os oprejsning. Kom, lad os vende hjem til Jerusalem og fortælle om alt, hvad Herren, vores Gud, har gjort.”

11„Gør pilene spidse og fyld jeres koggere!” siger Herren, for han har gjort medernes konger opsatte på at erobre og ødelægge Babylonien. Det er Herrens hævn over dem, der vanærede hans tempel. 12„Giv signal til angreb på Babylons mure! Sæt vagter ved portene og hele vejen rundt om muren, så ingen slipper væk. Gør klar til bagholdsangreb.”

Herren vil nu udføre sin plan og gøre alvor af sine trusler. 13Du prægtige by ved de mange vandområder, du blomstrende handelscentrum, nu er timen kommet, hvor du får din straf. 14Herren den Almægtige har givet et højtideligt løfte: Jeg vil lade dine fjender oversvømme dig, som var de græshopper, og de vil udstøde vældige sejrsråb.

15Det var Herren, der med sin vældige styrke, visdom og snilde grundlagde universet, skabte jorden og udspændte himmelhvælvingen. 16Med sin tordnende røst får han regnen til at styrte ned. Han samler skyerne fra horisonten, skaber lyn og regn, og slipper vinden løs.

17Alle afgudsdyrkerne er tåbelige, de forstår ingenting. Guldsmedene vil engang skamme sig over at have lavet afgudsbilleder, som er det rene svindel og bedrag. Der er jo ikke gnist af liv i deres afguder. 18De er nytteløse og latterlige, og en skønne dag bliver de ødelagt.

19Men Jakobs Gud er helt anderledes. Han er verdens Skaber, og Israel er hans udvalgte folk. Han er den almægtige Gud.

20„Babylonien, du var mit våben, min kølle,” siger Herren. „Med dig knuste jeg folkeslag og ødelagde riger. 21Med dig knuste jeg heste og ryttere, stridsvogne og vognkæmpere. 22Med dig knuste jeg gamle og unge, mænd og kvinder, 23hyrder og fåreflokke, bønder og kvæg, regenter og guvernører. 24I judæere har oplevet deres grusomhed i Jerusalem, men I vil nu få at se, hvordan jeg straffer Babylon og det babyloniske folk for deres ondskab.

25Nu er jeg blevet din fjende, du vældige bjerg, der knuste jordens nationer. Jeg løfter min hånd imod dig og styrter dig ned fra din høje plads, så der kun er en afsvedet bakketop tilbage. 26Du skal fra nu af ligge øde og forladt, og dine murbrokker vil aldrig blive genbrugt til fundamenter for nye huse, siger Herren.

27Kald på de andre nationer, så de kan gå i krig mod Babylonien. Lad krigsråbet lyde, tilkald hære fra landene Ararat, Minni og Ashkenaz. Udpeg en angrebsleder, og lad hestene storme frem som sultne græshopper. 28Lad de mediske konger gøre sig klar til kamp og sende besked til alle guvernørerne i det mediske storrige. Alle hære i hele riget skal mobiliseres.

29Babylon skælver og vrider sig i smerte, for Herren vil nu gennemføre sin plan, og han giver ikke op, før byen er raseret og lagt øde. 30Babylons krigere vil opgive at gøre modstand. De gemmer sig i deres fæstninger og ryster som skræmte kvinder. Byens porte vil blive sprængt og husene brændt ned. 31Fra alle sider kommer der løbere med bud til kongen om, at slaget er tabt. 32Alle flodovergange er spærrede, marsken står i lys lue, og alle krigerne er panikslagne.”

33Herren, den Almægtige, Israels Gud, siger: „Babylon er som en tærskeplads, der er stampet til og gjort klar. Om kort tid begynder høsten.”

34„Kong Nebukadnezar faldt over os,” siger judæerne. „Som et mægtigt havuhyre kom han og slugte os og fyldte sin vom med vores rigdomme. Han åd os rub og stub og slikkede tallerkenen ren. 35Lad nu Babylon få betalt for de grusomme lidelser, han påførte os. Lad byens befolkning betale prisen for alle dem hos os, der mistede livet.”

36„Jeg vil kæmpe for jer,” siger Herren til Jerusalem. „Jeg vil føre jeres sag og skaffe jer hævn. Jeg udtørrer Babylons bassiner og stopper byens vandforsyning. 37Jeg gør Babylon til en ruinbunke, et hjemsted for sjakaler, et eksempel til skræk og advarsel.

38Babylon plejede at brøle som en løve på rov og knurre som sultne løveunger. 39Men nu skal den få lov at tømme min vredes bæger, så den drikker sig fra sans og samling. Den vil segne bevidstløs om og aldrig vågne igen, siger Herren. 40Jeg fører dens befolkning til slagtebænken, som var de får eller geder.

41Tænk, Babylon er faldet, den store, stolte by, som alle jordens lande beundrede. Babylons undergang har rystet hele verden. 42Et hav af krigere skyllede hen over Babylon og jævnede den med jorden. 43Nu ligger alle bydele i ruiner. De er øde og forladte som en ørken, hvor ingen bor, og hvor ingen rejser igennem. 44Jeg straffer Bel, Babylons gud, og river byttet ud af gabet på ham. Folkeslagene skal ikke længere komme langvejsfra for at dyrke ham. Babylons mure er faldet.

45Mit folk, flygt ud af Babylon. Bring jer i sikkerhed. Søg i dækning for den straf, jeg vil ramme byen med. 46Men lad jer ikke skræmme af de rygter, I hører. Der vil hele tiden være nye rygter, år efter år, om voldelige begivenheder og lande, der bekriger hinanden. 47Snart vil jeg straffe babylonierne og deres afguder. Hele landet vil blive ydmyget, og de faldne vil fylde gaderne. 48Himlen og jorden skal fryde sig, når hærene fra nord vælter ind over landet, siger Herren. 49Babyloniens hær dræbte Israels folk og andre folkeslag ud over jorden. Nu står Babylonien selv for tur. 50Flygt fra krigens rædsler, mit folk. Stands ikke op for se på det. Tænk på jeres Gud, skønt I er i et fjernt land, og glem ikke Jerusalem.

51I siger, at I er blevet hånet og ydmyget, fordi fremmede folkeslag vanærede Herrens hellige tempel. 52Ja, men snart vil jeg hævne mig på Babyloniens afguder, og der skal lyde stønnen fra sårede over hele landet. 53Selv om Babylon forsøger at klatre op på den højeste tinde og befæster sine forsvarsværker, vil jeg sende en hær imod byen, som vil udslette den,” siger Herren.

54Hør! Dødsskriget stiger op fra Babylon, hele Babyloniens land er brudt sammen. 55Det er Herren, som angriber Babylons befolkning og lukker munden på deres praleri. Fjendehære skyller ind over landet som brusende bølger, og der høres krigslarm i byen. 56Ødelæggelsen trænger ind i byen, overrumpler dens stolte krigere og brækker deres buer, for Herren er en Gud, som straffer mennesker for deres ondskab.

57„Alle landets ledere og vismænd skal tømme min vredes bæger,” siger Kongen, Herren, den Almægtige. „Alle guvernører, stormænd og krigere får min vrede at føle. De segner om for aldrig at vågne igen. 58Babylons brede bymur skal jævnes med jorden, og de høje porte skal brænde ned til grunden. Folkenes slid er forgæves, for det hele bliver flammernes bytte.”

Jeremias’ budskaber bliver sendt til Babylonien

59-61Kong Zidkija af Juda blev i sit fjerde regeringsår kaldt til Babylon, og hans kvartermester Seraja, søn af Nerija, som var søn af Maseja, skulle ledsage ham. Jeremias skrev så alle domsprofetierne om Babylon ned, gav bogrullen til Seraja og sagde til ham: „Så snart du kommer til Babylon, skal du oplæse ordene i bogrullen for folk der 62og fremsige følgende ord: ‚Herre, du har sagt, at du vil jævne Babylon med jorden, så den fremover skal ligge ubeboet hen.’ 63Når du har læst hele bogrullen op, skal du kaste den i Eufratfloden 64og sige: ‚Sådan skal det gå Babylon: Hun skal synke og aldrig komme op til overfladen igen, for Herren har besluttet at straffe hende.’ ”

Her slutter Jeremias’ budskaber.