ئیشایا 43 – KSS & BPH

Guds løfte om at redde sit folk på trods af deres ulydighed

1Israels folk, Herren, som skabte dig, siger nu til dig: „Vær ikke bange, for jeg har købt dig fri! Jeg kalder dig ved navn—du er min! 2Når du går gennem fortvivlelsens dybe vande, er jeg med dig. Når modgangen skyller ind over dig, skal du ikke drukne i sorg. Når du går gennem prøvelsens ild, skal du ikke brænde op, for flammerne vil ikke skade dig. 3Jeg er Herren, din Frelser, Israels hellige Gud! Jeg giver Egypten, Kush og Seba i løsesum, så du kan få din frihed. 4Fordi du er dyrebar for mig, agtet og elsket, giver jeg andre folkeslag i bytte for at redde dig. 5Vær ikke bange, for jeg er med dig! Jeg samler dig sammen fra øst og vest, 6fra nord og syd. Mine sønner skal komme fra fjerne lande og mine døtre fra jordens ende, 7alle dem, som hører mig til, og som jeg har skabt til at ære mig.

8Før folket frem! De er blinde og døve, selvom de har øjne at se med og ører at høre med. 9Kald folkeslagene sammen! Har nogen af deres guder forudsagt sådanne begivenheder? Har de nogensinde forudsagt noget som helst? Lad vidnerne stå frem for at fortælle, hvilke af deres forudsigelser der er blevet opfyldt.

10I er mine vidner! siger Herren. I er den tjener, jeg har udvalgt til at lære mig at kende, at tro på mig og forstå, at jeg er den, jeg er. Der findes ingen anden Gud. Der har aldrig været nogen anden, og der vil aldrig blive nogen anden. 11Jeg er Herren. Der findes ingen anden Frelser end mig. 12Det er mig, der forudsiger det her, og det er mig, der frelser jer. Det var ingen fremmed gud, som talte til jer. I er vidner på, at jeg er Gud. 13Jeg er og vil i al fremtid være den eneste sande Gud, og ingen kan forhindre mig i at handle, som jeg vil.”

14Herren, jeres Befrier, Israels hellige Gud, siger: „For jeres skyld sender jeg en mægtig hær mod Babylon. Jeg nedbryder alle byens porte, så deres jubel vendes til jammer. 15Jeg er Herren, den Hellige, Israels Skaber og jeres Konge!”

16Herren banede en vej gennem vandet og førte sit folk uskadt over havets bund. 17Han lokkede Egyptens hær derud med alle dens heste og stridsvogne. De segnede og rejste sig aldrig igen. De døde, gik ud som et lys.

18Herren siger: „Glem bare fortiden og lad være med kun at tænke på, hvad der skete dengang. 19For nu vil jeg gøre noget helt nyt! Det spirer frem allerede. Ser I det ikke? Nu baner jeg en vej gennem ørkenen og lader vandstrømme bryde frem i ødemarken. 20De vilde dyr vil takke mig, selv sjakalen og strudsen. For jeg lader vand vælde frem i vildmarken og kilder springe frem i ørkenen, så mit udvalgte folk kan få slukket deres tørst. 21Det folk, som jeg skabte til min ære, skal fortælle om min herlighed.

22Men det var ikke mig, I søgte hjælp hos, Jakobs børn. I blev trætte af mig, Israels folk. 23I ofrede ingen lam til mig og ærede mig ikke med offerdyr, skønt jeg ikke stillede urimelige krav om høstofre og røgelsesofre. 24Alligevel købte I ikke vellugtende røgelse til mig eller lod mig nyde offerdyrenes fedt. Nej, I bragte mig kun jeres synder og trættede mig med jeres overtrædelser.

25Men jeg vil af egen fri vilje og for min egen skyld tilgive jeres synder og ikke mere mindes dem. 26Hvis jeg har uret, så bevis det! 27Jeres første forfar syndede. Jeres ledere brød min pagt. 28Derfor vanærede jeg lederne af min helligdom og overgav Israels folk til spot og ødelæggelse.