A Psalm of David, Maschil.
1Blessed is he whose transgression is forgiven, whose sin is covered.32.1 A Psalm…: or, A Psalm of David giving instruction
2Blessed is the man unto whom the LORD imputeth not iniquity, and in whose spirit there is no guile.
3When I kept silence, my bones waxed old through my roaring all the day long.
4For day and night thy hand was heavy upon me: my moisture is turned into the drought of summer. Selah.
5I acknowledged my sin unto thee, and mine iniquity have I not hid. I said, I will confess my transgressions unto the LORD; and thou forgavest the iniquity of my sin. Selah.
6For this shall every one that is godly pray unto thee in a time when thou mayest be found: surely in the floods of great waters they shall not come nigh unto him.32.6 when…: Heb. of finding
7Thou art my hiding place; thou shalt preserve me from trouble; thou shalt compass me about with songs of deliverance. Selah.
8I will instruct thee and teach thee in the way which thou shalt go: I will guide thee with mine eye.32.8 guide…: Heb. counsel thee, mine eye shall be upon thee
9Be ye not as the horse, or as the mule, which have no understanding: whose mouth must be held in with bit and bridle, lest they come near unto thee.
10Many sorrows shall be to the wicked: but he that trusteth in the LORD, mercy shall compass him about.
11Be glad in the LORD, and rejoice, ye righteous: and shout for joy, all ye that are upright in heart.
Bekendelse og tilgivelse
1En visdomssang32,1 På hebraisk: maskil. Ordets betydning kendes ikke med sikkerhed. af David.
Lykkelige er de, hvis forseelser er tilgivet,
hvis synderegister er slettet.
2Lykkelige er de mennesker,
som Herren ikke tilregner skyld,
de, som er oprigtige af hjertet.
3Før jeg var villig til at indrømme min skyld,
havde jeg det helt elendigt.
Jeg sukkede dagen lang.
4Dag og nat lå din hånd tungt på mig,
jeg følte mig trykket som under en hedebølge.
5Så bekendte jeg omsider min synd for dig,
søgte ikke længere at skjule mine forseelser.
Jeg sagde: „Jeg vil bekende mit oprør for Herren.”
Så tilgav du mig, og min skyld forsvandt.
6Derfor bør enhver gudfrygtig søge dig,
så længe der endnu er tid.
Hvis ulykkerne senere skyller ind over dem,
er du parat til at redde dem.
7Herre, du er mit skjulested,
du skærmer mig fra ulykke.
Derfor vil jeg juble af glæde.
8Jeg vil instruere og undervise dig,
jeg vil vise dig den vej, du skal gå.32,8 Det er uklart, om det er Herren eller David, der taler i vers 8-9.
Jeg vil give dig min personlige vejledning.
9Vær ikke trodsig som heste og æsler,
der skal tvinges med tømme og bidsel,
når de ikke vil komme til dig.
10De gudløse har mange problemer,
men de, der stoler på Herren,
oplever hans trofaste nåde.
11Glæd jer i Herren, I, som er uskyldige.
Fryd jer, I, som ønsker at adlyde ham.
