King James Version

Psalm 144

1Blessed be the Lord my strength which teacheth my hands to war, and my fingers to fight:

My goodness, and my fortress; my high tower, and my deliverer; my shield, and he in whom I trust; who subdueth my people under me.

Lord, what is man, that thou takest knowledge of him! or the son of man, that thou makest account of him!

Man is like to vanity: his days are as a shadow that passeth away.

Bow thy heavens, O Lord, and come down: touch the mountains, and they shall smoke.

Cast forth lightning, and scatter them: shoot out thine arrows, and destroy them.

Send thine hand from above; rid me, and deliver me out of great waters, from the hand of strange children;

Whose mouth speaketh vanity, and their right hand is a right hand of falsehood.

I will sing a new song unto thee, O God: upon a psaltery and an instrument of ten strings will I sing praises unto thee.

10 It is he that giveth salvation unto kings: who delivereth David his servant from the hurtful sword.

11 Rid me, and deliver me from the hand of strange children, whose mouth speaketh vanity, and their right hand is a right hand of falsehood:

12 That our sons may be as plants grown up in their youth; that our daughters may be as corner stones, polished after the similitude of a palace:

13 That our garners may be full, affording all manner of store: that our sheep may bring forth thousands and ten thousands in our streets:

14 That our oxen may be strong to labour; that there be no breaking in, nor going out; that there be no complaining in our streets.

15 Happy is that people, that is in such a case: yea, happy is that people, whose God is the Lord.

Bibelen på hverdagsdansk

Salme 144

Guds folks sejr og fremgang

1Af David.

Lovet være du, Herre,
    du er min urokkelige Klippe.
Du træner mine hænder til kamp,
    du styrker mine fingre til krig.
Du er min trofaste beskytter,
    mit skjold, min tilflugt og befrier.
Jeg søger ly og hjælp hos dig,
    for du giver mig sejr over de fremmede folkeslag.

Hvad er et menneske, at du tænker på det,
    et menneskebarn, at du tager dig af det.
Et menneskes liv er flygtigt som et åndepust,
    som en skygge passerer livet forbi.
Skub himlens forhæng til side og stig ned,
    sæt din fod på bjergene, så de hylles i røg.
Send dine lyn, Herre, spred fjenderne,
    jag dem på flugt med dine pile.
Ræk hånden ned til mig fra himlen,
    træk mig op af det frådende dyb.
Red mig fra dette hav af fjender,
    befri mig fra de fremmedes magt.
De er fulde af løgn,
    og de sværger gerne falsk.

Jeg vil synge en ny sang til dig, Gud,
    spille for dig på en ti-strenget harpe.
10 For du gav dine konger sejr,
    du hjalp din tjener David.
11 Red mig fra det dødbringende sværd,
    fra fremmede folkeslags herredømme.
De er jo fulde af løgn
    og sværger gerne falsk.

12 Gid vore sønner må vokse sig stærke
    og stå ranke som store træer.
Gid vore døtre må vokse sig smukke
    som de kunstfærdige søjler i paladset.
13 Gid vore lader må blive fulde af al slags afgrøde
    og vore får formere sig i tusindvis,
        så de står tæt på alle vore marker.
14 Gid vore køer må få masser af kalve.
Jeg beder om, at byens porte ikke bliver brudt ned,
    at ingen af os bliver taget til fange,
        og at vi bliver skånet for jamren på torvene.
15 Velsignet er det folk, som oplever dette.
    Lykkeligt det folk, der har Herren til Gud.