King James Version

Psalm 132

1Lord, remember David, and all his afflictions:

How he sware unto the Lord, and vowed unto the mighty God of Jacob;

Surely I will not come into the tabernacle of my house, nor go up into my bed;

I will not give sleep to mine eyes, or slumber to mine eyelids,

Until I find out a place for the Lord, an habitation for the mighty God of Jacob.

Lo, we heard of it at Ephratah: we found it in the fields of the wood.

We will go into his tabernacles: we will worship at his footstool.

Arise, O Lord, into thy rest; thou, and the ark of thy strength.

Let thy priests be clothed with righteousness; and let thy saints shout for joy.

10 For thy servant David's sake turn not away the face of thine anointed.

11 The Lord hath sworn in truth unto David; he will not turn from it; Of the fruit of thy body will I set upon thy throne.

12 If thy children will keep my covenant and my testimony that I shall teach them, their children shall also sit upon thy throne for evermore.

13 For the Lord hath chosen Zion; he hath desired it for his habitation.

14 This is my rest for ever: here will I dwell; for I have desired it.

15 I will abundantly bless her provision: I will satisfy her poor with bread.

16 I will also clothe her priests with salvation: and her saints shall shout aloud for joy.

17 There will I make the horn of David to bud: I have ordained a lamp for mine anointed.

18 His enemies will I clothe with shame: but upon himself shall his crown flourish.

Bibelen på hverdagsdansk

Salmernes Bog 132:1-18

Herrens bolig

1En valfartssang.

Herre, du husker Davids hengivenhed.

2Han gav et højtideligt løfte,

han sagde til Israels mægtige Gud:

3„Jeg under mig ikke ro,

jeg vil ikke lægge mig til hvile,

4jeg vil ikke sove,

jeg vil ikke lukke et øje,

5før jeg har bygget Herren et hus,

en værdig bolig for Israels vældige Gud!”

6Vi hørte i Betlehem,132,6 På hebraisk: Efrata, et andet navn for Betlehem, Davids hjemby. Ja’ar er et andet navn for Jearim, jf. 1.Sam. 7,1 og 2.Sam. 6,2. at pagtens ark var blevet set,

vi tog til Ja’ars marker og fandt den.

7Lad os nu bringe den til helligdommen,

så vi kan tilbede Gud ved hans fodskammel.

8Kom, Herre, indtag din bolig,

på den Ark, der viser din magt.

9Må præsterne altid gøre det rette,

og dit trofaste folk juble af glæde.

10Du gav et løfte til David og hans slægt.

Forkast derfor ikke din udvalgte konge.

11Du lovede David med en ed,

et løfte, som ikke kan brydes:

„Jeg vil gøre din søn til konge,

han skal regere efter dig.

12Og hvis dine efterkommere vil holde min pagt

og adlyde mine befalinger,

skal din slægt blive ved at regere,

sidde på tronen til evig tid.”

13Herren har udvalgt Zion,

dér ønsker han at bo.

14„Dette er mit blivende hjem,

det er her, jeg har valgt at bo.

15Jeg velsigner byen med overflod,

jeg giver de fattige mad at spise.

16Jeg udruster præsterne til deres gerning,

mine trofaste tjenere skal råbe af glæde.

17Derfra skal en mægtig konge spire frem,

fra Davids slægt, som jeg har udvalgt.

18Hans fjender vil blive til skamme,

men han selv skal regere i herlighed.”