King James Version

Psalm 132

1Lord, remember David, and all his afflictions:

How he sware unto the Lord, and vowed unto the mighty God of Jacob;

Surely I will not come into the tabernacle of my house, nor go up into my bed;

I will not give sleep to mine eyes, or slumber to mine eyelids,

Until I find out a place for the Lord, an habitation for the mighty God of Jacob.

Lo, we heard of it at Ephratah: we found it in the fields of the wood.

We will go into his tabernacles: we will worship at his footstool.

Arise, O Lord, into thy rest; thou, and the ark of thy strength.

Let thy priests be clothed with righteousness; and let thy saints shout for joy.

10 For thy servant David's sake turn not away the face of thine anointed.

11 The Lord hath sworn in truth unto David; he will not turn from it; Of the fruit of thy body will I set upon thy throne.

12 If thy children will keep my covenant and my testimony that I shall teach them, their children shall also sit upon thy throne for evermore.

13 For the Lord hath chosen Zion; he hath desired it for his habitation.

14 This is my rest for ever: here will I dwell; for I have desired it.

15 I will abundantly bless her provision: I will satisfy her poor with bread.

16 I will also clothe her priests with salvation: and her saints shall shout aloud for joy.

17 There will I make the horn of David to bud: I have ordained a lamp for mine anointed.

18 His enemies will I clothe with shame: but upon himself shall his crown flourish.

Bibelen på hverdagsdansk

Salme 132

Herrens bolig

1En valfartssang.

Herre, du husker Davids hengivenhed.
Han gav et højtideligt løfte,
    han sagde til Israels mægtige Gud:
„Jeg under mig ikke ro,
    jeg vil ikke lægge mig til hvile,
jeg vil ikke sove,
    jeg vil ikke lukke et øje,
før jeg har bygget Herren et hus,
    en værdig bolig for Israels vældige Gud!”

Vi hørte i Betlehem,[a] at pagtens ark var blevet set,
    vi tog til Jaʼars marker og fandt den.
Lad os nu bringe den til helligdommen,
    så vi kan tilbede Gud ved hans fodskammel.
Kom, Herre, indtag din bolig,
    på den Ark, der viser din magt.
Må præsterne altid gøre det rette,
    og dit trofaste folk juble af glæde.

10 Du gav et løfte til David og hans slægt.
    Forkast derfor ikke din udvalgte konge.
11 Du lovede David med en ed,
    et løfte, som ikke kan brydes:
„Jeg vil gøre din søn til konge,
    han skal regere efter dig.
12 Og hvis dine efterkommere vil holde min pagt
    og adlyde mine befalinger,
skal din slægt blive ved at regere,
    sidde på tronen til evig tid.”

13 Herren har udvalgt Zion,
    dér ønsker han at bo.
14 „Dette er mit blivende hjem,
    det er her, jeg har valgt at bo.
15 Jeg velsigner byen med overflod,
    jeg giver de fattige mad at spise.
16 Jeg udruster præsterne til deres gerning,
    mine trofaste tjenere skal råbe af glæde.
17 Derfra skal en mægtig konge spire frem,
    fra Davids slægt, som jeg har udvalgt.
18 Hans fjender vil blive til skamme,
    men han selv skal regere i herlighed.”

Notas al pie

  1. 132,6 På hebraisk: Efrata, et andet navn for Betlehem, Davids hjemby. Jaʼar er et andet navn for Jearim, jf. 1.Sam. 7,1 og 2.Sam. 6,2.