1The proverbs of Solomon the son of David, king of Israel; 2To know wisdom and instruction; to perceive the words of understanding; 3To receive the instruction of wisdom, justice, and judgment, and equity;1.3 equity: Heb. equities 4To give subtilty to the simple, to the young man knowledge and discretion.1.4 discretion: or, advisement 5A wise man will hear, and will increase learning; and a man of understanding shall attain unto wise counsels: 6To understand a proverb, and the interpretation; the words of the wise, and their dark sayings.1.6 the interpretation: or, an eloquent speech
7¶ The fear of the LORD is the beginning of knowledge: but fools despise wisdom and instruction.1.7 the beginning: or, the principal part 8My son, hear the instruction of thy father, and forsake not the law of thy mother: 9For they shall be an ornament of grace unto thy head, and chains about thy neck.1.9 an…: Heb. an adding
10¶ My son, if sinners entice thee, consent thou not. 11If they say, Come with us, let us lay wait for blood, let us lurk privily for the innocent without cause: 12Let us swallow them up alive as the grave; and whole, as those that go down into the pit: 13We shall find all precious substance, we shall fill our houses with spoil: 14Cast in thy lot among us; let us all have one purse: 15My son, walk not thou in the way with them; refrain thy foot from their path: 16For their feet run to evil, and make haste to shed blood. 17Surely in vain the net is spread in the sight of any bird.1.17 in the…: Heb. in the eyes of every thing that hath a wing 18And they lay wait for their own blood; they lurk privily for their own lives. 19So are the ways of every one that is greedy of gain; which taketh away the life of the owners thereof.
20¶ Wisdom crieth without; she uttereth her voice in the streets:1.20 Wisdom: Heb. Wisdoms, that is, Excellent wisdom 21She crieth in the chief place of concourse, in the openings of the gates: in the city she uttereth her words, saying, 22How long, ye simple ones, will ye love simplicity? and the scorners delight in their scorning, and fools hate knowledge? 23Turn you at my reproof: behold, I will pour out my spirit unto you, I will make known my words unto you.
24¶ Because I have called, and ye refused; I have stretched out my hand, and no man regarded; 25But ye have set at nought all my counsel, and would none of my reproof: 26I also will laugh at your calamity; I will mock when your fear cometh; 27When your fear cometh as desolation, and your destruction cometh as a whirlwind; when distress and anguish cometh upon you. 28Then shall they call upon me, but I will not answer; they shall seek me early, but they shall not find me: 29For that they hated knowledge, and did not choose the fear of the LORD: 30They would none of my counsel: they despised all my reproof. 31Therefore shall they eat of the fruit of their own way, and be filled with their own devices. 32For the turning away of the simple shall slay them, and the prosperity of fools shall destroy them.1.32 turning…: or, ease of the simple 33But whoso hearkeneth unto me shall dwell safely, and shall be quiet from fear of evil.
Værdien af ordsprog
1Det følgende er ordsprog af Davids søn og Israels konge, Salomon. 2Formålet med ordsprogene er at vejlede folk og give dem visdom, at hjælpe dem til at skelne mellem rigtigt og forkert. 3De skal hjælpe folk til at handle klogt, ærligt og ret. 4De skal give de uerfarne kundskab og de unge indsigt og dømmekraft. 5Selv de erfarne kan lære noget, og de fornuftige kan blive vejledt. 6De kan lære at meditere over betydningen af ordsprog og billedtale samt de vises ordspil og gåder. 7Gudsfrygt fører til visdom. Kun en tåbe foragter visdom og vejledning.
En fars formaninger
8Hør efter din fars formaning, min søn,
og husk på din mors belæring.
9Værdsæt deres velmente vejledning
som et fornemt trofæ, et dyrebart smykke.
10Giv ikke efter, min søn, men sig nej,
når dårlige venner vil lokke dig på afveje.
11Måske siger de: „Kom, lad os finde et offer,
lægge os på lur og dræbe de uskyldige.
12Før de aner uråd, er de allerede døde,
selv de stærke klarer sig ikke imod os.
13Derefter plyndrer vi dem og bliver rige,
tænk på alle de ting, vi kan købe!
14Kom nu! Du skal nok få din andel.
Vi deler naturligvis byttet imellem os!”
15Gå ikke med dem, min søn!
Hold dig langt væk fra den slags venner.
16De er kun ude på at røve og plyndre
og viger ikke tilbage for mord.
17Hvis en fugl ser en fælde blive sat op,
holder den sig væk og går ikke i den.
18Men sådanne venner er ikke så kloge.
De sætter en fælde, men falder selv i den.
19De, der røver fra andre,
berøver sig selv et godt liv.
Visdommen kalder
20Visdommen råber til folk på gaden,
står på torvet og taler til dem,
21kalder på skaren, som haster forbi,
opsøger byens øverste ledere.
22„I mennesker uden forstand!” råber den,
„Hvor længe vil I forblive i uvidenhed?
Hvor længe vil spotterne blive ved med at spotte?
Hvor længe vil tåberne nægte at blive vejledt?
23Gid I ville lytte til min vejledning.
Så ville jeg dele mine tanker med jer
og øse ud af min visdom til jer.
24Men I ville ikke høre, når jeg kaldte på jer,
I afviste min udrakte, hjælpende hånd.
25I forkastede alle mine gode råd,
lyttede ikke til mine formaninger.
26Derfor vil jeg le, når ulykken rammer jer,
håne jer, når I gribes af rædsel,
27når I rammes som af et lyn fra en klar himmel,
når jeres mareridt bliver til virkelighed,
når angst og nød truer med at knuse jer.
28Da vil I råbe om hjælp, men ikke få svar.
I vil søge efter mig, men ikke finde mig.
29I forkastede jo kundskaben
og nægtede at vise Herren respekt.
30I var ligeglade med de råd, jeg gav jer,
I valgte at ignorere min vejledning.
31Derfor må I nu bide i det sure æble,
til I får kvalme af jeres egen dumhed.
32Stædig egenrådighed bliver jeres død,
naiv sorgløshed fører jer i ulykke.
33Men de, der lytter til mig, skal leve i tryghed,
de skal bo i fred og uden frygt.”
