1Then Jonah prayed unto the LORD his God out of the fish’s belly, 2And said, I cried by reason of mine affliction unto the LORD, and he heard me; out of the belly of hell cried I, and thou heardest my voice.2.2 by…: or, out of mine affliction2.2 hell: or, the grave 3For thou hadst cast me into the deep, in the midst of the seas; and the floods compassed me about: all thy billows and thy waves passed over me.2.3 midst: Heb. heart 4Then I said, I am cast out of thy sight; yet I will look again toward thy holy temple. 5The waters compassed me about, even to the soul: the depth closed me round about, the weeds were wrapped about my head. 6I went down to the bottoms of the mountains; the earth with her bars was about me for ever: yet hast thou brought up my life from corruption, O LORD my God.2.6 bottoms: Heb. cuttings off2.6 corruption: or, the pit 7When my soul fainted within me I remembered the LORD: and my prayer came in unto thee, into thine holy temple. 8They that observe lying vanities forsake their own mercy. 9But I will sacrifice unto thee with the voice of thanksgiving; I will pay that that I have vowed. Salvation is of the LORD.
10¶ And the LORD spake unto the fish, and it vomited out Jonah upon the dry land.
Jonas beder til Gud og oplever Guds nåde
1I mellemtiden havde Herren ordnet det sådan, at en stor fisk slugte Jonas. Jonas var inde i fisken i tre dage,2,1 Ordret: „tre dage og tre nætter”, men der var i virkeligheden kun to nætter mellem de tre dage, som tælles inklusivt, så det bliver ca. to døgn. 2og fra fiskens indre bad han til Gud:
3„I min nød vendte jeg mig til dig, Herre,
og du greb ind!
Jeg råbte om hjælp fra dødens forgård,
og du bønhørte mig!”
Han fortsatte:
4„Du kastede mig i havet,
og jeg sank ned i dybet.
Jeg blev slugt af det store ocean,
og bølgerne rasede oven over mig.
5Jeg troede, du havde forkastet mig,
og at jeg aldrig mere skulle se dit hellige tempel.
6-7Vandmasserne lukkede sig omkring mig,
havets dyb omsluttede mig.
Vandplanterne viklede sig om hovedet på mig,
og jeg sank ned mod bjergenes rødder.
Jeg var på vej gennem dødsrigets port,
som ville blive smækket i efter mig for evigt.
Men Herre, du hørte min bøn
og rev mig ud af dødens gab.
8Da alt håb var ude, vendte jeg mig til dig, Herre,
og fra dit hellige tempel hørte du min bøn.
9De, som holder sig til falske guder,
oplever ikke din trofasthed og nåde.
10Men det har jeg nu oplevet,
og jeg vil takke dig med lovsang og ofre.
Jeg vil indfri mine løfter til dig,2,10 Jonas har sikkert lovet at adlyde Herren fra nu af, hvis blot han blev reddet fra at drukne.
for det er dig, Herre, der har magt til at redde.”
11Derefter sørgede Herren for, at fisken spyttede Jonas ud på strandbredden.
