1Then Eliphaz the Temanite answered and said, 2Can a man be profitable unto God, as he that is wise may be profitable unto himself?22.2 as he…: or, if he may be profitable, doth his good success depend thereon? 3Is it any pleasure to the Almighty, that thou art righteous? or is it gain to him, that thou makest thy ways perfect? 4Will he reprove thee for fear of thee? will he enter with thee into judgment?
5Is not thy wickedness great? and thine iniquities infinite? 6For thou hast taken a pledge from thy brother for nought, and stripped the naked of their clothing.22.6 the naked…: Heb. the clothes of the naked 7Thou hast not given water to the weary to drink, and thou hast withholden bread from the hungry. 8But as for the mighty man, he had the earth; and the honourable man dwelt in it.22.8 mighty…: Heb. man of arm22.8 honourable…: Heb. eminent, or, accepted for countenance 9Thou hast sent widows away empty, and the arms of the fatherless have been broken. 10Therefore snares are round about thee, and sudden fear troubleth thee; 11Or darkness, that thou canst not see; and abundance of waters cover thee. 12Is not God in the height of heaven? and behold the height of the stars, how high they are!22.12 height of the stars: Heb. head of the stars 13And thou sayest, How doth God know? can he judge through the dark cloud?22.13 How: or, What 14Thick clouds are a covering to him, that he seeth not; and he walketh in the circuit of heaven.
15Hast thou marked the old way which wicked men have trodden? 16Which were cut down out of time, whose foundation was overflown with a flood:22.16 whose…: Heb. a flood was poured upon their foundation 17Which said unto God, Depart from us: and what can the Almighty do for them?22.17 for: or, to 18Yet he filled their houses with good things: but the counsel of the wicked is far from me. 19The righteous see it, and are glad: and the innocent laugh them to scorn. 20Whereas our substance is not cut down, but the remnant of them the fire consumeth.22.20 substance: or, estate22.20 the remnant…: or, their excellency
21Acquaint now thyself with him, and be at peace: thereby good shall come unto thee.22.21 him: that is, God 22Receive, I pray thee, the law from his mouth, and lay up his words in thine heart. 23If thou return to the Almighty, thou shalt be built up, thou shalt put away iniquity far from thy tabernacles. 24Then shalt thou lay up gold as dust, and the gold of Ophir as the stones of the brooks.22.24 as dust: or, on the dust 25Yea, the Almighty shall be thy defence, and thou shalt have plenty of silver.22.25 defence: or, gold22.25 plenty…: Heb. silver of strength 26For then shalt thou have thy delight in the Almighty, and shalt lift up thy face unto God. 27Thou shalt make thy prayer unto him, and he shall hear thee, and thou shalt pay thy vows. 28Thou shalt also decree a thing, and it shall be established unto thee: and the light shall shine upon thy ways. 29When men are cast down, then thou shalt say, There is lifting up; and he shall save the humble person.22.29 the humble…: Heb. him that hath low eyes 30He shall deliver the island of the innocent: and it is delivered by the pureness of thine hands.22.30 He shall…: or, The innocent shall deliver the island
Elifaz’ tredje tale til Job
1Elifaz gav straks svar på tiltale:
2„Hvad gavn har Gud af et menneske?
Hvad kan de kloge gøre for ham?
3Hvad ville det gavne den Almægtige,
hvis du var uskyldig og fejlfri?
4Straffer han dig måske for din fromhed?
Ville han dømme dig, hvis du var uskyldig?
5Nej, det må være på grund af din ondskab.
Du må have begået utallige synder.
6Måske du udnyttede en ven, som lånte penge af dig?
Måske tog du alle hans ejendele i pant?
7Måske du nægtede den tørstende vand
eller undlod at give den sultende mad?
8Selv om du var umådelig rig
og havde stor magt og indflydelse,
9afslog du måske at hjælpe enker i nød
og tog håbet fra forældreløse børn?
10Det må være derfor, du er fanget i en fælde
og nu må svede angstens sved.
11Derfor er du fange i et mørkt hul
og sidder i problemer til halsen.
12Bor Gud ikke i den højeste himmel?
Se på stjernerne og erkend hans storhed.
13Alligevel siger du: ‚Hvad ved Gud?
Han kan ikke se gennem de tætte skyer.
14Når han vandrer rundt på himmelbuen,
skjuler skyerne os for hans blik.’
15Er du på vej tilbage til de gamle traditioner,
som nogle af vores ugudelige forfædre fulgte?
16Husk på, at de blev revet bort i utide,
og deres livsgrundlag smuldrede under dem.
17De sagde til den almægtige Gud:
‚Lad os være i fred! Hvad kan du gøre for os!’
18Og dog var det ham, der gav dem velstand!
Men sådan vil jeg ikke tænke.
19De retskafne glæder sig, når de onde bliver straffet,
de uskyldige jubler og siger:
20‚Nu er det ude med vores fjender!
Alt, hvad de ejede, gik op i røg!’
21Slut nu fred med Gud,
lad dig forsone med ham,
så du igen kan blive lykkelig.
22Hør på ham, når han vejleder dig,
og ret dig efter, hvad han siger.
23Vend dog om til Gud og ydmyg dig,
gør op med enhver synd i dit liv.
24Opgiv din pengegriskhed,
skaf dig af med dit dyrebare guld,
25så den Almægtige selv bliver dit guld,
så du værdsætter ham mere end alt dit sølv.
26Så vil du kunne glæde dig over ham
og se ham frimodigt i øjnene.
27Så hører han dig, når du beder,
og du kan takke ham for, at svaret kommer.
28Hvad end du tager dig for, vil lykkes for dig,
og du kan se frem til lysere tider.
29De stolte og hovmodige piller han ned,
men de ydmyge giver han oprejsning.
30Gud redder den uskyldige.
Rens dig selv, så du kan blive reddet.”22,29-30 De to vers er ret uforståelige i grundteksten. Måske kan de oversættes som: Når folk har problemer, og du beder Gud om at hjælpe dem, vil han også redde dem. Han er parat til at hjælpe de uskyldige, og din retskaffenhed kan være med til at redde dem.
