1God, who at sundry times and in divers manners spake in time past unto the fathers by the prophets, 2Hath in these last days spoken unto us by his Son, whom he hath appointed heir of all things, by whom also he made the worlds; 3Who being the brightness of his glory, and the express image of his person, and upholding all things by the word of his power, when he had by himself purged our sins, sat down on the right hand of the Majesty on high; 4Being made so much better than the angels, as he hath by inheritance obtained a more excellent name than they. 5For unto which of the angels said he at any time, Thou art my Son, this day have I begotten thee? And again, I will be to him a Father, and he shall be to me a Son? 6And again, when he bringeth in the firstbegotten into the world, he saith, And let all the angels of God worship him. 7And of the angels he saith, Who maketh his angels spirits, and his ministers a flame of fire. 8But unto the Son he saith, Thy throne, O God, is for ever and ever: a sceptre of righteousness is the sceptre of thy kingdom. 9Thou hast loved righteousness, and hated iniquity; therefore God, even thy God, hath anointed thee with the oil of gladness above thy fellows. 10And, Thou, Lord, in the beginning hast laid the foundation of the earth; and the heavens are the works of thine hands: 11They shall perish; but thou remainest; and they all shall wax old as doth a garment; 12And as a vesture shalt thou fold them up, and they shall be changed: but thou art the same, and thy years shall not fail. 13But to which of the angels said he at any time, Sit on my right hand, until I make thine enemies thy footstool? 14Are they not all ministering spirits, sent forth to minister for them who shall be heirs of salvation?
Gud har nu talt til os gennem sin Søn
1Mange gange og på forskellige måder har Gud op gennem tiderne talt til vores forfædre gennem profeterne, 2men nu her i de sidste tider har han talt til os ved sin Søn, Jesus. Verden blev oprindelig skabt ved Jesu medvirken, og Gud har nu indsat ham som Herre over alle ting.
3Jesus gav os et glimt af Guds herlighed og viste os Guds væsen, og han opretholder verden alene ved den kraft, der er i hans ord. Efter at Jesus ved sin død havde tilvejebragt forsoning for al synd, satte han sig på tronen ved den mægtige Guds højre hånd i den himmelske verden.
Guds Søn står langt over englene
4Guds egen Søn står langt over Guds sendebud, englene,1,4 I dette afsnit er det væsentligt at vide, at det græske og hebraiske ord for „engel” egentlig betyder sendebud. På græsk hedder et sendebud angelos, og det ord er blevet til vores „engel”. og han omtales på en helt anden måde end dem. 5Har Gud måske nogen sinde sagt til et af sine sendebud:
„Du er min Søn,
i dag er jeg blevet din Far.”1,5 Sl. 2,7. Jf. ApG. 13,33 og Hebr. 5,5.
eller:
„Jeg vil være hans Far,
og han skal være min Søn.”1,5 2.Sam. 7,14.?
6Og da Gud sendte sin egen Søn til jorden, sagde han: „Alle Guds sendebud skal tilbede ham.”1,6 Citat fra 5.Mos. 32,43 som det lyder i Septuaginta (LXX). Den citerede del af verset mangler i den hebraiske tekst, vi har adgang til.
7Mens Skriften taler på følgende måde om Guds brug af sendebud:
„Han, der bruger stormvinde som sine sendebud
og gør lynene til sine tjenere,”1,7 Citat fra Sl. 104,4. Den traditionelle oversættelse: „Han gør sine engle til vinde og sine tjenere til flammende ild” er en misforståelse og giver ingen mening.
8så står der om Sønnen:
„Dit rige, Gud, skal bestå for evigt,
du regerer med retfærdighed.
9Du elsker det gode og hader det onde.
Derfor har Gud udvalgt og salvet dig
med glædens olie frem for andre.”1,9 Sl. 45,7-8.
10Endvidere står der om Sønnen:
„Herre, i begyndelsen grundlagde du jorden,
med egne hænder skabte du himmelrummet.
11Det hele skal forgå,
men du vil bestå.
Himmel og jord slides op,
som var de et stykke tøj.
12Du ruller dem sammen som en kappe,
skifter dem ud, som man gør med sit tøj.
Men du er altid den samme,
dine leveår får aldrig ende.”1,12 Sl. 102,26-28 fra LXX.
13Har Gud nogen sinde sagt til en af englene: „Sæt dig ved min højre side, mens jeg overvinder dine fjender.”1,13 Sl. 110,1.? 14Nej, englene er blot åndelige tjenere, som Gud sender ud for at hjælpe dem, der har fået adgang til det evige liv.
