1And God spake all these words, saying, 2I am the LORD thy God, which have brought thee out of the land of Egypt, out of the house of bondage.20.2 bondage: Heb. servants 3Thou shalt have no other gods before me. 4Thou shalt not make unto thee any graven image, or any likeness of any thing that is in heaven above, or that is in the earth beneath, or that is in the water under the earth: 5Thou shalt not bow down thyself to them, nor serve them: for I the LORD thy God am a jealous God, visiting the iniquity of the fathers upon the children unto the third and fourth generation of them that hate me; 6And shewing mercy unto thousands of them that love me, and keep my commandments. 7Thou shalt not take the name of the LORD thy God in vain; for the LORD will not hold him guiltless that taketh his name in vain. 8Remember the sabbath day, to keep it holy. 9Six days shalt thou labour, and do all thy work: 10But the seventh day is the sabbath of the LORD thy God: in it thou shalt not do any work, thou, nor thy son, nor thy daughter, thy manservant, nor thy maidservant, nor thy cattle, nor thy stranger that is within thy gates: 11For in six days the LORD made heaven and earth, the sea, and all that in them is, and rested the seventh day: wherefore the LORD blessed the sabbath day, and hallowed it.
12¶ Honour thy father and thy mother: that thy days may be long upon the land which the LORD thy God giveth thee. 13Thou shalt not kill. 14Thou shalt not commit adultery. 15Thou shalt not steal. 16Thou shalt not bear false witness against thy neighbour. 17Thou shalt not covet thy neighbour’s house, thou shalt not covet thy neighbour’s wife, nor his manservant, nor his maidservant, nor his ox, nor his ass, nor any thing that is thy neighbour’s.
18¶ And all the people saw the thunderings, and the lightnings, and the noise of the trumpet, and the mountain smoking: and when the people saw it, they removed, and stood afar off. 19And they said unto Moses, Speak thou with us, and we will hear: but let not God speak with us, lest we die. 20And Moses said unto the people, Fear not: for God is come to prove you, and that his fear may be before your faces, that ye sin not. 21And the people stood afar off, and Moses drew near unto the thick darkness where God was.
22¶ And the LORD said unto Moses, Thus thou shalt say unto the children of Israel, Ye have seen that I have talked with you from heaven. 23Ye shall not make with me gods of silver, neither shall ye make unto you gods of gold.
24¶ An altar of earth thou shalt make unto me, and shalt sacrifice thereon thy burnt offerings, and thy peace offerings, thy sheep, and thine oxen: in all places where I record my name I will come unto thee, and I will bless thee. 25And if thou wilt make me an altar of stone, thou shalt not build it of hewn stone: for if thou lift up thy tool upon it, thou hast polluted it.20.25 build…: Heb. build them with hewing 26Neither shalt thou go up by steps unto mine altar, that thy nakedness be not discovered thereon.
De ti bud
1Derefter gav Gud sit folk følgende budskab:
2„Jeg er Herren, jeres Gud, som reddede jer fra slaveriet i Egypten.
3Du må ikke tilbede andre end mig.
4Du må ikke lave afgudsbilleder af nogen art ud fra det, du ser i himmelrummet, på jorden eller i vandet under jorden. 5Du må ikke bøje dig for et afgudsbillede eller tilbede det, for jeg er Herren, din Gud, og jeg vil ikke dele din hengivenhed med nogen anden gud. Jeg undlader ikke at straffe dem, der hader mig, så det kan mærkes indtil tredje eller fjerde slægtled. 6Men jeg er også den, der er trofast gennem tusind generationer. Jeg gør godt mod dem, der elsker mig og holder mine befalinger.
7Du må ikke misbruge Herren, din Guds, navn. Jeg straffer den, der misbruger mit navn.
8Du skal holde hviledagen hellig. 9Du har seks dage om ugen til at udføre dit arbejde og dine daglige gøremål, 10men den syvende dag er en hviledag, som er indviet til Herren, din Gud. Den dag må du ikke udføre nogen form for arbejde. Det gælder også dine sønner, dine døtre, dine slaver, dine husdyr og eventuelle fremmede, som bor hos dig. 11Jeg brugte seks dage til at skabe jorden, himlen, havet og alt hvad der findes i dem, men jeg hvilede på den syvende dag. Derfor velsignede jeg hviledagen og gjorde den hellig.
12Du skal ære din far og din mor, så du kan få et godt og langt liv i det land, Herren, din Gud, vil give dig.
13Du må ikke begå drab.
14Du må ikke bryde ægteskabet.
15Du må ikke stjæle.
16Du må ikke anklage nogen på falsk grundlag.
17Du må ikke begære andre menneskers hus, ægtefælle, slaver, husdyr eller andet, der tilhører dem.”
18Da folket hørte larmen af tordenen og den frygtindgydende lyd af vædderhornet og så lynglimtene og røgen, der bølgede til vejrs fra bjerget, rystede de af skræk og holdt sig på afstand. 19Da sagde de til Moses: „Det er bedre, at du fortæller os, hvad Gud siger. Vi skal nok handle derefter! Men lad ikke Gud tale direkte til os mere, for så dør vi!”
20„I skal ikke være bange,” svarede Moses. „Når Gud kom til jer på denne frygtindgydende måde, var det, for at I skulle se hans vældige magt og lære at have ærefrygt for ham. Det skal hjælpe jer til ikke at synde imod ham.”
21Mens folket stod på afstand og så til, gik Moses ind i den tykke mørke sky, hvor Gud var.
Afguder og altre
22Herren sagde nu til Moses: „Du skal sige til folket: Nu har I selv hørt, at jeg har talt til jer fra himlen. 23Husk, at I ikke må lave eller tilbede afguder af sølv eller guld.
24De altre, I bygger for mig, må gerne være lavet af jord. På dem skal I ofre jeres får og geder og kvæg som brændofre og takofre. Hvor som helst I tilbeder og ærer mig, vil jeg selv komme til jer og velsigne jer. 25Hvis I bygger altre af sten, må I ikke bruge tilhuggede sten. For når I svinger værktøjet over dem, vanhelliger I dem. 26Og endnu en ting: Lav ikke trappetrin op til alteret, for at jeres nøgenhed under kjortlen ikke skal blottes, når I går op ad dem.
