1Wherefore laying aside all malice, and all guile, and hypocrisies, and envies, and all evil speakings, 2As newborn babes, desire the sincere milk of the word, that ye may grow thereby: 3If so be ye have tasted that the Lord is gracious. 4To whom coming, as unto a living stone, disallowed indeed of men, but chosen of God, and precious, 5Ye also, as lively stones, are built up a spiritual house, an holy priesthood, to offer up spiritual sacrifices, acceptable to God by Jesus Christ. 6Wherefore also it is contained in the scripture, Behold, I lay in Sion a chief corner stone, elect, precious: and he that believeth on him shall not be confounded. 7Unto you therefore which believe he is precious: but unto them which be disobedient, the stone which the builders disallowed, the same is made the head of the corner, 8And a stone of stumbling, and a rock of offence, even to them which stumble at the word, being disobedient: whereunto also they were appointed. 9But ye are a chosen generation, a royal priesthood, an holy nation, a peculiar people; that ye should shew forth the praises of him who hath called you out of darkness into his marvellous light: 10Which in time past were not a people, but are now the people of God: which had not obtained mercy, but now have obtained mercy.
11Dearly beloved, I beseech you as strangers and pilgrims, abstain from fleshly lusts, which war against the soul; 12Having your conversation honest among the Gentiles: that, whereas they speak against you as evildoers, they may by your good works, which they shall behold, glorify God in the day of visitation.
13Submit yourselves to every ordinance of man for the Lord’s sake: whether it be to the king, as supreme; 14Or unto governors, as unto them that are sent by him for the punishment of evildoers, and for the praise of them that do well. 15For so is the will of God, that with well doing ye may put to silence the ignorance of foolish men: 16As free, and not using your liberty for a cloke of maliciousness, but as the servants of God. 17Honour all men. Love the brotherhood. Fear God. Honour the king. 18Servants, be subject to your masters with all fear; not only to the good and gentle, but also to the froward. 19For this is thankworthy, if a man for conscience toward God endure grief, suffering wrongfully. 20For what glory is it, if, when ye be buffeted for your faults, ye shall take it patiently? but if, when ye do well, and suffer for it, ye take it patiently, this is acceptable with God. 21For even hereunto were ye called: because Christ also suffered for us, leaving us an example, that ye should follow his steps: 22Who did no sin, neither was guile found in his mouth: 23Who, when he was reviled, reviled not again; when he suffered, he threatened not; but committed himself to him that judgeth righteously: 24Who his own self bare our sins in his own body on the tree, that we, being dead to sins, should live unto righteousness: by whose stripes ye were healed. 25For ye were as sheep going astray; but are now returned unto the Shepherd and Bishop of your souls.
1Læg derfor al ondskab til side, hvad enten det er falskhed, hykleri, misundelse eller sårende ord.
Kom til Jesus og lad ham forme jer
2-3Har I oplevet Herrens godhed?2,2-3 Måske en hentydning til Sl. 34,9. Så stræb efter at opleve endnu mere af hans godhed. Som nyfødte børn begærligt sutter mælk i sig, skal I blive ved at suge til jer af den åndelige, uforfalskede mælk,2,2-3 Eller: „Ordets uforfalskede mælk”, det, som kommer fra Kristus, og som vi drikker ved Åndens hjælp. så I kan vokse i jeres frelse. 4-5Kom til Jesus, som er den dyrebare, levende sten, der blev udvalgt af Gud som hjørnestenen i det nye åndelige tempel, selvom han blev vraget af de menneskelige bygmestre, det jødiske præsteskab. Lad ham bruge jer som levende sten, når han bygger sit nye tempel. I skal være et nyt, helligt præsteskab, der med hjælp fra Jesus Kristus bringer åndelige ofre, som Gud med glæde kan tage imod. 6Skriften siger det sådan:
„Jeg lægger på Zions bjerg2,6 „Zions bjerg” er den høj i Jerusalem, hvor templet altid er blevet bygget, men ordet henviser nogle gange til hele Jerusalem.
en udvalgt og dyrebar hjørnesten.
De, der tror på ham,
vil ikke blive skuffede.”2,6 Es. 28,16.
7For jer, som tror på Jesus, er han den dyrebare hjørnesten. Men for dem, der nægter at tro på ham, opfyldes følgende skriftord:
„Den sten, bygmestrene kasserede,
blev selve hjørnestenen.”2,7 Sl. 118,22; Matt. 21,42.
8„…en anstødssten, som de vil snuble over.”2,8 Es. 8,14, Rom. 9,33.
De, der er ulydige mod Guds ord, snubler og falder. Sådan har Gud bestemt det. 9Men I er blevet en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, ja, Guds ejendomsfolk, så I kan fortælle om, hvor vidunderlig han er, som kaldte jer ud af mørket og ind i sit underfulde lys. 10I, der ikke før hørte sammen som et folk, er nu blevet Guds folk. I, som ikke kendte til Guds barmhjertighed, har nu erfaret hans barmhjertighed.
Vis et godt eksempel i jeres måde at leve på
11Elskede venner, i denne verden er vi kun på gennemrejse. Vi bor her en kort tid som udlændinge og fremmede. Derfor opfordrer jeg jer til ikke at bukke under for selvisk begær, for det ødelægger sjælen. 12Selv når de gudløse taler ondt om jer, skal I opføre jer godt og prisværdigt over for dem, så de må blive tiltrukket ved at iagttage jeres gode liv og gerninger. Så vil de på dommens dag kunne takke Gud for jer.
13Da I repræsenterer Herren, skal I underordne jer de menneskelige myndigheder, hvad enten det er en konge, som er sat til at regere, 14eller det er ordensmagten, som straffer forbryderne og påskønner dem, der handler ret. 15Det er nemlig Guds vilje, at jeres eksemplariske levevis skal lukke munden på dem, som kommer med uovervejede beskyldninger imod jer. 16Kristus har sat jer i frihed, men brug ikke friheden som en undskyldning for onde handlinger. Nok er I frie, men I er også Guds tjenere. 17Vis respekt for alle mennesker, og vis jeres kærlighed til alle de kristne. Frygt Gud og respekter kongen.2,17 Eller: „kejseren”.
Lev med Kristus som forbillede
18I, der er slaver, skal underordne jer under jeres herrer og vise dem respekt. Det gælder ikke kun, hvis jeres herrer er gode og venlige, men også hvis de er hårde og urimelige. 19For det er prisværdigt, hvis I kan udholde selv en urimelig behandling i bevidstheden om at tjene Gud. 20Der er ingen ære ved at udholde en straf, I har fortjent. Men finder I jer i at blive straffet, selvom I ikke har gjort noget forkert, så er det al ære værd.
21Lidelse hører med til det kald, I har fået fra Gud. Kristus viste jer et godt eksempel ved at lide for jer, selvom han intet forkert havde gjort. Følg hans eksempel. 22Han begik aldrig nogen synd og var helt igennem ærlig. 23Han svarede ikke igen, når han blev uretfærdigt anklaget. Han truede ikke dem, der mishandlede ham, men han overlod sin sag til Gud, der dømmer retfærdigt. 24Han tog vores synder på sig, da han døde på korset. På den måde blev vi frigjort fra syndens herredømme, så vi nu kan gøre Guds vilje. Ved hans sår fik vi helbredelse. 25I var som vildfarne får, men nu har I fået en hyrde, der virkelig har omsorg for jer.
