詩篇 104 – JCB & BPH

Japanese Contemporary Bible

詩篇 104:1-35

104

1-2主はすばらしいお方です。

栄誉と尊厳をまとわれたそのお姿は、

なんと威光に満ちていることでしょう。

あなたは、天には星をちりばめ、

3地表のくぼみには海原を創造されました。

雲の馬車に乗り、風の翼でかけ抜けられます。

4その前ぶれを務める天使は、

風のように速い、炎の使者です。

5大地はくずれ落ちることのないように、

しっかりと据えつけられました。

6また、山々をのみ尽くすほどの大洪水で、

大地は覆われました。

7-8あなたのひと声で、

水はたちまち広大な海の底に吸い込まれ、

山々は姿を現し、

谷はあなたが定めた高さまで沈みました。

9あなたはまた、

海水が二度と地表を

覆うことのないよう、

境界線をお定めになりました。

10谷には泉を、山には渓流を、神は配置なさいます。

11あらゆる獣はそこでのどを潤し、

野ろばは渇きをいやします。

12鳥は渓流のほとりに巣を作り、

木々のこずえでさえずります。

13神は山々に雨を降り注ぎ、

地を果物の宝庫となさいます。

14そのひと言で、

家畜の食べる柔らかい草が生え、

人の糧となる果樹や野菜、それに穀物も育ちます。

15また、喜びをもたらすぶどう酒、

皮膚をつややかにするオリーブ油、

力の源となるパンも作ることができます。

16主がお植えになったレバノン杉は、

すくすくと伸び、みごとな大木に成長しました。

17そこには鳥が巣を作り、

こうのとりは、もみの木に宿ります。

18高原には野やぎの牧草地があり、

岩だぬきは、岩の間を隠れ場にしています。

19主は、月を造ってひと月の長さを定め、

一日を区切る目じるしとして太陽を置かれました。

20神が夜をもたらし、闇を送ると、

森の獣たちはいっせいに出て来ます。

21若いライオンは、獲物を求めてほえたけります。

しかし、神の助けなしに、

食物にありつくことはありません。

22明け方近く、獣たちはほら穴に引き返して横になり、

23入れ替わりに、人間が一日の仕事を始め、

夕暮れまで働きます。

24主よ。あなたの知恵で、さまざまな営みができ上がり、

地は豊かに満ちあふれています。

25目の前に開ける広大な海には、

大小さまざま、

ありとあらゆる生き物が生息しています。

26海を見れば船が行き交い、

沖合にはくじらが戯れています。

27生き物はみな、

あなたが下さる食物を待っています。

28そして、配られた食物を満腹するまで食べるのです。

29もし、あなたのそのような配慮がなければ、

彼らは途方にくれ、飢え死にするしかありません。

30あなたが御霊を送られると、

新しいいのちが誕生します。

31主をいつまでもほめたたえなさい。

主は、ご自分の手のわざを喜んでおられるのです。

32主に見つめられると、大地はすくみ上がり、

神の手が少しでも触れれば、山は噴火するのです。

33私は息を引き取るその時まで、主をたたえ続けます。

34どうか、この思いが神に喜ばれますように。

私にとって、主は喜びの泉なのです。

35神などどうでもいいと思っている罪人たちはみな、

地上から消え去りますように。

しかしこの私は、主をほめたたえます。

ハレルヤ。

Bibelen på hverdagsdansk

Salmernes Bog 104:1-35

Skabningens Herre

1Min sjæl, pris Herren.

Min Gud, du er vidunderlig stor.

Du udstråler kongelig værdighed,

2du er omgivet af et strålende lys.

Du udspændte himlen som en teltdug

3og byggede din bolig på hvælvingens bue.

Du bruger en tordensky som stridsvogn

og farer af sted på vindens vinger.

4Du bruger stormvinde som dine sendebud

og gør lynene til dine tjenere.

5Du grundfæstede jorden,

den står urokkeligt fast.

6Havets vandmasser dækkede den som en klædning

og gik hen over bjergenes tinder.

7Ved din befaling kom vandene i bevægelse,

de styrtede væk ved din tordenrøst,

8de strømmede over bjerge og gennem dale,

for at komme til det sted, du havde beredt for dem.

9Havene fik en grænse at holde sig bagved,

så de aldrig skulle dække hele jorden igen.

10Du lod kilder risle frem i dalene

og bække bane sig vej mellem bjergene,

11så dyrene kan få vand at drikke,

vildæslerne slukke deres tørst.

12Ved bredden bygger fuglene rede,

fra trækronerne høres deres sang.

13Fra himlen sender du regn over bjergene,

du velsigner jorden med væde.

14Du får græs til at spire frem som føde for kvæget,

du gør det muligt for mennesker at dyrke deres afgrøder.

15Vin, som giver os glæde,

olivenolie, som får vore ansigter til at stråle,

brød, som giver os styrke og helse.

16Herren passer de træer, han har plantet,

Libanons cedre får rigeligt med regn.

17Fuglene bygger rede i træernes grene,

storkene bor i fyrretræernes toppe.

18Højt på bjerget holder stenbukken til,

mellem klipper er grævlingens skjul.

19Du skabte månen til at markere årets gang,

solen står op og går ned på den fastsatte tid.

20Du skabte nattens mørke,

hvor de vilde dyr kommer frem.

21De unge løver brøler efter bytte,

fanger de dyr, Gud har givet dem til føde.

22De trækker sig tilbage, når solen står op,

går hjem til deres huler og lægger sig.

23Da begynder mennesket sin daglige dont,

bliver ved med at arbejde, til dagen er forbi.

24Oh, Gud, hvor er din visdom stor!

Jorden er fuld af dine skabninger.

Hvilken mangfoldighed du har skabt.

25Foran mig ligger det mægtige hav,

det vrimler af liv i alle former og farver.

26Skibene pløjer sig gennem de store have,

Livjatan, som du skabte, boltrer sig i bølgerne.

27Hele skabningen er afhængig af dig,

du giver dem føde i rette tid.

28Du giver, og de tager imod,

når du åbner din hånd, bliver de mætte.

29Men vender du ryggen til dem,

bliver de skrækslagne.

Tager du deres livsånde bort,

dør de og bliver til støv.

30Din livgivende Ånd har skabende kraft,

du fornyer alt liv på jorden.

31Gid Herrens herlighed må vare for evigt!

Gid han altid må glæde sig over sit skaberværk!

32Når han ser på jorden, skælver den.

Når han rører ved bjergene, bryder de i brand.

33Jeg vil synge for Herren, så længe jeg lever,

prise Gud til mit sidste åndedrag.

34Må han finde behag i min lovsang,

for han er kilden til al min glæde.

35Gid der ingen syndere var tilbage,

ingen gudløse på hele jorden.

Min sjæl, pris Herren!

Halleluja!