ミカ書 4 – JCB & BPH

Japanese Contemporary Bible

ミカ書 4:1-13

4

主の山

1しかし、終わりの日に、

シオンは世界中の山々で最も名を知られるようになり、

世界のすべての国々から称賛され、

世界中から巡礼が訪れる。

2彼らは互いに言う。

「さあ、主の山へ行き、

イスラエルの神の神殿を見よう。

神は、私たちがどうしたらよいか教えてくださる。

そうしたら、そのとおりにしよう。」

その日には、

主がエルサレムから全世界を支配する。

エルサレムから主の教えが発せられ、

主のことばが告げられる。

3主は諸国の間を仲裁し、遠く離れた強国に指令を下す。

彼らは剣を鋤に、槍を鎌に打ち直し、

国々はもう争うことがない。

すべての戦争が終わるからだ。

平和が実現し、軍の士官学校や訓練場は閉鎖される。

4彼らはみな自分の家で、豊かで落ち着いた生活を営む。

恐れるものが何もないからだ。

主ご自身がそう約束している。

5それゆえ、たとえ回りの国々が偶像を拝んでも、

私たちの神、主に従おう。

神の計画

6やがてくるその日に、主は次のようにすると言います。

罰せられたご自分の民、すなわち、病弱な者、

足の悪い者、貧しい者を連れ戻し、

7彼らの地で再び強くし、強力な国とし、

主ご自身が永久に王となり、

シオンの山から支配すると。

8エルサレム、神の民の見張り塔よ。

あなたの王権と力は、以前のように回復される。

9だが、今は違う。

あなたはおびえて金切り声を上げる。

あなたを導く王はどこにいるか。

彼は死んだ。

賢い者たちはどこにいるか。

みないなくなった。

産みの苦しみをしている女のように、

苦痛があなたを捕らえて放さない。

10シオンの娘よ、激しい苦痛に、身もだえしてうめけ。

あなたはこの町を出て、野宿しなければならない。

遠くバビロンへ追放されるのだ。

だが、そこでわたしはあなたを救い出し、

敵の手から解放しよう。

11今、多くの国があなたに敵対して集まり、

あなたの血を求め、

滅ぼそうとやっきになっている。

12だが、彼らは主の考えを知らず、

主の計画を理解してもいない。

主がご自分の民の敵を、

脱穀される麦束のように寄せ集める時がくる。

イスラエルに対して、彼らは全く無力となる。

13シオンの娘よ、立って麦を打て。

わたしが鉄の角と青銅のひづめを与える。

多くの国々を踏みつけ、粉々にせよ。

そして彼らの富を、全地の主の主に、

ささげ物としてささげるのだ。

Bibelen på hverdagsdansk

Mikas Bog 4:1-14

Det kommende fredsrige

1Men det skal ske i de sidste dage,

at Herrens tempelbjerg bliver verdens knudepunkt.

Alverdens folkeslag vil strømme derhen.

2„Lad os rejse til Herrens bjerg,” vil de sige.

„Lad os tage hen til Israels Guds bolig,

så vi kan lære hans vilje at kende

og følge hans vejledninger,

for den sande lære kommer fra Zion,

Herrens ord udgår fra Jerusalem.”

3Herren vil afgøre folkenes stridigheder

og være dommer for fjerne stormagter.

Da vil de smede deres sværd om til plovskær

og omdanne deres spyd til vingårdsknive.

Landene vil holde op med at bekrige hinanden,

og alt militær bliver overflødigt.

4Til den tid kan man nyde freden i sin have,

for der er ikke længere noget at frygte.

Dette er et budskab fra Herren, den Almægtige.

5Folkeslagene følger hver deres gud,

men vi vil for evigt følge Herren, vores Gud.

6„Til den tid,” siger Herren,

„vil jeg samle mit adspredte, forslåede folk

og læge dem, jeg var nødt til at straffe.

7Jeg vil begynde forfra med den rest, der er tilbage,

og samle mit adspredte folk til en stærk nation.

Da vil jeg være deres konge

og regere fra Zions bjerg for evigt.

8Kong David vogtede over Jerusalem

fra udkigstårnet på Ofelhøjens palads.

Engang skal Davids rige genoprettes,

og Jerusalem, kongens by, få sin værdighed igen.”

9Jeg hører i min ånd de høje skrig

som fra en fødende kvinde.

Jerusalem, din konge er væk,

din øverste leder er forsvundet.

10Jerusalems indbyggere har grund til at stønne,

som om de alle vred sig i veer.

I bliver ført bort fra byen

og må overnatte under åben himmel.

I bliver ført langt bort til Babylon,

men engang vil jeg bringe jer hjem igen.

Herren selv vil komme til det land

og befri jer fra jeres fjenders hånd.

11Jeg ser i min ånd mange nationer,

der samler sig imod Jerusalem.

De ønsker at få ram på den hellige by

og fuldstændigt udslette den.

12Men de kender ikke Herrens planer,

de forstår ikke hans tanker.

Det er nemlig Herren, der har samlet dem,

som man samler kornet på tærskepladsen.

13Jerusalems indbyggere, tærsk dem,

som en okse tærsker korn.

Jeg giver jer horn af jern og klove af bronze,

så I kan knuse mange nationer.

Deres rigdomme skal overgives til Herren, jeres Gud,

deres skatte tilhører Kongen over hele jorden.

14Jeg ser i min ånd Jerusalems indbyggere samle sig i klynger,

for fjenderne har belejret byen.

De vil tage kongens scepter fra ham

og slå ham i ansigtet med det.