Zefanja 2 – HOF & BPH

Hoffnung für Alle

Zefanja 2:1-15

Kommt endlich zur Besinnung!

1Geht in euch und kommt endlich zur Besinnung!2,1 Der Satz ist im hebräischen Text nicht sicher zu deuten. Ihr seid ein Volk, das keine Scham mehr kennt. 2Kehrt um, bevor das eintrifft, was der Herr sich vorgenommen hat! Es wird höchste Zeit für euch!2,2 Wörtlich: Wie Spreu fährt der Tag dahin. Bald ist der Tag da, an dem der glühende Zorn des Herrn euch trifft!

3Ihr anderen aber, die ihr dem Herrn dient und nach seinen Geboten lebt: Bleibt bei ihm und strebt nach Gerechtigkeit und Demut! Vielleicht werdet ihr verschont, wenn sich der Zorn des Herrn über sein Volk entlädt.

Die Feinde Israels werden untergehen

4Gaza wird zu einer menschenleeren Stadt, Aschkelon wird verwüstet. Die Einwohner von Aschdod werden am helllichten Tag verschleppt, und auch Ekron macht man dem Erdboden gleich. 5Wehe euch, ihr Philister aus Kreta, ihr Bewohner der Küste! Der Herr lässt euch diese Botschaft ausrichten: »Kanaan, du Land der Philister, ich werde dich verwüsten! Keiner deiner Bewohner bleibt mehr übrig. 6Der ganze Küstenstreifen wird nur noch als Weideland dienen. Hirten treiben ihre Schaf- und Ziegenherden zu den Zisternen, 7und abends schlagen sie in den Ruinen von Aschkelon ihr Lager auf. Das ganze Land der Philister gehört dann den Überlebenden von Juda.« Ja, der Herr, ihr Gott, wird sich über die Judäer erbarmen und ihr Schicksal wieder zum Guten wenden!

8Gott sagt: »Ich habe gehört, wie die Moabiter mein Volk verspotten und verhöhnen. Die Ammoniter prahlen damit, dass sie Israels Gebiet erobern werden. 9Darum schwöre ich, der Herr, der allmächtige Gott Israels, so wahr ich lebe: Moab und Ammon wird es wie Sodom und Gomorra ergehen: Für alle Zeiten soll ihr Gebiet zu einer Wüste voller Salzgruben werden, von Unkraut überwuchert. Die Überlebenden meines Volkes werden die Moabiter und Ammoniter ausplündern und ihr Land in Besitz nehmen.«

10Denn diese Völker waren stolz und überheblich, sie haben sich über das Volk des Herrn, des allmächtigen Gottes, lustig gemacht. 11Doch er wird sie das Fürchten lehren, wenn er allen Göttern der Erde ein Ende bereitet. Schließlich wird jedes Volk in seinem Land den Herrn anbeten, selbst die Bewohner der fernsten Inseln.

12»Auch euch, ihr Äthiopier, wird mein Schwert umbringen«, sagt der Herr.

13Dem Norden wird es nicht besser ergehen. Drohend erhebt Gott seine Hand, um Assyrien zu vernichten. Er wird die Hauptstadt Ninive in Trümmer legen, sie so öde und menschenleer machen wie die Wüste. 14Mitten in der Stadt lagern dann ganze Herden von Tieren, Wüstenkauz und Eule hausen nachts zwischen den zerborstenen Säulen. Aus den Fenstern krächzen Vögel, die Türschwellen sind mit Trümmern übersät, und die Täfelung aus Zedernholz liegt abgerissen auf dem Boden. 15Das also wird aus der stolzen Stadt, deren Einwohner sich in Sicherheit wähnten und dachten: »Es gibt keine Stadt wie unsere!« Zur Wüste wird sie, zum Lagerplatz für wilde Tiere! Wer an ihr vorbeigeht, verhöhnt sie und schüttelt entsetzt den Kopf.

Bibelen på hverdagsdansk

Zefaniasʼ Bog 2:1-15

Et kald til omvendelse

1Kom til fornuft, I frafaldne folk,

2før I blæses væk som avner i vinden,

før I rammes af Herrens vrede,

før den afsagte dom bliver udført.

3Søg Herren, alle I, som er ydmyge

og oprigtigt ønsker at adlyde ham.

Ydmyg jer for Herren og gør, hvad der er ret.

Måske vil Herren skåne jer på dommens dag.

Dommen over de omkringboende folkeslag

4Gaza bliver tømt for mennesker,

og Ashkalon bliver lagt øde.

Ashdods befolkning drives bort ved højlys dag,

og Ekron rykkes op med rode.

5Alle I filistre, som bor langs kysten mod syd,2,5 Egentlig „kretere”, et folkeslag, som oprindeligt kom fra Kreta, men blev en del af filistrene. Jf. 1.Sam. 30,14 og Ez. 25,16.

ja, alle I, der bor i Kana’ans land,

det er ude med jer,

for Herrens dom vil ramme jer.

Han siger: „Jeg vil udrydde jer,

og ikke en eneste skal overleve!”

6Kystlandet bliver til græsmarker,

et sted, hvor hyrder og får holder til.

7Dér vil resten af Judas stamme slå sig ned

og lade deres dyr græsse.

De vil lægge sig til hvile i Ashkalons forladte huse,

for Herren deres Gud vil tage sig af dem og velsigne dem igen.

8-9Herren, den Almægtige, Israels Gud, siger:

„Jeg har hørt moabitternes hån

og ammonitternes spot.

De har hånet mit folk

og truet med at overfalde dem.

Derfor, så sandt jeg lever,

skal Moab blive ødelagt som Sodoma,

og Ammon skal blive som Gomorra.

De skal overgros med brændenælder,

fyldes med saltgruber,

og ligge øde hen for evigt.

De, der er tilbage af mit folk,

skal plyndre og overtage deres land.”

10Det er betalingen for deres overmod,

for de har hånet Herrens, den Almægtiges, folk.

11De vil komme til at frygte Herrens magt,

for han vil gøre alle jordens guder til intet.

Alle folkeslag skal tilbede ham,

hvert folk i deres eget land.

12Kushitterne mod syd bliver også sablet ned,

13og det samme gælder landene mod nord.

Herren vil ødelægge Assyrien

og gøre Nineve til en ruinhob,

ubeboelig som en ørken.

14Byen ender som græsgang for får

og tilholdssted for alle mulige dyr.

Hornugler og natugler vil sidde og sove på søjlehovederne,

krager vil skrige fra vinduesåbninger og dørtærskler.

De fornemme cedertræspaneler udsættes for vejr og vind.

15Sådan bliver Nineves skæbne,

den før så stolte og prægtige by.

Den var sikker på sig selv

og følte sig som verdens centrum.

Men nu er den blevet en ruinhob,

et tilholdssted for vilde dyr.

De forbipasserende vil fnyse i foragt,

ryste på hovedet med undrende afsky.