Psalm 79 – HOF & BPH

Hoffnung für Alle

Psalm 79:1-13

Gott, es geht um deine Ehre!

1Ein Lied von Asaf.

Gott, fremde Völker sind in das Land eingefallen,

das du dir zum Eigentum erwählt hast.

Sie haben deinen heiligen Tempel entweiht

und Jerusalem in einen Trümmerhaufen verwandelt.

2Sie haben alle umgebracht, die dir dienten

und dir die Treue hielten.

Ihre Leichen ließen sie achtlos liegen,

als Fraß für die Geier und die wilden Tiere.

3Rings um Jerusalem richteten sie ein Blutbad an,

und keiner war da, der die Toten begrub.

4Unsere Nachbarvölker verhöhnen uns,

nur noch Spott haben sie für uns übrig.

5Herr, wie lange willst du noch zornig auf uns sein?

Soll dein Zorn für immer so weiterbrennen wie ein Feuer?

6Gieß ihn doch über die Völker aus, die dich nicht anerkennen,

und über die Königreiche, die deinen Namen nicht anrufen!

7Denn sie haben dein Volk vernichtet

und seine Heimat verwüstet.

8Strafe uns doch nicht für die Sünden unserer Vorfahren!

Zögere nicht, erbarme dich über uns,

denn wir sind am Ende unserer Kraft!

9Hilf uns, Gott, unser Retter,

damit dein Name gerühmt wird!

Steh uns bei und vergib uns unsere Schuld –

es geht doch um deine Ehre!

10Warum sollen die fremden Völker spotten:

»Wo bleibt er denn, ihr Gott?«

Zeige ihnen, wie du das Blut deiner Diener an den Feinden rächst!

Lass uns das noch erleben!

11Lass das Stöhnen der Gefangenen zu dir dringen!

Du hast grenzenlose Macht;

darum rette die, denen man das Leben nehmen will!

12Herr, unsere Nachbarvölker haben dich beleidigt und verspottet.

Zahle es ihnen siebenfach zurück!

13Wir aber sind dein Volk,

wir gehören zu dir wie Schafe zu ihrem Hirten.

Allezeit wollen wir dich loben

und jeder neuen Generation erzählen, wie groß du bist!

Bibelen på hverdagsdansk

Salmernes Bog 79:1-13

Bøn om Israels redning og hævn over fjenden

1En sang af Asaf.

Åh, Gud, fjenderne har invaderet dit eget land.

De har gjort din helligdom uren

og lagt Jerusalem i ruiner.

2Dine dræbte tjenere blev gribbenes føde,

de gudfrygtiges kroppe blev ædt af vilde dyr.

3Blodet flød i Jerusalems gader,

der er ingen tilbage til at begrave de faldne.

4Nabolandene håner og foragter os,

vi er blevet til spot for vore omgivelser.

5Hvor længe vil du straffe os, Herre?

Hvor længe vil din harme brænde som ild?

6Udøs hellere din vrede over de gudløse folk.

Straf dem, der ikke tilbeder dig.

7Fjenden har nu ødelagt dit udvalgte folk,

de har lagt byen og landet i ruiner.

8Straf os ikke for vore forfædres synder.

Skynd dig at vise din nåde og barmhjertighed.

Er vi ikke blevet ydmyget nok?

9Hjælp os, for du er vor Gud og Frelser.

Du er jo en trofast og nådig Gud.

Tilgiv vores synd og red os,

for du er en trofast og nådig Gud.

10Hvorfor skal gudløse folk håne os?

De siger: „Hvor er deres Gud?”

Gør gengæld for drabet på dine tjenere,

så alle i hele verden får det at vide.

11Lyt til fangernes suk,

red dem, som er dømt til at dø.

12Tag syvfold hævn på de folkeslag,

som har hånet dig, Herre.

13Så vil vi takke dig for evigt,

vi, som er dit folk, den hjord, du vogter.

Så vil vi lovprise dig i de kommende generationer.