Hoffnung für Alle

Matthäus 1:1-25

Gottes Sohn wird Mensch

(Kapitel 1–2)

Die Abstammung von Jesus

(Lukas 3,23‒38)

1Dieses Buch berichtet die Geschichte1,1 Oder: Das ist das Verzeichnis der Vorfahren. – Matthäus verwendet hier eine Formulierung, wie sie sich auch in der griechischen Übersetzung von 1. Mose 2,4 und 5,1 findet. von Jesus Christus. Er ist ein Nachkomme Abrahams und Davids.

2Abraham war der Vater von Isaak. Auf Isaak folgten in direkter Linie Jakob – der Vater von Juda und seinen Brüdern –, Juda 3und Perez. Perez und Serach waren die Söhne Tamars. Der Sohn von Perez hieß Hezron, und auf ihn folgten Ram, 4Amminadab, Nachschon, Salmon, 5Boas – der Sohn von Rahab –, Obed – der Sohn von Ruth –, Isai 6und schließlich König David.

Von David stammte Salomo ab – der Sohn von Urias Frau –, 7und auf ihn folgten in direkter Linie Rehabeam, Abija, Asa, 8Joschafat, Joram, Usija, 9Jotam, Ahas, Hiskia, 10Manasse, Amon, Josia 11sowie Jojachin und seine Brüder. Sie wurden ungefähr zu der Zeit geboren, als das Volk von Juda nach Babylonien verschleppt wurde.

12Nach der Zeit der Verbannung wurde Schealtiël geboren, und auf ihn folgten Serubbabel, 13Abihud, Eljakim, Asor, 14Zadok, Achim, Eliud, 15Eleasar, Mattan und Jakob. 16Jakob war der Vater von Josef und dieser wiederum der Mann von Maria. Sie brachte Jesus zur Welt, der Christus genannt wird.

17Von Abraham bis zu David sind es also vierzehn Generationen. Auch von David bis zur Verbannung des Volkes nach Babylonien sind es vierzehn Generationen, und von dieser Zeit bis zu Christus, dem von Gott erwählten Retter, noch einmal vierzehn.

Gott wird Mensch

(Lukas 1,26–2,20)

18Und so wurde Jesus Christus geboren: Seine Mutter Maria war mit Josef verlobt. Noch bevor sie geheiratet und miteinander geschlafen hatten, erwartete Maria ein Kind. Sie war vom Heiligen Geist schwanger geworden. 19Josef war ein Mann, der sich an Gottes Gebote hielt, er wollte Maria aber auch nicht öffentlich bloßstellen. So überlegte er, die Verlobung stillschweigend aufzulösen. 20Noch während er darüber nachdachte, erschien ihm im Traum ein Engel des Herrn und sagte: »Josef, du Nachkomme von David, zögere nicht, Maria zu heiraten! Denn das Kind, das sie erwartet, ist vom Heiligen Geist. 21Sie wird einen Sohn zur Welt bringen, den sollst du Jesus nennen (›Der Herr rettet‹). Denn er wird die Menschen seines Volkes von ihren Sünden befreien.«

22Dies alles geschah, damit sich erfüllte, was der Herr durch seinen Propheten vorausgesagt hatte: 23»Die Jungfrau wird schwanger werden und einen Sohn zur Welt bringen. Den wird man Immanuel nennen.«1,23 Jesaja 7,14 – Immanuel bedeutet »Gott ist mit uns«.

24Als Josef aufwachte, tat er, was der Engel des Herrn ihm aufgetragen hatte, und heiratete Maria. 25Er schlief aber nicht mit ihr bis zur Geburt ihres Sohnes. Josef gab ihm den Namen Jesus.

Bibelen på hverdagsdansk

Mattæusevangeliet 1:1-25

Jesus som arvtager efter Abraham og David

1Jesus var „søn” af både kong David og af Abraham. Her følger slægtstavlen:

2Abraham blev far til Isak, og Isak far til Jakob. Jakob blev far til Juda og hans brødre. 3Juda blev med Tamar far til Peretz1,3 De fleste navne er hebraiske i deres oprindelse. Derfor har vi i denne oversættelse søgt at bringe stavemåden så tæt som muligt på hebraisk, bortset fra de mest kendte navne, som fastholder den traditionelle danske stavemåde. og Zerach. Peretz blev far til Hetzron, som blev far til Ram, og 4Ram blev far til Amminadab. Amminadab blev far til Nahshon, som blev far til Salma, 5og Salma blev far til Boaz, hvis mor hed Rahab. Boaz blev far til Obed, hvis mor hed Ruth. Obed blev far til Isaj, 6og Isaj far til kong David.

David blev med Urias’ kone far til Salomon. 7Salomon blev far til Rehabeam, som blev far til Abija, og Abija blev far til Asa. 8Asa blev far til Joshafat, som blev far til Joram. Joram blev far1,8 Egentlig „forfar”, da nogle slægtled uden væsentlig betydning er udeladt. til Uzzija, 9som blev far til Jotam, og Jotam blev far til Ahaz. Ahaz blev far til Hizkija, 10som blev far til Manasse, og Manasse blev far til Amon. Amon blev far til Josias, 11som blev far til Jekonja1,11 Ifølge 1.Krøn. 3,15-16 var Jekonja sønnesøn af Josias, men på hebraisk skelner man ikke mellem søn og sønnesøn i et slægtsregister. Nogle sønner var ikke værd at nævne. Jekonja kendes også under navnet Jojakin, søn af Jojakim. (Jf. Jer. 24,1 og 2.Kong. 24,6.12-15, 1.Krøn. 3,10-18.) og hans brødre, der levede på den tid, da folket blev ført bort til Babylon.

12Efter at folket var ført bort til Babylon, blev Jekonja far til Shealtiel, som blev far til Zerubbabel, 13som igen blev far til Abiud. Abiud blev far til Eljakim, som blev far til Azor, 14og Azor blev far til Zadok, som blev far til Akim. Akim blev far til Eliud, 15som blev far til Eleazar, og Eleazar blev far til Mattan, som blev far til Jakob. 16Jakob blev far til Josef, der blev gift med Maria, som var mor til Jesus, der også kaldes Messias.1,16 På græsk står der her Christos, hvilket er en oversættelse af det hebraiske Mashiach, som betyder „den salvede”, dvs. en, som Gud har udpeget til profet eller konge. Da ordet Messias er kendt på dansk, vil vi som regel bruge det ord om den længe ventede konge, der skulle genoprette Davids kongerige.

17Der er altså 14 slægtled fra Abraham til kong David, og 14 fra kong Davids tid, indtil folket blev ført bort til Babylon, og 14 fra den tid, da folket kom til Babylon, indtil Messias blev født.

Jesu fødsel

18Jesus, Messias, kom til verden på følgende måde: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun ventede et barn ved Helligåndens kraft.1,18 Ordene „hellig ånd” er ikke i bestemt form på græsk. Det betyder sandsynligvis, at der er fokus på Helligåndens kraft mere end på Helligånden som person. 19Josef var en god og retskaffen mand, som ikke ville udsætte hende for offentlig skam, så han besluttede sig til i al stilhed at hæve forlovelsen.

20Mens han tænkte over det, havde han en drøm, hvor en engel fra Gud viste sig for ham. Englen sagde: „Josef, du er jo af kong Davids slægt, og du skal ikke være betænkelig ved at gifte dig med Maria, for det barn, hun venter, er blevet til ved Helligåndens kraft. 21Hun skal føde en søn, og du skal kalde ham Jesus,1,21 Navnet Jesus betyder „frelser” på hebraisk. for han skal frelse sit folk fra deres synder.”

22På den måde gik det i opfyldelse, som Gud havde talt gennem en af sine profeter:

23„Se, jomfruen vil blive gravid.

Hun skal føde en søn,

og han skal kaldes ‚Immanuel’.”1,23 Denne profeti er fra Es. 7,14. I modsætning til situationen i Esajas’ bog er der her ingen mand involveret til at gøre jomfruen gravid.

(Det navn betyder: „Gud er med os”).

24Da Josef vågnede, stod han op og gjorde, som englen havde sagt. Han accepterede at gifte sig med Maria, 25men havde ikke ægteskabeligt samliv med hende, før hun havde født.1,25 En mere ordret oversættelse ville være: „Han ‚kendte’ hende ikke, før hun fødte en søn”. Det græske ord for „før” betyder egentlig „i tiden op til” og antyder i sig selv intet om, hvad der skete bagefter. Ifølge en gammel kristen tradition var Josef enkemand med flere børn, og Maria blev så mor for disse børn foruden sin egen søn, Jesus. Bibelteksten gør det ikke klart, om de brødre og søstre af Jesus, der omtales senere, var Marias egne børn. Maria fødte så en dreng, som fik navnet Jesus.