Ang Pagsimba sa Langit
1Pagkatapos sadto, may ginpakita pa gid sa akon. Nakita ko ang puwertahan sa langit nga naabrihan. Kag nabatian ko liwat ang tingog nga pareho sa tunog sang trumpeta. Nagsiling siya sa akon, “Saka ka diri kag ipakita ko sa imo kon ano ang magakalatabo sa palaabuton.” 2Sa gilayon gin-gamhan ako sang Espiritu Santo. Kag nakita ko didto sa langit ang isa ka trono nga may nagapungko. 3Ang nagapungko didto nagabadlak pareho sang malahalon nga mga bato nga haspe kag kornalina. Kag sa palibot sang trono may balangaw nga ang iya kolor pareho sa bato nga esmeralda. 4Sa palibot sang trono, may 24 pa gid ka trono nga ginapungkuan sang 24 ka manugdumala. Ini nga mga manugdumala nagabayo sang puti kag ang kada isa sa ila may korona nga bulawan. 5Kag halin didto sa trono sige ang pangilat kag pangdaguob, kag kon anu-ano pa ang akon nabatian. Sa atubangan dampi sang trono may pito ka suga nga nagadabdab. Amo ato ang pito ka Espiritu sang Dios.4:5 pito ka Espiritu sang Dios: Tan-awa ang footnote sa 3:1. 6Didto man sa atubangan sang trono may daw sa dagat nga matin-aw pareho sang kristal.
Sa palibot sang trono, sa kada kilid, may apat ka buhi nga mga tinuga. Damo gid ang ila mga mata sa atubangan kag sa likod. 7Ang premiro sa ila daw sa leon; ang ikaduha daw sa tinday nga baka; ang ikatatlo daw sa tawo ang iya hitsura; kag ang ikaapat daw sa nagalupad nga agila. 8Ang kada isa sa ila may anom ka pakpak kag damo gid ang ila mga mata sa ila bug-os nga lawas. Adlaw-gab-i wala untat ang ila kanta nga nagasiling,
“Balaan! Balaan! Balaan ang aton Ginoong Dios nga makagagahom sa tanan.
Siya amo ang Dios sang una, subong kag sa palaabuton.”
9Sige ang ila dayaw, padungog, kag pasalamat sa iya nga nagapungko didto sa trono, nga nagakabuhi sa wala sing katapusan. Kag samtang ginahimo nila ini, 10ang 24 ka manugdumala nagaluhod kag nagasimba sa iya nga nagapungko didto sa trono, nga nagakabuhi sa wala sing katapusan. Kag ginabutang nila ang ila mga korona sa atubangan sang trono kag magsiling,
11“Ikaw ang amon Ginoo kag Dios, takos ikaw nga magbaton sang pagpadungog, pagtahod, kag awtoridad.
Kay gintuga mo ang tanan nga butang.
Suno sa imo kabubut-on ginhimo mo sila.”
Guds trone i Himlen
1Efter at jeg havde set Jesus og fået budskabet til de syv menigheder, fik jeg et andet syn. Jeg så en åben dør ind til Himlen, og jeg hørte den samme stemme, som havde talt til mig før, den, der lød som en trompetfanfare. Stemmen sagde til mig: „Kom herop! Så vil jeg vise dig, hvad der vil ske senere hen.” 2Straks kom jeg under Åndens magt, og i den himmelske verden så jeg nu en trone, og der sad en person på den. 3Han strålede som diamanter og rubiner.4,3 Egentlig „jaspis og karneol”, rødlige smykkesten. Hele vejen rundt om ham var der ligesom en regnbue, der lyste som smaragd. 4Rundt om Guds trone stod 24 andre troner, og der sad 24 medregenter4,4 Ordret: „24 ældste”. En „ældste” er et overhoved for en klan eller anden gruppe af mennesker. De 2 gange 12 ældste repræsenterer sandsynligvis dels de kristne, der kommer fra det gamle Guds folk, Israel, repræsenteret af Jakobs 12 sønner, og dels de øvrige kristne blandt Guds nye folk, repræsenteret af de 12 første apostle, også kaldet „Lammets apostle”. på dem, alle klædt i hvidt og med en gylden sejrskrans på hovedet. 5Ud fra tronen kom der lynglimt og tordenbrag, og foran tronen var der syv brændende fakler, det er Guds syv ånder. 6Foran tronen var der også noget ligesom et gennemsigtigt, krystalklart hav. Tæt rundt om Guds trone var der fire levende væsener med øjne overalt, både foran og bagpå. 7Det første levende væsen lignede en løve, det andet en okse, det tredje havde et ansigt som et menneske, og det fjerde lignede en ørn. 8De fire væsener havde hver seks vinger med øjne både på ydersiden og indersiden. Dag og nat råbte de uafbrudt: „Hellig, hellig, hellig er Herren, den øverste hersker, han, som var, og som er, og som kommer!”
9Hver gang de fire væsener med deres hyldest og tak ærede ham, der sad på tronen, ham, som lever i al evighed, 10bøjede de 24 medregenter sig ned for ham, og de hyldede ham. De tog deres sejrskranse af og lagde dem ned foran ham og råbte: 11„Herre, vores Gud, du er værdig til at få al ære, hyldest og magt, for du har skabt alle ting, og de eksisterer, fordi du ville det!”
