Ang Pagpanudlo ni Jesus sa Bukid
1Sang makita ni Jesus ang madamo nga mga tawo, nagtaklad siya sa bukid kag nagpungko didto. Nagpalapit sa iya ang iya mga sumulunod, 2kag nagpanudlo siya sa ila. Siling niya,
3“Bulahan ang mga tawo nga nagakilala nga nagkulang sila sa Dios,
kay sakop sila sa paghari sang Dios.5:3 Dios: Amo man sa bersikulo 10, 19 kag 20. Tan-awa ang “footnote” sa 3:2.
4Bulahan ang mga nagakasubo,
kay lipayon sila sang Dios.
5Bulahan ang mga mapainubuson,5:5 mapainubuson: ukon, malulo.
kay mangin ila ang kalibutan.5:5 kalibutan: siguro ang buot silingon, ang bag-o nga kalibutan sa palaabuton. Tan-awa ang 2 Pedro 3:13 kag Pahayag 21:1.
6Bulahan ang mga tawo nga luyag gid maghimo sang kabubut-on sang Dios,
kay buligan sila sang Dios sa pagtuman sina nga handom.
7Bulahan ang mga maluluy-on,
kay kaluoyan sila sang Dios.
8Bulahan ang mga tawo nga matinlo ang ila tagipusuon,
kay makita nila ang Dios.
9Bulahan ang mga tawo nga nagapaluntad sang paghidaet,
kay pagatawgon sila nga mga anak sang Dios.
10Bulahan ang mga tawo nga ginahingabot tungod sa ila pagsunod sa kabubut-on sang Dios,
kay sakop sila sa paghari sang Dios.
11“Bulahan kamo kon tungod sa inyo pagsunod sa akon ginayaguta kamo, ginahingabot, kag ginabutang-butangan sang tanan nga kalainan. 12Amo man ini ang ila ginhimo sang una sa mga propeta. Gani magkalipay gid kamo tungod nga mabaton ninyo ang dako nga balos sa langit.”
Asin kag Suga
(Mar. 9:50; Luc. 14:34-35)
13“Kamo nga akon mga sumulunod pareho sang asin diri sa kalibutan. Pero kon maglain ang sabor sang asin, wala na sing may mahimo agod mapabalik pa ang iya sabor. Gani indi na mapuslan kundi ginapilak na lang kag ginatapakan sang mga tawo.
14“Pareho kamo sang suga nga nagahatag kasanag sa mga tawo diri sa kalibutan. Kag ini makita gid pareho sang banwa nga ginpatindog sa ibabaw sang bukid nga indi matago. 15Wala sing may nagasindi sang suga kag takluban lang dayon ini sang sulukban, kundi ginabutang ini sa tulungtungan agod masanagan ang tanan sa sulod sang balay. 16Gani amo man ang inyo himuon. Pasigaha ninyo ang inyo suga sa mga tawo, agod makita nila ang inyo maayo nga mga binuhatan kag agod dayawon nila ang inyo Amay sa langit.”
Ang Pagpanudlo Parte sa Kasuguan
17“Indi kamo maghunahuna nga nagkadto ako diri sa pagbaliwala sang Kasuguan ni Moises kag sang mga sinulatan sang mga propeta. Nagkadto ako diri sa pagtuman sini. 18Sa pagkamatuod, samtang ara pa ang langit kag ang duta, wala gid sing bisan gamay nga bahin sang Kasuguan nga mabaliwala hasta wala pa matuman ang tanan.5:18 hasta wala pa matuman ang tanan: posible ang buot silingon, hasta wala pa matuman ang tanan nga katuyuan sang Kasuguan; ukon, hasta wala pa matuman ang tanan nga magakalatabo sa palaabuton. 19Gani ang bisan sin-o nga maglapas sang bisan labing gamay nga bahin sang Kasuguan kag magtudlo sa iban nga maglapas man, siya ang labing kubos sa mga nasakop sa paghari sang Dios. Pero ang bisan sin-o nga magtuman sang Kasuguan, kag magtudlo sini sa iban nga magtuman man, kabigon siya nga dungganon sa mga nasakop sa paghari sang Dios. 20Gani ginasugiran ko kamo nga kinahanglan ang inyo pagtuman sa kabubut-on sang Dios maglabaw pa sa pagtuman sang mga manunudlo sang Kasuguan kag sang mga Pariseo, kay kon indi, indi gid kamo masakop sa paghari sang Dios.”
Ang Pagpanudlo Parte sa Kaakig
21Nagsiling pa gid si Jesus, “Nabatian ninyo nga ginsiling sang una sa aton mga katigulangan nga indi sila magpatay,5:21 Exo. 20:13; Deu. 5:17. kay ang bisan sin-o nga magpatay pagasilutan. 22Pero ako nagasiling sa inyo nga ang bisan sin-o nga nagakaakig sa iya kapareho pagasilutan. Kag ang bisan sin-o nga nagapakalain sa iya kapareho sa pagsiling ‘Wala ka sing pulos,’ dal-on siya sa korte agod silutan. Kag ang bisan sin-o nga magsiling sa iya kapareho ‘Buang,’ pagasilutan siya sa nagadabadaba nga kalayo sa impyerno. 23Gani bisan ara ka na sa halaran nga nagadala sang imo halad sa Dios kag madumduman mo nga ang imo utod may malain nga buot sa imo, 24ibilin mo anay ang imo nga inughalad malapit sa halaran kag kadtuan mo gilayon ang imo utod kag magpakighusay sa iya. Dayon magbalik ka sa halaran kag maghalad sang imo inughalad sa Dios.
25“Kon may mag-akusar sa imo, magpakighusay ka sa iya samtang nagapakadto pa lang kamo sa korte. Kay kon didto na kamo sa korte, itugyan ka sang huwis sa pulis agod prisohon. 26Sa pagkamatuod, indi ka makaguwa kon indi mo anay mabayaran ang tanan mo nga multa.”
Ang Pagpanudlo Parte sa Pagpanginbabayi
27“Nabatian ninyo nga ginsiling sang una nga indi dapat magpanginbabayi.5:27 Exo. 20:14; Deu. 5:18. 28Pero ako nagasiling sa inyo nga kon ang lalaki magtulok sa babayi nga may handom sa pagpakighilawas sa iya, pareho lang nga nagapanginbabayi na siya sa iya. 29Gani kon ang imo tuo nga mata amo ang kabangdanan nga nagapakasala ka, lukata ina kag ipilak. Kay maayo pa nga madula ang isa ka parte sang imo lawas sang sa kompleto ang imo lawas pero ipilak ka man lang sa impyerno. 30Kon ang imo tuo nga kamot amo ang kabangdanan nga nagapakasala ka, utda ina kag ipilak. Kay maayo pa nga madula ang isa ka parte sang imo lawas sang sa kompleto ang imo lawas pero ipilak ka man lang sa impyerno.”
Ang Pagpanudlo Parte sa Pagbulagay
(Mat. 19:9; Mar. 10:11-12; Luc. 16:18)
31“Ginsiling man sang una nga kon ang lalaki luyag magbulag sa iya asawa, dapat maghatag siya sa iya asawa sang kasulatan sang pagbulagay.5:31 Deu. 24:1. 32Pero ako nagasiling sa inyo nga kon bulagan sang lalaki ang iya asawa nga wala man lang naghimo sang imoral nga pagpakigrelasyon,5:32 naghimo sang imoral nga pagpakigrelasyon: posible ang buot silingon, nagpanginlalaki. siya mismo ang nagatulod sa iya asawa nga magpakasala kay magapamana ini liwat; kag ang bisan sin-o nga magpangasawa sa sadto nga babayi nga ginbulagan nagapanginbabayi.”
Ang Pagpanudlo Parte sa Pagsumpa
33“Nabatian ninyo nga ginsiling sang una sa aton mga katigulangan nga kon ang tawo may ginpromisa kag ginsumpaan pa niya sa ngalan sang Ginoo, kinahanglan iya gid ini tumanon.5:33 Lev. 19:12; Num. 30:2; Deu. 23:21. 34Pero ako nagasiling sa inyo nga kon magpromisa kamo, indi kamo magsumpa. Indi kamo magsiling nga ‘Saksi ko ang langit’ kay amo ini ang trono sang Dios, 35ukon ‘Saksi ko ang duta’ kay amo ini ang ginatungtungan sang iya tiil. Indi man kamo maggamit sang ngalan sang Jerusalem sa inyo pagsumpa tungod kay amo ini ang siyudad sang bantog nga Hari. 36Kag indi man kamo magsiling nga, ‘Bisan mapatay pa ako,’ kay bisan pa gani ang isa lang ka buhok indi mo mapaputi ukon mapaitom. 37Dapat magsiling ka lang ‘Huo’ kon huo kag ‘Indi’ kon indi; kay kon magsumpa pa kamo halin na ina kay Satanas.”
Indi Kamo Magtimalos sa Inyo Isigkatawo
(Luc. 6:29-30)
38“Nabatian ninyo nga ginsiling sang una nga ‘Ang maglukat sang mata sang iya isigkatawo, lukaton man ang iya mata; kag ang magbingaw sang ngipon sang iya isigkatawo, bingawon man.’5:38 Exo. 21:24; Lev. 24:20; Deu. 19:21. 39Pero ako nagasiling sa inyo nga indi ninyo pagbalusi sing malain ang nagahimo sing malain sa inyo. Kon tampaon ka sa tuo nga guya, itaya pa ang imo wala nga guya. 40Kon may magdemanda sa imo agod kuhaon ang imo bayo, ihatag bisan pa ang imo kunop. 41Kon may soldado nga magpilit sa imo nga magpas-an sang iya karga sang isa ka kilometro, himua nga duha. 42Hatagi ang nagapangayo sa imo, kag pahulama ang nagahulam sa imo.”
Higugmaa ang Inyo mga Kaaway
(Luc. 6:27-28, 32-36)
43“Nabatian ninyo nga ginsiling sang una nga ‘Higugmaa ninyo ang inyo kapareho5:43 Lev. 19:18. kag dumti ninyo ang inyo mga kaaway.’ 44Pero ako nagasiling sa inyo nga higugmaa ninyo ang inyo mga kaaway. Bisan pa ang mga nagahingabot sa inyo pangamuyuan ninyo. 45Kag kon himuon ninyo ini, mangin matuod kamo nga mga anak sang inyo Amay sa langit.5:45 mangin matuod kamo nga mga anak sang inyo Amay sa langit tungod nga pareho kamo sa iya nga maayo ang iya pagtratar sa tanan. Kay indi lang ang mga maayo nga mga tawo ang iya ginapasilakan sang adlaw kundi pati man ang mga malain. Kag indi lang ang mga matarong ang iya ginahatagan sang ulan kundi pati man ang mga indi matarong. 46Kon ang nagahigugma sa inyo amo lang ang inyo ginahigugma, makabaton bala kamo sang balos halin sa Dios? Indi gid! Kay bisan ang mga manugsukot sang buhis nga ginakabig ninyo nga makasasala nagahimo man sina. 47Kag kon ang inyo mga kapareho lang ang inyo ginabugno, ano gid ang inyo ginahimo nga labaw sa iban? Bisan ang mga tawo nga wala nakakilala sa Dios nagahimo man sina. 48Gani dapat wala kamo sing kasawayan sa inyo pagtratar sa inyo isigkatawo pareho sang inyo Amay sa langit.”
Bjergprædikenen
1Da Jesus så de mange mennesker, gik han op på den nærliggende bakke.5,1 Den græske tekst siger „på bjerget” i bestemt form. Sandsynligvis er det den bjergskråning, som ligger lidt nord for Kapernaum. Der satte han sig ned, disciplene slog kreds om ham, 2og han begyndte at undervise dem:5,2 Mattæus har i de næste tre kapitler samlet en række ord og taler af Jesus, som næppe oprindeligt blev sagt på samme tid og sted. Derfor er der en del korte afsnit med forskellige emner i disse kapitler.
Sand lykke
Luk. 6,20-23
3„Velsignede er de, der erkender deres afhængighed af Gud5,3 Ordret: „åndeligt fattige”. Udtrykket „fattige” i det Gamle Testamente henviser ofte til dem, som er ydmyge og erkender, at de har brug for Guds hjælp. Det er en modsætning til de selvtilstrækkelige og selvretfærdige.—
for de skal få del i Guds rige.
4Velsignede er de, der sørger over situationen5,4 Den græske tekst har blot „de, der sørger”, men det er næppe en personlig sorg over en afdød slægtning, jf. Schindlers oversættelse. Det brændende spørgsmål var, hvordan Davidsriget ville blive genoprettet af den ventede Messias. Jøderne forventede en politisk frelser, men Jesus søger allerede her at forberede disciplene på den åndelige frelser, han i virkeligheden var. Guds rige kan ikke oprettes eller fremmes med magt, vold eller politiske midler.—
for de skal blive trøstet.
5Velsignede er de ydmyge—
for de skal få landet5,5 Det græske ord kan betyde enten landet eller jorden, ligesom det hebraiske eretz. Oversættelsen her bygger på formodningen om, at der er tale om en hentydning til Guds løfte til Abraham om det land, som Gud ville give ham og hans efterkommere samt en henvisning til Sl. 37,11. Jesus tænker dog videre end det konkrete land, Israel. Guds rige er anderledes og større end et fysisk rige. Man kommer ind i Guds rige på en anden måde, og dét rige fungerer efter andre principper end et jordisk rige. Der tænkes sikkert også på „den nye jord”, som Gud engang vil etablere. i eje.
6Velsignede er de, der tørster efter retfærdighed—
for de skal få slukket deres tørst.
7Velsignede er de barmhjertige—
for de skal mødes med barmhjertighed.
8Velsignede er de rene af hjertet—
for de skal få lov at se Gud.
9Velsignede er de, der stifter fred—
for de skal kaldes børn af Gud.
10Velsignede er de, der bliver forfulgt, fordi de gør Guds vilje—
for de skal få del i Guds rige.
11Velsignede er I, når man håner, forfølger og bagtaler jer, fordi I tror på mig. 12Glæd jer af hele jeres hjerte, for I får en stor løn i Himlen. Sådan forfulgte man også profeterne før jer.
Jordens salt og verdens lys
Mark. 9,50; 4,21; Luk. 14,34-35; 8,16
13I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad kan man da salte det med?5,13 I jødisk forståelse var salt symbol på den åndelige visdom, der er forbundet med fuld lydighed og overgivelse til at gøre Guds vilje. Det græske ord, som her er gengivet ved miste sin kraft, betyder normalt at være uden visdom og helhjertet lydighed. Hvis det sker for disciplene, har de mistet deres åndelige kraft. På hebraisk er der et ord (tapel), som på en gang betyder „mangel på visdom” og „mangel på salt, smagløst”. Det kan ikke bruges til noget, men bliver bare smidt ud, og folk træder det ned.
14I er verdens lys, og det skal kunne ses, ligesom en by, der ligger på et bjerg, kan ses langt væk. 15Man tænder jo ikke en lampe for at skjule den under en spand. Nej, den skal stå højt og frit, så den kan lyse for alle i huset. 16På samme måde skal I lade det lys, I har fået, skinne for folk, så de kan se, at det, I gør, er prisværdigt, og så de kan give jeres Far i Himlen ære.
Jesus er kommet for at opfylde Toraen og profetierne
17I skal ikke tro, at jeg er kommet for at tilintetgøre Toraen eller Profetbøgerne.5,17 Jøderne opdelte deres hellige skrift, det Gamle Testamente, i tre dele: Toraen, Profetbøgerne og de historiske bøger (skrifterne). Her nævner Jesus altså de to vigtigste dele af det Gamle Testamente. Begge dele indeholder en mængde profetier om Messias, som Jesus nu er kommet for at opfylde. Undertiden bruges ordet Toraen som henvisning til hele Skriften, andre gange siger man Toraen og Profetbøgerne, og andre gange igen Toraen, Profeterne og Skrifterne. Jesus opfyldte Guds vilje, som den er beskrevet i Toraen, uden at følge alle menneskelige fortolkninger og stramninger af Toraens bud. Nej, jeg er kommet for at opfylde det, der står i dem. 18Det siger jeg jer: Så længe himlen og jorden består, skal end ikke den mindste del af Toraen forsvinde. Det skal opfyldes alt sammen. 19Hvis nogen derfor går imod et af de mindste bud i Toraen og lærer andre at gøre det samme, skal de kaldes de mindste i Guds rige. Men de, som lever efter Guds vilje og lærer andre det samme, skal kaldes de største i Guds rige. 20Men det siger jeg jer: Hvis I ikke opfylder Guds vilje på en ny og bedre måde, end de skriftlærde og farisæerne gør, så kommer I slet ikke ind i Guds rige.
Om forsoning i stedet for vrede
21I har hørt, at der blev sagt til vores forfædre: ‚Du må ikke begå drab.’ Hvis nogen gør det, skal de stilles for retten. 22Men jeg siger jer: Den, der blot bliver vred på en af sine nærmeste, burde stilles for retten. Og den, der kalder en anden for en forbandet idiot, burde straks stilles for en domstol. Og de, der kalder andre for ugudelige tåber, fortjener selv at blive kastet i Helvedes ild.
23Når du går hen for at give en gave til Gud, og du så kommer i tanke om, at en af dine bekendte har noget imod dig, 24så lad gaven vente. Gå først hen og bliv forsonet med vedkommende. Derefter kan du bringe din gave.
25Hvis nogen anklager dig for ikke at have betalt, hvad du skylder, så få et forlig i stand, inden det er for sent. Ellers bliver du slæbt i retten, og dommeren overgiver dig til retsbetjenten, som sætter dig i fængsel. 26Det siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt alt, hvad du skylder.
Om ægteskabsbrud og skilsmisse
Mark. 10,11-12; Luk. 16,18
27I ved, at Toraen siger: ‚Du må ikke bryde ægteskabet.’5,27 2.Mos. 20,14. 28Men jeg siger jer, at enhver mand, der ser på en kvinde med tanker om utroskab, han har allerede begået ægteskabsbrud i sit hjerte. 29Hvis dit øje er årsag til, at du bukker under for fristelsen, så riv det ud og kast det bort. Det er bedre, at en enkelt del af dig bliver ødelagt, end at hele din krop bliver kastet i Helvedes ild. 30Hvis det er din hånd, der fører dig i fristelse, så hug den af og kast den bort. Det er bedre for dig at miste et af dine lemmer, end at du med alle lemmer i behold ender i Helvede.
31I har også hørt, at hvis en mand skiller sig fra sin kone, skal han give hende et skilsmissebrev.5,31 5.Mos. 24,1. 32Men jeg siger jer, at den mand, der skiller sig fra sin kone, uden at hun har været ham utro, han får hende til at være skyldig i ægteskabsbrud, når hun gifter sig igen,5,32 I den daværende kultur kunne en kvinde ikke forsørge sig selv, så hun var afhængig af en mand eller anden familie for at kunne overleve. Hun bliver nærmest tvunget ind i et nyt ægteskab, selv om det første ægteskab stadig er gældende. og manden, der gifter sig med hende, vil også være skyldig i ægteskabsbrud.
Om at sværge
33Der blev også sagt til vores forfædre: ‚Du må ikke bryde en ed, som du har aflagt over for Gud, men du skal holde det, du har svoret.’5,33 Jf. 4.Mos. 30,3. 34Men jeg siger jer: Lad helt være med at sværge. Du skal ikke sige ‚ved Himlen’, for Himlen er Guds trone. 35Du skal heller ikke sige ‚ved Jorden’, for Jorden er Guds fodskammel. Du må heller ikke sige: ‚Jeg sværger ved Jerusalem’, for Jerusalem er Den store Konges by. 36Sig heller ikke: ‚Om det så koster mig mit hoved’, for du er ikke i stand til at gøre ét hår på dit hoved hvidt eller sort. 37Sig ganske enkelt: ‚Ja, jeg vil’, eller: ‚Nej, jeg vil ikke’. Hvad der ligger ud over det, kommer fra den Onde.
Om at elske sine fjender i stedet for at gøre gengæld
Luk. 6,27-36
38I har hørt, at der blev sagt: ‚Øje for øje og tand for tand.’5,38 2.Mos. 21,24; 5.Mos. 19,21. 39Men jeg siger jer: Gengæld ikke ondt med ondt. Hvis nogen slår dig på den højre5,39 Et slag med bagsiden af hånden var en voldsom fornærmelse. At vende den venstre kind til kan betyde en anmodning om ligeværdighed. Formålet er at gøre den anden skamfuld. kind, så vend den anden til. 40Hvis nogen truer dig med en retssag for at få din inderkjortel, så lad ham få yderkjortlen med.5,40 Så står du uden tøj, og det ville gøre den anden skamfuld. 41Hvis nogen befaler dig at bære hans oppakning en kilometer, så gå to kilometer med ham. 42Giv til dem, der beder om hjælp. Afvis ikke dem, der vil låne af dig.
43I har hørt, at der blev sagt: ‚Du skal elske din næste og hade din fjende.’5,43 Se 3.Mos. 19,18, 5.Mos. 7,2, 2.Sam. 22,41, Sl. 139,22. 44Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer.5,44 En del håndskrifter har følgende ord efter „Elsk jeres fjender” og før „forfølger”: „Velsign dem, der forbander jer. Gør godt imod dem, der hader jer. Bed for dem, der mishandler jer og…”. Ordene er sandsynligvis tilføjet senere fra Luk. 6,27-28. 45Derved handler I som jeres himmelske Fars sande børn, for han lader sin sol skinne til gavn både for de onde og de gode, og han lader det regne både på dem, der gør hans vilje, og dem, der ikke gør. 46Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad særligt godt skulle der være ved det? Det kan enhver synder jo gøre. 47Hvis I kun hilser på dem, der hilser på jer, hvad særligt gør I så? Gør alle ikke det? 48Nej, I bør have samme kærlighed, som jeres Far i Himlen har.5,48 Mere ordret står der: „I skal være fuldkomne, ligesom jeres Far i Himlen er fuldkommen.” Men det danske ord „fuldkommen” svarer ikke til det græske og underliggende hebraiske. Det henviser til, at et mål er blevet nået, at man har opnået modenhed, eller at man er helstøbt. Schindler oversætter det som „I [skal] lære at favne lige så vidt, som jeres Far i Himlen.” Det passer godt ind som den afsluttende replik i et afsnit, der handler om at vise samme grænseoverskridende kærlighed, som vores Far i Himlen gør. Se også parallelstedet i Luk. 6,36.
