Ang Pulong Sang Dios

Mateo 12

Ang Pamangkot Parte sa Adlaw nga Inugpahuway

1Isa sadto ka tion, sa Adlaw nga Inugpahuway,[a] nagaagi sila ni Jesus sa kaumahan sang trigo. Gutom gid ang iya mga sumulunod, gani nagpangutol[b] sila sang mga uhay sang trigo kag nagkaon. Pagkakita sadto sang mga Pariseo nagsiling sila kay Jesus, “Tan-awa ang imo mga sumulunod! Ginahimo nila ang ginadilian nga himuon sa Adlaw nga Inugpahuway.” Ginsabat sila ni Jesus, “Wala bala ninyo mabasahi sa Kasulatan ang ginhimo ni David sang siya kag ang iya mga kaupod gin-gutom? Nagsulod siya sa balay sang Dios kag ginkaon niya kag sang iya mga kaupod ang tinapay nga ginhalad sa Dios, bisan pa nga ginadilian sang Kasuguan ang magkaon sadto luwas lang sa mga pari. Kag isa pa, wala bala ninyo mabasahi sa Kasuguan ni Moises nga ang mga pari nagaobra sa templo bisan Adlaw nga Inugpahuway? Isa ini ka pagsupak sa pagsulundan sa Adlaw nga Inugpahuway, pero wala sila nakasala. Ang matuod may ari diri nga mas importante pa sa templo. 7-8 Kay ako nga Anak sang Tawo may gahom sa pagsiling kon ano ang husto nga himuon sa Adlaw nga Inugpahuway. Kon naintiendihan ninyo ining ginasiling sang Dios sa Kasulatan, ‘Indi ang inyo mga halad ang akon luyag kundi ang inyo kaluoy sa inyo isigkatawo,’[c] wala ninyo kuntani pagpakalaina ang mga tawo nga wala sing sala.”

Ang Tawo nga Pingkaw ang Kamot

Naghalin si Jesus sa sadto nga lugar kag nagkadto sa simbahan sang mga Judio. 10 May tawo didto nga pingkaw[d] ang kamot. Kag may mga Pariseo man didto nga nagapangita sang kabangdanan nga maakusar nila si Jesus. Gani nagpamangkot sila kay Jesus, “Tugot bala ang pag-ayo sang masakiton sa Adlaw nga Inugpahuway?” 11 Nagsabat si Jesus sa ila, “Abi may karnero kamo nga nahulog sa buho sa Adlaw nga Inugpahuway. Ano, pabay-an lang bala ninyo tungod kay Adlaw nga Inugpahuway? Siyempre, kuhaon ninyo! 12 Pero ang tawo mas importante pa sang sa karnero. Gani ginatugot sang Kasuguan ang pagbulig sa isigkatawo bisan pa sa Adlaw nga Inugpahuway.” 13 Dayon nagsiling si Jesus sa tawo nga pingkaw, “Untaya ang imo kamot.” Gin-untay niya, kag nag-ayo ini pareho sang isa niya ka kamot. 14 Dayon nagguwa ang mga Pariseo kag nagplano sila kon paano nila mapatay si Jesus.

Ang Pinili nga Alagad sang Dios

15 Sang mahibaluan ni Jesus ang plano sang mga Pariseo, naghalin siya sa sadto nga lugar. Madamo nga mga tawo ang nagsunod sa iya kag gin-ayo niya ang tanan nga masakiton. 16 Ginpaandaman niya sila nga indi magpanugid sa iban parte sa iya.[e] 17 Katumanan ini sang ginsiling sang Dios paagi kay Propeta Isaias:

18 “Ari ang akon ginpili nga alagad.
Palangga ko siya kag nalipay ako sa iya.
Gamhan ko siya sang akon Espiritu,
kag ipahayag niya ang hustisya sa mga nasyon.
19 Indi siya magpakigbais ukon magsinggit,
kag indi mabatian ang iya tingog sa mga dalan.
20 Indi niya pagpabay-an ang mga maluya sa pagtuo[f]
ukon pagtalikdan ang mga nadulaan na sang paglaom.
Indi siya mag-untat hasta nga mapaluntad niya ang hustisya.
21 Kag ang mga tawo sa tanan nga nasyon magalaom sa iya.”[g]

Si Jesus kag si Satanas

22 Karon may gindala kay Jesus nga tawo nga bulag kag apa tungod kay ginagamhan siya sang malaot nga espiritu. Gin-ayo ni Jesus ang tawo kag dayon nakahambal na siya kag nakakita. 23 Natingala ang tanan, kag nagsiling sila, “Siya ayhan ang kaliwat ni Haring David?”[h] 24 Pagkabati sang mga Pariseo nagsiling sila, “Ina nga tawo nagatabog sang malaot nga mga espiritu paagi sa gahom nga ginhatag sa iya ni Satanas[i] nga amo ang pangulo sang malaot nga mga espiritu.” 25 Nahibaluan ni Jesus ang ila mga hunahuna, gani nagsiling siya sa ila, “Kon ang mga pumuluyo sang isa ka ginharian magbinahin-bahin kag mag-ilinaway, ina nga ginharian malaglag. Amo man ang matabo sa bisan ano nga banwa ukon panimalay kon ang mga nagaestar dira magbinahin-bahin kag mag-ilinaway. 26 Gani kon si Satanas mismo ang nagatabog sang iya mga sakop, nagapakita lang ina nga nagabinahin-bahin sila kag nagailinaway. Ti paano pa makapadayon ang iya ginharian? 27 Kag kon si Satanas ang nagahatag sa akon sang gahom para magtabog sang malaot nga mga espiritu, sin-o ang nagahatag sang gahom sa inyo mga sumulunod nga nagatabog man sang malaot nga mga espiritu? Ang inyo mga sumulunod mismo nagapamatuod nga sala gid kamo. 28 Karon, tungod kay nagatabog ako sang malaot nga mga espiritu paagi sa Espiritu sang Dios, nagapamatuod ini nga ang paghari sang Dios nag-abot na sa inyo.

29 “Ang matuod, wala sing tawo nga sarang makasulod sa balay sang makusog nga tawo sa pagkuha sang iya mga pagkabutang kon indi niya anay paggapuson inang makusog nga tawo. Pero kon magapos na niya, makapagusto na siya sa pagkuha sang mga pagkabutang sa sina nga balay.[j]

30 “Ang wala nagaapin sa akon, kontra sa akon. Kag ang wala nagabulig sa akon sa pagtipon sang mga tawo sa Dios nagapalapta lang. 31 Gani sugiran ko kamo; ang bisan ano nga sala, bisan pa ang pagpasipala sa Dios, mapatawad. Pero ang pagpasipala sa Espiritu Santo indi gid mapatawad. 32 Ang bisan sin-o nga maghambal kontra sa akon nga Anak sang Tawo mapatawad, pero ang maghambal kontra sa Espiritu Santo indi gid mapatawad hasta san-o.”

Ang Kahoy Makilala Paagi sa Iya Bunga

33 “Kon maayo ang kahoy maayo man ang iya bunga; kon malain ang kahoy malain man ang iya bunga. Ang kahoy makilala sa iya bunga. 34 Mga kaliwat kamo sang man-og! Kag tungod nga kamo malain, paano kamo makahambal sang maayo? Kay kon ano ang ara sa tagipusuon amo man ang nagaguwa sa baba. 35 Ang maayo nga tawo nagahambal sang maayo, kay maayo ang iya ginahunahuna. Pero ang malain nga tawo nagahambal sang malain, kay malain ang iya ginahunahuna. 36 Sa pagkamatuod, sa adlaw sang paghukom, ang kada isa magapanabat sa Dios sa iya mga ginahambal nga wala sing pulos. 37 Kay ibasi sa imo mga ginahambal kon silutan ka ukon indi.”

Ginpangayuan si Jesus sang Milagro

38 May mga manunudlo sang Kasuguan kag mga Pariseo nga nagsiling kay Jesus, “Manunudlo, abi pakitai kami sang isa ka milagro bilang pamatuod nga ginpadala ka sang Dios.” 39 Nagsabat si Jesus sa ila, “Kamo nga mga tawo sa sini nga henerasyon, tama kalaot kag indi matutom sa pagsunod sa Dios. Nagapangayo kamo sang milagro, pero wala sing milagro nga ipakita sa inyo luwas sa milagro nga pareho sang natabo kay Propeta Jonas. 40 Subong nga si Jonas tatlo ka adlaw kag tatlo ka gab-i sa tiyan sang isda, amo man ang matabo sa akon nga Anak sang Tawo. Kay magapabilin ako sa sulod sang tatlo ka adlaw kag tatlo ka gab-i sa idalom sang duta. 41 Sa adlaw sang paghukom, mabanhaw[k] ang mga taga-Nineve upod sa inyo nga mga tawo sa sini nga henerasyon kag basulon nila kamo. Kay pagkabati sang mga taga-Nineve sadto sang wali ni Jonas, naghinulsol sila. Karon may ari diri nga labaw pa kay Jonas, pero wala kamo naghinulsol sang nagwali siya sa inyo. 42 Sa adlaw sang paghukom, mabanhaw man ang Rayna sang Bagatnan[l] upod sa inyo nga mga tawo sa sini nga henerasyon kag basulon niya kamo. Kay naghalin pa siya sa malayo gid nga lugar[m] sa pagpamati sa kaalam ni Haring Solomon. Karon may ari diri nga labaw pa kay Solomon, pero wala kamo nagpamati sa iya.

Kon Magguwa ang Malaot nga Espiritu

43 “Kon magguwa ang malaot nga espiritu sa tawo nga iya ginsudlan, nagalibot siya sa mga lugar nga wala sing tubig kay nagapangita siya sang lugar nga iya mapahuwayan. Kon indi siya makakita sang palahuwayan 44 magahunahuna siya nga magbalik na lang sa iya ginhalinan. Kag kon sa iya pagbalik makita niya nga ang iya ginhalinan wala sing may nagaestar, matinlo kag nahimos ang tanan, 45 malakat siya dayon kag manghagad sang pito pa gid ka espiritu nga mas malaot pa sang sa iya. Magasulod sila sa sadto nga tawo kag didto mag-estar. Kag ang kahimtangan sang tawo mangin grabe pa gid sang sa una. Amo man ina ang matabo sa sining malaot nga henerasyon; magadugang pa gid ang ila kalaot.”

Ang Iloy kag ang mga Utod ni Jesus

46 Samtang nagahambal pa si Jesus, nag-abot ang iya iloy kag ang iya mga utod. Nagahulat sila sa guwa kay luyag nila nga magpakighambal sa iya. 47 May isa ka tawo nga nagsiling sa iya, “Ang imo iloy kag mga utod nagahulat sa guwa. Luyag nila nga magpakighambal sa imo.” 48 Nagsabat si Jesus sa iya, “Nahibaluan mo bala kon sin-o ang akon iloy kag mga utod?” 49 Dayon gintudlo niya ang iya mga sumulunod kag nagsiling, “Amo ini sila ang akon iloy kag mga utod! 50 Kay ang bisan sin-o nga nagahimo sang kabubut-on sang akon Amay sa langit amo ang akon iloy kag mga utod.”

Notas al pie

  1. 12:1 Adlaw nga Inugpahuway: Tan-awa ang Lista sang mga Pulong sa likod.
  2. 12:1 nagpangutol: sa iban nga Bisaya, nagpang-utod.
  3. 12:7-8 Hos. 6:6.
  4. 12:10 pingkaw: ukon, paralisado.
  5. 12:16 parte sa iya: ukon, kon sin-o siya.
  6. 12:20 maluya sa pagtuo: ukon, mga ginapigos.
  7. 12:21 Isa. 42:1-4.
  8. 12:23 kaliwat ni Haring David: Tan-awa ang footnote sa 9:27.
  9. 12:24 Satanas: sa Griego, Beelzebul.
  10. 12:29 Ang buot silingon ni Jesus, napierdi na niya si Satanas. Amo ina nga natabog niya ang iya mga sinakpan.
  11. 12:41 mabanhaw: ukon, magatindog. Amo man sa bersikulo 42.
  12. 12:42 Rayna sang Bagatnan: Amo ang Rayna sang Sheba suno sa 1 Har. 10.
  13. 12:42 malayo gid nga lugar: sa literal, pinakapunta sang kalibutan.

Bibelen på hverdagsdansk

Matthæus 12

Jesus er herre over sabbatten

1En dag gik Jesus sammen med sine disciple langs en kornmark. Det var på en sabbat.[a] Hans disciple var sultne, og de begyndte at plukke aks for at spise kernerne. Nogle farisæere opdagede det og gav sig straks til at irettesætte ham: „Hvordan kan du tillade, at dine disciple høster korn på en sabbat, hvor man ikke må arbejde?”

„Har I aldrig læst, hvad David gjorde, da han og hans mænd var sultne?” svarede Jesus. „Han gik op til Guds hus, og de spiste alle sammen af de hellige brød, som ellers kun præsterne har lov til at spise af. Har I heller aldrig læst i Toraen, at de præster, der gør tjeneste i templet, har lov til at arbejde på en sabbat? Og her står I over for noget, der er større end templet! Hvis I forstod betydningen af det skriftord: ‚Jeg ønsker barmhjertighed frem for slagtofre,’[b] så ville I ikke fordømme uskyldige mennesker. Menneskesønnen er jo herre over sabbatten.”

Jesus helbreder en mand på sabbatten

Så fortsatte Jesus og disciplene vandringen og nåede frem til en synagoge. 10 Derinde var der en mand med en forkrøblet hånd, og farisæerne spurgte nu Jesus: „Er det så også tilladt at helbrede nogen på en sabbat?” De håbede på at få noget at anklage ham for. 11 Jesus svarede: „Hvis en af jer har et får, og det falder i grøften på en sabbat, vil I så ikke trække det op samme dag? 12 Er et menneske ikke mere værd end et får? Altså er det tilladt at gøre godt på en sabbat!” 13 Så vendte han sig til manden og sagde: „Ræk hånden frem!” Det gjorde han, og i det samme blev hånden helbredt, så den var lige så rask som den anden hånd.

14 Efter den episode begyndte farisæerne at lægge planer om, hvordan de kunne få Jesus ryddet af vejen.

Jesus opfylder profetierne om Messias

15 Da Jesus var klar over, hvad farisæerne havde i sinde, trak han sig bort fra stedet, men mange fulgte ham. Han helbredte alle syge iblandt dem, 16 men forbød dem samtidig at fortælle vidt og bredt om, hvad han havde gjort. 17 Jesus opfyldte det ord om Messias, som Gud havde talt gennem profeten Esajas:[c]

18 „Se min tjener, som jeg har udvalgt,
    min elskede, som jeg er fuldt tilfreds med.
Jeg lægger min Ånd på ham,
    han skal bringe retfærdighed til alle folkeslag.
19 Han går ikke rundt og skændes,
    han råber ikke op i gaderne.
20 Et knækket siv brækker han ikke af.
    Et lys, der brænder svagt, puster han ikke ud.
Han fører retfærdigheden igennem til sejr,
21     fremmede folkeslag får nyt håb gennem ham.”

Messias under falsk anklage

22 Derpå blev en dæmonbesat mand, som hverken kunne se eller tale, ført hen til det hus, hvor Jesus opholdt sig, og Jesus helbredte ham, så han nu kunne både tale og se. 23 Folk var overvældede: „Mon det ikke er ham, der er Messias?” spurgte man hinanden.

24 Da farisæerne hørte det, sagde de til hinanden: „Nej, han kan ikke være Messias. Det må være med hjælp fra Satan,[d] de onde ånders fyrste, at han driver dæmonerne ud.”

25 Jesus var klar over, hvad de tænkte, og derfor sagde han: „Hvis et land ligger i krig med sig selv, går det sin undergang i møde. Hvis en by eller et hjem er kommet i splid med sig selv, går de i opløsning. 26 Og hvis Satan uddriver sine egne onde ånder, så er han kommet i krig med sig selv. Hvordan kan hans rige da bestå? 27 I påstår, at jeg uddriver onde ånder ved hjælp af de onde ånders fyrste. Påkalder jeres egne tilhængere så også Satans magt, når de vil drive onde ånder ud? Prøv engang at spørge dem! 28 Men hvis det er ved Guds Ånds kraft, at jeg driver dæmoner ud, så er Guds rige jo kommet til jer!

29 Hvordan kan man gå ind i en stærk mands hus og tage, hvad han har, uden først at binde ham? Men når man har bundet ham, kan man tage, hvad han har i huset.

30 De, der ikke er med mig, er imod mig, og de, der ikke arbejder sammen med mig, modarbejder mig. 31 Det siger jeg jer: Mennesker kan få tilgivelse for al slags synd og hån—undtagen hvis de håner Guds Ånd. Det er der ingen tilgivelse for. 32 Den, der taler imod Menneskesønnen, kan blive tilgivet, men den, der taler imod Helligånden, kan aldrig få tilgivelse, hverken i den nuværende eller kommende verden.

33 Et træ kendes på sine frugter. Et godt træ bærer god frugt, og et dårligt træ bærer dårlig frugt. 34 Hvordan skulle der kunne komme noget godt fra jer, slangeyngel? For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. 35 Et godt menneske tager gode ting frem fra sit forråd af gode tanker, men et ondt menneske tager onde ting frem fra sit forråd af onde tanker. 36 Jeg siger jer, at på dommens dag skal mennesker stå til regnskab for hvert et ondt ord, de har talt. 37 Ud fra jeres egne ord vil I blive frikendt, og ud fra jeres egne ord vil I blive dømt.”

De vantro vil blive dømt

38 Derefter forlangte nogle af de skriftlærde og farisæerne, at Jesus skulle gøre et mirakel som tegn på, at han virkelig var Messias.

39 Men Jesus svarede: „Onde og vantro mennesker forlanger tegn. Men den slags mennesker får ikke andet end profeten Jonasʼ tegn. 40 For som Jonas var tre dage i havdyrets bug, sådan skal Menneskesønnen være tre dage[e] i jordens dyb. 41 Nineves ledere vil på dommens dag rejse sig og anklage den slags vantro mennesker, for da Jonas forkyndte dom over Nineve, angrede alle byens indbyggere deres ondskab og vendte sig til Gud. Og her står en, der er større end Jonas. 42 Også dronningen af Saba vil på dommens dag rejse sig og anklage den slags mennesker, for hun kom helt fra verdens ende for at lytte til Salomons visdom. Og her står en, der er større end Salomon.

Fra det dårlige til det værre

43 Når en ond ånd er drevet ud af et menneske, strejfer den omkring i ørkenen for at finde et sted at slå sig ned, men den finder ikke noget. 44 Så siger den: ‚Jeg må hellere vende tilbage til det „hus”, jeg kom fra.’ Når den vender tilbage, finder den huset ledigt, rengjort og sat fint i stand. 45 Så går den ud og finder syv andre ånder, værre end den selv, og de flytter alle ind i det ledige hus. Da bliver det sidste værre end det første for det menneske. Sådan vil det også gå de onde og vantro mennesker!”

De, der gør Faderens vilje, hører Jesus til

46 Mens Jesus sad og underviste skaren af mennesker, kom hans mor og brødre til huset. De ville gerne tale med ham. 47 Da man fortalte ham, at de stod derude og ville tale med ham, 48 sagde han: „Hvem er i virkeligheden min mor og mine brødre?” 49 Så slog han ud med armene i retning af sine disciple og sagde: „Min mor og mine brødre sidder her. 50 Enhver, der gør min himmelske Fars vilje, er min bror og min søster og min mor!”

Notas al pie

  1. 12,1 Sabbatbetyder den syvende dag, hvilket er lørdag. For jøderne er det en helligdag og hviledag, hvor intet arbejde må udføres fra dagen begynder ved solnedgang fredag, til den er forbi ved solnedgang lørdag. Farisæerne på Jesu tid havde meget strenge regler for, hvad man måtte og ikke måtte, især det sidste. Det hørte med til orientalsk gæstfrihed, at en forbipasserende gerne måtte plukke nogle få aks fra en kornmark og spise dem, hvis han var sulten, men ikke tage noget med hjem.
  2. 12,7 Hoseas 6,6.
  3. 12,17 Versene 18-20 er et citat fra Es. 42,1-3 om „Herrens tjener”, dvs. Messias. Det er taget fra den hebraiske tekst, ikke den græske oversættelse, LXX. Dog er v. 21 fra Es. 42,4b i LXX.
  4. 12,24 Der bruges her et gammeltestamentligt udtryk for Satan: „Beelzebul” eller „Beelzebub”, som muligvis går tilbage til filistrenes gud Baʼal-Zebub—fluernes herre, nævnt i 2.Kong. 1.
  5. 12,40 Mere ordret: „tre dage og tre nætter”. Efter orientalsk skik tælles dagene inklusivt, således at to dage på dansk svarer til tre dage på hebraisk: en del af fredagen, lørdagen og en del af søndagen. Tallet tre er symbolsk for Guds indgriben. Som Gud bragte Jonas tilbage til livet, bliver Jesus også bragt til live igen. Jf. Jon. 2,1.