Ang Madinalag-on nga Pagsulod ni Jesus sa Jerusalem
(Mat. 21:1-11; Luc. 19:28-40; Juan 12:12-19)
1Sang malapit na sila ni Jesus sa Jerusalem kag nakaabot na sa mga baryo sang Betfage kag Betania, sa Bukid sang mga Olibo, ginpauna ni Jesus ang duha niya ka sumulunod kag 2ginsilingan, “Mag-una kamo didto sa sunod nga baryo. Pagsulod ninyo, may makita kamo nga tinday nga asno nga nahigot. Wala pa gid ini masakyi. Hubari ninyo kag dal-a diri. 3Kon may magpamangkot sa inyo, ‘Ngaa ginahimo ninyo ina?’ sabton ninyo, ‘Kinahanglan ini sang Ginoo kag iuli man ini dayon.’ ” 4Gani naglakat sila, kag pag-abot nila didto sa baryo nakita nila ang tinday nga asno sa higad sang dalan nga nahigot sa puwertahan sang isa ka balay. Sang ginahubaran na nila ang asno, 5ginpamangkot sila sang mga tawo nga nagatilindog didto, “Hoy, ano ang inyo ginahimo dira? Ngaa ginahubaran ninyo ang asno?” 6Kag ginsabat nila ang mga tawo suno sa ginsiling ni Jesus. Gani ginpabay-an sila sang mga tawo. 7Pagkatapos sadto gindala sang duha ka sumulunod ang asno kay Jesus. Pag-abot didto, ginhapinan nila ini sang ila mga panapton kag ginsakyan dayon ni Jesus. 8Madamo nga mga tawo ang naghumlad sang ila mga panapton sa dalan, kag ang iban nagladlad sang mga sanga nga ila gintapas halin sa uma bilang pagpadungog kay Jesus. 9Ang nagauna kay Jesus kag ang nagasunod nagasinggit, “Dayawon ta ang Dios! Ginapakamaayo sang Ginoo ang iya pinadala!11:9 ang iya pinadala: sa literal, ang nagakari sa ngalan sang Ginoo. 11:9 Salmo 118:26. 10Ginapakamaayo sang Dios ang palaabuton nga ginharian sang aton katigulangan nga si David! Dayawon ta ang Dios!”
11Pag-abot ni Jesus sa Jerusalem, nagkadto siya sa templo. Nagpanan-aw tan-aw siya sa tanan nga butang didto. Pagkatapos, tungod nga madali na lang magsalop ang adlaw, nagguwa siya kag nagkadto sa Betania upod sa iya dose ka apostoles.
Ginpakamalaot ni Jesus ang Kahoy nga Higera
(Mat. 21:18-19)
12Pagkaaga, sang paghalin nila sa Betania pabalik sa Jerusalem, gin-gutom si Jesus. 13May nakita siya nga kahoy nga higera nga madabong ang dahon. Gani ginkadtuan niya kon may bunga. Pero wala siya sing may nakita nga bunga kundi puro lang dahon, kay indi pa ato tion nga inugpamunga. 14Dayon nagsiling si Jesus sa higera, “Halin subong wala sing tawo nga makakaon sang imo bunga!” Nabatian sang iya mga sumulunod ang iya ginhambal.
Nagkadto si Jesus sa Templo
(Mat. 21:12-17; Luc. 19:45-48; Juan 2:13-22)
15Pag-abot nila sa Jerusalem, nagkadto si Jesus sa templo. Gintabog niya ang mga tawo nga nagapamakal kag nagabaligya didto. Ginpamaliskad niya ang mga lamisa sang mga manugbaylo sang kuwarta kag ang mga pulungkuan sang mga manugbaligya sang mga pating nga inughalad. 16Indi siya magtugot nga manglaktod ang mga tawo sa templo nga nagadala sang ila mga inugbaligya. 17Dayon gintudluan niya ang mga tawo didto sa templo. Siling niya, “Indi bala nga nagsiling ang Dios sa Kasulatan, ‘Ang akon balay tawgon nga balay nga palangamuyuan para sa tanan nga nasyon’?11:17 Isa. 56:7. Pero ginhimo ninyo nga palanaguan sang mga tulisan.”11:17 Jer. 7:11.
18Ang ginhimo nga ato ni Jesus nabatian sang manugdumala nga mga pari kag sang mga manunudlo sang Kasuguan. Gani nagpangita sila sang paagi agod patyon siya. Pero hinadlukan sila sa iya kay natingala gid ang mga tawo sa iya mga ginapanudlo.
19Sang sirom na, nagguwa si Jesus kag ang iya mga sumulunod sa siyudad.
Ang Leksyon Parte sa Kahoy nga Higera
(Mat. 21:20-22)
20Pagkaaga, sang nagapabalik sila pa-Jerusalem, didto naman sila nag-agi sa kahoy nga higera, kag nakita nila nga nalaya ini kag patay na. 21Nadumduman ni Pedro ang natabo. Gani nagsiling siya kay Jesus, “Manunudlo, tan-awa ang kahoy nga higera nga imo ginpakamalaot! Nalaya na!” 22Nagsiling si Jesus sa ila, “Magtuo kamo sa Dios! 23Ang matuod, kon may pagtuo kamo, sarang kamo makasiling sa sini nga bukid, ‘Maghalin ka kag magsaylo sa dagat,’ kag kon wala kamo nagapangduhaduha kundi nagatuo nga ini matabo, matuman ina suno sa inyo ginhambal. 24Gani ginasugiran ko kamo nga bisan ano ang inyo pangayuon sa Dios sa pangamuyo, magtuo kamo nga nabaton na ninyo, kag mabaton gid ninyo. 25Kag kon nagapangamuyo kamo, patawara ninyo anay ang mga nakahimo sing sala sa inyo, agod ang inyo mga sala patawaron man sang inyo Amay nga ara sa langit. [26Kay kon wala kamo nagapatawad sa iban, indi man kamo pagpatawaron sang inyo Amay nga ara sa langit.”]
Ang Pamangkot Parte sa Awtoridad ni Jesus
(Mat. 21:23-27; Luc. 20:1-8)
27Pag-abot nila sa Jerusalem, nagbalik si Jesus sa templo. Kag samtang nagalakat siya sa lagwerta sang templo, nagpalapit sa iya ang manugdumala nga mga pari, mga manunudlo sang Kasuguan kag mga manugdumala sang mga Judio. 28Nagpamangkot sila kay Jesus, “Ano bala ang imo awtoridad sa paghimo sang mga butang nga imo ginahimo diri sa templo? Sin-o ang naghatag sa imo sang awtoridad sa paghimo sini?” 29Nagsabat si Jesus sa ila, “Mamangkot man ako sa inyo. Sabton anay ninyo ako, pagkatapos sabton ko man kamo kon ano ang akon awtoridad sa paghimo sini nga mga butang. 30Kay sin-o bala naghalin ang awtoridad ni Juan sa pagbautiso, sa Dios11:30 Dios: sa literal, langit. Amo man sa bersikulo 30. bala ukon sa tawo? Sabta ninyo ako!” 31Nagbinaisay sila kon ano ang ila isabat, “Kon magsiling kita nga halin sa Dios, masiling siya, ‘Ti ngaa wala kamo nagpati kay Juan?’ 32Pero kon magsiling kita nga halin sa tawo, maakig sa aton ang mga tawo.” (Hinadlukan sila sa mga tawo kay nagapati ang mga tawo nga si Juan propeta sang Dios.) 33Gani nagsabat sila kay Jesus, “Wala kami kahibalo.” Dayon nagsiling si Jesus sa ila, “Ti indi ko man kamo pagsugiran kon kay sin-o awtoridad ginahimo ko ini nga mga butang.”
Messias’ indtog i Jerusalem
Matt. 21,1-11; Luk. 19,28-38; Joh. 12,12-19
1Jesus og hans følge var nu tæt på Jerusalem i nærheden af landsbyerne Betfage og Betania på Olivenbjergets skråning.11,1 Betfage menes at have ligget mellem Betania og Jerusalem, tæt på vejen, de kom ad. Ifølge Johannes 12, havde Jesus og disciplene været i Betania en dag eller to. Da kaldte Jesus på to af sine disciple. 2„Gå hen til den landsby, I ser foran jer,” sagde han. „Når I kommer derhen, vil I med det samme få øje på et æselføl, der endnu ikke har været brugt som ridedyr. Det står bundet, men I skal løse det og bringe det herhen. 3Hvis nogen spørger jer, hvad I skal med det, så sig: ‚Herren har brug for det, men han vil straks sende det tilbage.’ ”
4De to mænd gik og fandt æselføllet bundet ved en dør ud til gaden. Da de var ved at løse det, 5råbte nogle folk i nærheden: „Hvad er det, I gør? Hvad skal I med det føl?” 6De svarede, som Jesus havde sagt, og så fik de lov at tage føllet.
7Æslet blev ført hen til Jesus, og disciplene lagde deres kapper over ryggen på det. Derefter satte Jesus sig op på æslet og red ind mod Jerusalem. 8Som en hyldest til ham gav mange mennesker sig til at brede deres kapper ud på vejen, mens andre skar nogle palmegrene af og lagde dem som et tæppe på vejen. 9Både de, der gik foran, og de, der gik bagved, råbte:
„Hoshana!11,9 Folkeskaren hentyder til de kendte ord i Sl. 118,25-26, som oprindeligt var en velsignelse til dem, som var på vej til templet for at fejre den store påskefest. Her bliver ordene til en velkomsthyldest til Jesus som den konge, der skulle genoprette Davids faldne storhedsrige. Det hebraiske Hoshi’ah na i Sl. 118,25 og variant formen Hosha-na, som vi møder her, betyder egentlig „Frels (os)!” men er også et hyldestråb til den konge, som nu er på vej. Jøderne havde en stærk længsel efter en konge, der kunne frigøre dem fra romernes overherredømme.
Velsignet er den, som kommer i Herrens navn!
10Gud velsigne vores forfar Davids rige, som er på vej!
Hoshana til Gud i det Højeste!”
11På den måde red Jesus ind i Jerusalem. Han gik straks op til templet, hvor han så sig omkring, men da det var sent, gik han sammen med de Tolv ud til Betania for at overnatte der.
Figentræet uden frugt
Matt. 21,18-19
12Næste morgen, da de gik fra Betania ind mod Jerusalem, blev Jesus sulten. 13Han så på lang afstand et figentræ, som havde masser af blade, og han gik hen for at se, om der måske var figner på det, men der var kun blade. Frugtsæsonen var jo heller ikke begyndt. 14Så sagde han til træet: „Aldrig mere skal nogen spise frugt af dig!”11,14 Det var en symbolsk, profetisk handling med en åndelig betydning. Figentræet er billede på de daværende vantro, jødiske ledere, som havde megen udvendig pragt og imponerende ritualer, men der var ingen åndelig frugt. Det hørte hans disciple.
Den sidste tempeludrensning
Matt. 21,12-17; Luk. 19,45-48
15Kort efter nåede de Jerusalem, hvor Jesus gik ind på tempelpladsen og begyndte at jage de handlende og deres kunder ud. Han væltede valutahandlernes borde og duesælgernes bænke, 16og han tillod ingen at bære deres varer gennem templets område.11,16 Første gang Jesus var til påskefest i Jerusalem, havde han foretaget en tilsvarende tempeludrensning. Den står omtalt i Joh. 2,13-16. I dagene før påske blev al surdej fjernet fra husene som et symbol på udrensning af ondskaben, der griber om sig, ligesom surdej gennemtrænger hele dejen. Jesus havde ansvar for at drive ondskaben bort fra sin Fars hus.
17Derefter begyndte Jesus at undervise folk. Han sagde: „Siger Skriften ikke: ‚Mit hus skal være et bønnens hus for alle folkeslag.’11,17 Es. 56,7.? Men I har gjort det til et ‚tilholdssted for røvere’11,17 Jer. 7,11.!” 18Da ypperstepræsterne og de skriftlærde fik at vide, hvad Jesus havde gjort, begyndte de at lægge planer om, hvordan de bedst kunne få ham ryddet af vejen. De var nemlig bange for ham, da han var en trussel mod deres autoritet, og folk var ovenud begejstrede for hans undervisning.
19Da det blev aften, gik Jesus og disciplene igen uden for byen.
Betydningen af tro og tilgivelse
Matt. 21,20-22
20Næste morgen kom de forbi det figentræ, som Jesus havde forbandet, og disciplene lagde mærke til, at det var visnet fra roden af. 21Peter huskede, hvad Jesus dagen forinden havde sagt til træet, og han udbrød: „Se, Mester! Det figentræ, du forbandede, er visnet!”
22Jesus svarede sine disciple: „Ja, I må have tro til Gud. 23Og det siger jeg jer: Hvis I befaler sådan et ‚bjerg’: ‚Du skal rykkes op og kastes i havet,’ så vil det ske, forudsat at I ikke inderst inde tvivler på det, men virkelig tror på, at det vil ske. 24På den baggrund siger jeg til jer: Alt, hvad I beder og bønfalder om—tro, at I har fået det, så er det jeres!
25Men før I begynder at bede, skal I tilgive dem, som I har noget imod, så jeres Far i Himlen også kan tilgive jer de synder, I har begået. 26Men hvis I ikke tilgiver, så vil jeres Far, som er i Himlen, heller ikke tilgive jeres synder.”11,26 Nogle håndskrifter mangler vers 26.
De jødiske lederes uærlighed
Matt. 21,23-27; Luk. 20,1-8
27Kort efter nåede de frem til Jerusalem, hvor Jesus straks gik op på tempelpladsen for at undervise. Men ypperstepræsterne, de skriftlærde og nogle andre jødiske ledere kom hen og konfronterede ham. 28„Hvem har givet dig lov til at gøre det, du gør her i templet?”
29„Lad mig først stille jer et spørgsmål,” svarede Jesus. „Hvis I svarer mig på det, skal jeg gerne fortælle jer, hvem der har givet mig lov til at gøre det, jeg gør her. 30Var Johannes Døber udsendt af Gud, eller var han ikke? Svar mig på det.”
31De drøftede så indbyrdes, hvad de skulle svare: „Hvis vi siger, at Johannes var sendt af Gud, så vil han spørge, hvorfor vi ikke troede på ham. 32Hvis vi siger, at han ikke var sendt af Gud, så får vi folket imod os.” Alle var nemlig overbevist om, at Johannes var en profet.
33Derfor svarede de: „Det ved vi ikke.”
„Så vil jeg heller ikke fortælle jer, hvem der har givet mig lov til at gøre, hvad jeg gør her,” sagde Jesus.
