Ang Pulong Sang Dios

Marcos 10

Ang Pagpanudlo ni Jesus Parte sa Pagbulagay

1Dayon naghalin si Jesus sa Capernaum kag nagkadto sa mga lugar nga sakop sang Judea, kag nagtabok siya sa Suba sang Jordan. Madamo naman nga mga tawo ang nagtilipon didto sa iya kag gintudluan niya sila pareho sang masami niya nga ginahimo.

May mga Pariseo nga nagkadto man didto sa pagtilaw[a] kay Jesus. Gani nagpamangkot sila, “Tugot bala sa Kasuguan nga bulagan sang lalaki ang iya asawa?” Ginsabat sila ni Jesus paagi sa isa ka pamangkot, “Ano bala ang sugo sa inyo ni Moises?” Nagsabat sila, “Nagtugot si Moises nga puwede bulagan sang lalaki ang iya asawa, basta makahimo lang siya sang kasulatan sang pagbulagay.”[b] Nagsiling si Jesus sa ila, “Ginsulat ni Moises sa inyo ini nga sugo tungod nga matig-a ang inyo ulo. Pero sang ginsuguran, sang pagtuga sa kalibutan, ‘ginhimo sang Dios ang tawo nga lalaki kag babayi.’[c] ‘Amo ina ang rason nga bayaan sang lalaki ang iya amay kag iloy kag mag-upod sa iya asawa, kag sila nga duha mangin isa.’[d] Indi na sila duha kundi isa. Gani indi dapat bulagon sang tawo ang gin-isa sang Dios.”

10 Pag-abot nila sa balay, nagpamangkot naman ang mga sumulunod parte sa sadto nga butang. 11 Nagsiling si Jesus sa ila, “Kon bulagan sang lalaki ang iya asawa kag magpangasawa sang iban, nagapanginbabayi siya kag nakasala sa iya una nga asawa. 12 Kag kon bulagan sang babayi ang iya bana kag magpamana sang iban, nagapanginlalaki siya.”

Ginbendisyunan ni Jesus ang Magagmay nga mga Bata

13 May mga tawo nga nagdala sang ila magagmay nga mga bata kay Jesus agod tungtungan niya sang iya kamot kag bendisyunan. Pero ginsaway sila sang mga sumulunod ni Jesus. 14 Pagkakita ni Jesus sa natabo, naakig siya kag nagsiling sa iya mga sumulunod, “Pabay-i lang ninyo ang mga bata nga magpalapit sa akon. Indi ninyo sila pagpunggi, kay ang mga pareho sa ila nasakop sa paghari sang Dios. 15 Sa pagkamatuod, ang bisan sin-o nga indi magpasakop sa paghari sang Dios pareho sang pagpasakop sang mga bata nga ini indi gid malakip sa paghari sang Dios.” 16 Dayon ginpangkugos niya ang mga bata, gintungtong niya ang iya kamot sa ila kag ginbendisyunan sila.

Ang Tawo nga Manggaranon

17 Sang manuglakat na si Jesus, may tawo nga nagdalagan palapit sa iya kag nagluhod. Dayon nagpamangkot ang tawo, “Maayo nga Manunudlo, ano bala ang akon himuon agod maangkon ko ang kabuhi nga wala sing katapusan?” 18 Nagsabat si Jesus sa iya, “Ngaa nagasiling ka nga maayo ako? Wala gid sing bisan sin-o nga maayo kundi ang Dios lang. 19 Kon parte sa imo pamangkot, nahibaluan mo naman ang ginasiling sang Kasuguan: ‘Indi ka magpatay, indi ka magpanginbabayi ukon magpanginlalaki, indi ka magpangawat, indi ka magsaksi sing butig, indi ka magpangdaya, tahuron mo ang imo amay kag iloy.’ ”[e] 20 Nagsabat siya kay Jesus, “Manunudlo, ina tanan ginatuman ko halin sang bata pa ako.” 21 Gintulok siya ni Jesus nga may paghigugma kag ginsilingan, “Isa pa ka butang ang kulang sa imo. Pauli ka kag ibaligya ang imo pagkabutang, kag ang kuwarta ipanagtag mo sa mga imol. Sa sini nga paagi mangin manggaranon ka sa langit. Dayon magbalik ka kag magsunod sa akon.” 22 Nagkasubo gid ang tawo sang pagkabati niya sadto kag naghalin siya nga masinulub-on, kay madamo ang iya manggad.

23 Sang makahalin na ang tawo, nagpanulok-tulok si Jesus sa palibot kag nagsiling sa iya mga sumulunod, “Mabudlay gid para sa mga manggaranon nga magpasakop sa paghari sang Dios.” 24 Natingala ang mga sumulunod sa iya ginhambal. Gani nagpadayon siya sa pagsiling, “Mga anak, daw ano kabudlay ang magpasakop sa paghari sang Dios. 25 Mas mahapos pa nga mag-agi ang sapat nga kamelyo sa buho sang dagom sang sa magpasakop ang manggaranon sa paghari sang Dios.” 26 Natingala gid sila kag nagsiling, “Ti kon amo sina, sin-o na lang ang maluwas?” 27 Gintulok sila ni Jesus kag ginsilingan, “Kon sa tawo lang indi gid ini mahimo, pero indi ini mabudlay sa Dios, kay ang tanan nga butang mahimo niya.”

28 Nagsiling si Pedro sa iya, “Ti kami, ginbayaan namon ang tanan kag nagsunod sa imo.” 29 Nagsiling si Jesus sa ila, “Sa pagkamatuod, wala sing tawo nga nagbiya sa iya balay, mga utod, iloy, amay, mga bata, ukon mga duta tungod sa akon kag sa Maayong Balita, 30 nga indi makabaton sang madamo pa gid nga balos sa sini nga panahon: mga balay, mga utod, mga iloy, mga bata, mga duta, kag pati mga paghingabot; kag sa palaabuton makabaton man sang kabuhi nga wala sing katapusan. 31 Madamo nga dungganon subong nga sa ulihi mangin kubos, kag madamo nga kubos subong nga sa ulihi mangin dungganon.”

Ang Ikatlo nga Paghambal ni Jesus Parte sa Iya Kamatayon

32 Samtang nagataklad sila pakadto sa Jerusalem, nagauna si Jesus sa ila. Ginakulbaan ang iya mga sumulunod, kag ginahadlukan gid ang iban nga nagasunod sa iya. Ginpain niya liwat ang iya dose ka apostoles kag ginsugiran niya sila kon ano ang matabo sa iya. 33 Nagsiling siya sa ila, “Pamati kamo! Nagapataklad kita sa Jerusalem kag ako nga Anak sang Tawo itugyan didto sa manugdumala nga mga pari kag mga manunudlo sang Kasuguan. Sentensyahan nila ako nga patyon kag itugyan sa mga tawo nga indi Judio. 34 Yagutaon nila ako, duplaan, hanuton, kag dayon patyon. Pero pagkaligad sang tatlo ka adlaw mabanhaw ako.”

Ang Ginapangayo ni Santiago kag ni Juan

35 Nagpalapit sa iya si Juan kag si Santiago nga mga anak ni Zebedee kag nagsiling, “Manunudlo, may pangayuon kuntani kami sa imo.” 36 Nagsabat si Jesus sa ila, “Ano ang inyo pangayuon sa akon?” 37 Nagsiling sila, “Kon maghari ka na, palihog papungkua kami nga duha sa imo tupad; ang isa sa tuo kag ang isa sa wala.” 38 Pero nagsiling si Jesus sa ila, “Wala kamo kahibalo kon ano ang inyo ginapangayo. Masarangan bala ninyo ang mga pag-antos nga antuson ko? Kag masarangan man bala ninyo ang mga kalisod nga pagaagihan ko?”[f] 39 Nagsabat sila, “Huo, masarangan namon.” Nagsiling si Jesus sa ila, “Masarangan ninyo gani, 40 pero indi ako ang nagapili kon sin-o ang mapungko sa akon tuo kag sa akon wala, kay may ara na nga gintigan-an para sini.”

41 Pagkabati sang napulo ka sumulunod kon ano ang ila ginpangayo, naakig gid sila kay Santiago kag kay Juan. 42 Gani gintawag sila tanan ni Jesus kag ginsilingan, “Nahibaluan ninyo nga ang mga manugdumala sang mga nasyon may gahom sa ila mga sakop kag pagusto lang sila kon ano ang ila himuon sa ila. 43 Pero indi amo ini ang sa inyo. Kay kon sin-o sa inyo ang gusto nga mangin gamhanan, dapat mangin suluguon siya ninyo. 44 Kag kon sin-o sa inyo ang gusto nga mangin pangulo, dapat mangin ulipon siya sang tanan. 45 Kay bisan pa gani ako nga Anak sang Tawo wala nagkadto diri sa kalibutan agod alagaran, kundi mag-alagad kag maghatag sang akon kabuhi agod matubos ang madamo nga mga tawo.”

Gin-ayo ni Jesus ang Bulag nga si Bartimeus

46 Nag-abot sila ni Jesus sa Jerico. Kag sang nagapaguwa na si Jesus sa sini nga banwa kaupod sang iya mga sumulunod kag sang madamo nga mga tawo, may isa ka bulag didto nga nagapungko kag nagapakilimos sa higad sang dalan. Siya si Bartimeus nga anak ni Timeus. 47 Pagkabati niya nga nagaagi si Jesus nga taga-Nazaret, nagsinggit siya, “Jesus, kaliwat ni David,[g] kaluoyi ako!” 48 Madamo nga mga tawo didto ang nagsaway sa iya nga maghipos. Pero gintuduhan pa gid gani niya singgit, “Kaliwat ni David, kaluoyi ako!” 49 Nagpundo si Jesus kag nagsiling, “Dal-a ninyo siya diri sa akon.” Gani gintawag nila ang bulag, kag nagsiling sila, “Magkalipay ka, tindog kay ginatawag ka ni Jesus.” 50 Ginhaboy niya ang iya kunop kag nagdali-dali siya palapit kay Jesus. 51 Dayon nagsiling si Jesus sa iya, “Ano bala ang imo gusto nga himuon ko sa imo?” Nagsabat ang bulag, “Manunudlo, gusto ko nga makakita.” 52 Dayon ginsilingan siya ni Jesus, “Lakat ka; ang imo pagtuo nag-ayo[h] sa imo.” Sa gilayon nakakita siya kag nagsunod kay Jesus sa dalan.

Notas al pie

  1. 10:2 pagtilaw: ukon, pagdakop-dakop.
  2. 10:4 Deu. 24:1.
  3. 10:6 Gen. 1:27; 5:2.
  4. 10:8 Gen. 2:24.
  5. 10:19 Exo. 20:12-16; Deu. 5:16-20.
  6. 10:38 Masarangan… pagaagihan ko: sa literal, Mainom bala ninyo ang ilimnon nga pagaimnon ko? Magpabautiso bala kamo sa bautiso nga batunon ko?
  7. 10:47 Kaliwat ni David: Amo ini ang tawag sang mga Judio sa Mesias ukon Cristo tungod nga nagapati sila nga siya magahalin sa lahi ni Haring David kag manunubli sang iya ginharian.
  8. 10:52 nag-ayo: ukon/kag nagluwas.

Bibelen på hverdagsdansk

Markus 10

Om ægteskab og skilsmisse

1Derefter satte Jesus og disciplene kursen mod Judæa og kom undervejs gennem området øst for Jordanfloden. Som sædvanlig samledes store folkeskarer omkring ham, og han underviste dem, som han plejede.

Nogle farisæere prøvede at stille fælde for ham og spurgte: „Har en mand lov til at skille sig fra sin kone?”

Jesus begyndte med et modspørgsmål: „Hvad sagde Moses om skilsmisse?”

„Moses gav manden lov til at udstede et skilsmissebrev og sende konen bort,” svarede de.[a]

„Moses gav den tilladelse på grund af menneskers uforsonlige holdning,” sagde Jesus. „Men det var ikke Guds mening fra begyndelsen, for der står skrevet, at han ‚skabte dem som mand og kvinde’.[b] Der står også skrevet: ‚Derfor skal en mand forlade sin far og mor og knytte sig til sin kone, og de to skal blive ét.’[c] Altså er de ikke længere to, men en enhed. Det, som Gud på den måde har sammenføjet, må intet menneske splitte ad.”

10 Da Jesus senere var alene med sine disciple inden døre, bragte de atter emnet på bane. 11 Han sagde da til dem: „Hvis en mand skiller sig fra sin kone og derefter gifter sig med en anden, er han skyldig i ægteskabsbrud mod sin første kone. 12 Og hvis en kone går fra sin mand og gifter sig med en anden, er det hende, som begår ægteskabsbrud mod sin første mand.”

Hvordan man får adgang til Guds rige

13 På et tidspunkt bragte nogle forældre deres børn hen til Jesus, for at han skulle velsigne dem. Men disciplene ville jage dem bort. 14 Da Jesus så det, blev han vred og sagde: „Lad børnene komme til mig. I må ikke hindre dem, for det er sådan nogle som dem, der får adgang til Guds rige. 15 Det siger jeg jer: Den, der ikke tager imod Guds rige på samme måde, som et barn tager imod, kommer slet ikke ind i det.” 16 Så tog han børnene ind til sig, lagde hænderne på dem og velsignede dem.

Hvordan man får det evige liv

17 Da Jesus ville gå videre, kom en mand løbende og faldt på knæ foran ham. „Mester, du er et godt menneske,” sagde han. „Fortæl mig, hvad jeg skal gøre for at få del i det kommende liv?”

18 „Hvorfor kalder du mig god?” spurgte Jesus. „Det ord kan jo kun bruges om Gud. 19 Og med hensyn til det, du spørger om, så kender du budene: Du må ikke begå drab, du må ikke bryde ægteskabet, du må ikke stjæle, du må ikke anklage nogen på falsk grundlag, du må ikke bedrage nogen, og du skal ære din far og din mor.”

20 „Jamen, Mester,” svarede manden, „alle de bud har jeg overholdt, fra jeg var ganske ung.”

21 Jesus så kærligt på ham. „Du mangler én ting,” sagde han. „Gå hjem, sælg alt, hvad du har, og giv pengene til de fattige. Så skal du få del i Himlens rigdom—og kom så og følg mig.”

22 Manden blev ilde til mode over det svar og gik nedslået bort. Han var nemlig meget rig.

23 Jesus kiggede rundt på disciplene. „Hvor er det dog svært for rige folk at komme ind i Guds rige,” sagde han. 24 De stirrede forfærdet på ham. Jesus gentog: „Det er ikke let at komme ind i Guds rige, når man er bundet af sin rigdom.[d] 25 Ja, faktisk er det lettere for en kamel at gå gennem et nåleøje, end det er for en rig at gå ind i Guds rige.”

26 Disciplene var rystede. De kunne ikke tro deres egne ører, men sagde til hinanden: „Hvem kan så få det evige liv?”

27 Jesus så på dem og sagde: „Hvad intet menneske kan gøre, det kan Gud, for Gud kan gøre alt.”

Lønnen for at følge Jesus

28 „Hvad så med os?” spurgte Peter. „Vi har jo forladt alt for at følge dig.”

29 Jesus svarede: „Det siger jeg jer: Alle, som har forladt deres hjem, brødre, søstre, far, mor, børn eller deres job for at følge mig og forkynde mit budskab, 30 skal få det 100 gange igen nu her i det jordiske liv: nye hjem, nye brødre, søstre, mødre, børn og nyt arbejde—men også forfølgelser. Desuden får de det evige liv i den kommende verden. 31 Men mange, der her på jorden regnes blandt de store, vil i Guds rige være de mindste. Og mange af dem, der her er blandt de mindste, vil dér være de største.”

Tiden nærmer sig, hvor Messias skal lide og dø

32 Jesus og disciplene fortsatte nu deres vandring ind mod Jerusalem. Jesus gik forrest, mens hans ledsagere sakkede bagud. Disciplene var stadig rystede, og de andre, som fulgte med, var bange. Jesus kaldte nu de Tolv til sig og fortalte dem igen om det, der skulle ske med ham.

33 „Når vi kommer til Jerusalem,” sagde han, „vil Menneskesønnen blive forrådt og udleveret til ypperstepræsterne og de skriftlærde. De vil dømme mig til døden og udlevere mig til romerne, 34 som vil håne mig og spytte på mig. Jeg vil blive pisket og til sidst slået ihjel. Men på den tredje dag vil jeg genopstå fra de døde.”

Lederskab i Guds rige

35 Lidt senere gik Zebedæussønnerne, Jakob og Johannes, hen til Jesus og sagde: „Mester, vi vil bede dig gøre noget for os.”

36 „Hvad vil I have, jeg skal gøre for jer?” spurgte Jesus.

37 „Når du bliver konge i Guds rige, vil vi gerne sidde på de troner, der står nærmest ved din. Den ene af os på højre side og den anden på venstre side.”

38 „I ved ikke, hvad I beder om. Kan I tømme det lidelsens bæger, som jeg skal tømme? Kan I følge mig i den smertefulde dåb, som jeg skal igennem?”

39 „Ja, det kan vi.”

„Godt, I skal få lov at tømme samme bæger og døbes med samme dåb som jeg, 40 men det er ikke mig, der afgør, hvem der skal sidde ved min højre og venstre side. Gud har allerede bestemt, hvem der skal sidde der.”

41 Da de andre ti disciple hørte, hvad Jakob og Johannes havde bedt om, blev de vrede. 42 Men Jesus kaldte dem sammen og sagde: „I ved, hvordan magthaverne i denne verden holder af at herse og hundse med folk, og hvordan de store nyder at vise deres magt over for de små. 43-44 Sådan må det ikke være hos jer. De, som gerne vil være store og betydningsfulde iblandt jer, skal være tjenere for alle de andre. 45 Menneskesønnen kom heller ikke for at lade sig betjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum, for at mange kan blive sat fri.”

En blind bliver helbredt og slutter sig til Jesus

46 Jesus og disciplene nåede så frem til Jeriko. Da de senere forlod byen, blev de fulgt af en skare af mennesker. Ved vejkanten sad der en blind tigger ved navn Bartimæus, Timæusʼ søn. 47 Da han hørte, at Jesus fra Nazaret nærmede sig, begyndte han at råbe: „Jesus, du Davids Søn,[e] forbarm dig over mig!”

48 Der var mange, der skældte ham ud og sagde, at han skulle tie stille. Men han var ikke til at standse. Højere og højere råbte han: „Du Davids Søn, forbarm dig over mig!”

49 Jesus standsede og sagde: „Bring ham herhen!”

Så var der nogle, der gik hen og sagde til den blinde: „Vær ved godt mod! Rejs dig og kom. Jesus kalder på dig.”

50 Bartimæus kastede sin kappe til side, sprang op og gik hen mod Jesus.

51 „Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?” spurgte Jesus.

„Mester! Jeg vil gerne kunne se,” svarede den blinde.

52 „Din bøn er hørt! Det var din tro, der reddede[f] dig!”

Straks fik manden sit syn igen og fulgte derefter med Jesus.

Notas al pie

  1. 10,4 5.Mos. 24,1.
  2. 10,6 1.Mos. 1,27.
  3. 10,8 1.Mos. 2,24.
  4. 10,24 Nogle af de ældste håndskrifter mangler den sidste ledsætning.
  5. 10,47 På hebraisk betyder „søn” ofte „efterkommer”. Udtrykket „Davidssønnen” var en af titlerne på den ventede Messias, idet Messias skulle blive en mægtig konge, der var endnu større end jødernes hidtil største konge, David, der levede ca. 1000 år, før Jesus kom.
  6. 10,52 Eller: „frelste dig” eller „helbredte dig”.