1Pamati kamo sa ginasiling sang Ginoo nga Makagagahom, “Ipadala ko ang akon mensahero sa pagpreparar sang akon alagyan. Dayon ang Ginoo nga inyo ginapaabot gulpi lang nga magaabot sa iya templo. Magaabot ang ginahandom ninyo nga mensahero nga magapatigayon sang akon kasugtanan.”
2-3Pero sin-o ang makaantos sa adlaw sang iya pag-abot? Sin-o ang makaagwanta kon magpakita na siya? Kay pareho siya sa kalayo nga nagapapuraw sang metal ukon pareho sang habon nga nagapatinlo. Pagatinluan niya ang mga pari nga mga kaliwat ni Levi pareho sang pagpuraw sang pilak kag bulawan, agod mangin matarong ang ila kabuhi sa ila paghalad sa Ginoo.3:2-3 agod… Ginoo: ukon, agod magahalad sila sang husto nga mga halad sa Ginoo. 4Gani malipay na ang Ginoo sa mga halad sang katawhan sang Juda kag Jerusalem, pareho sang una.
5Nagsiling ang Ginoo nga Makagagahom sa mga Israelinhon, “Magaabot ako sa paghukom sa inyo. Magasaksi ako gilayon kontra sa mga babaylan, sa mga nagapanginbabayi ukon sa mga nagapanginlalaki, sa mga nagasaksi sang butig, sa mga nagadaya sa suweldo sang ila mga trabahador, sa mga nagapigos sa balo nga mga babayi kag sa mga ilo, kag sa mga nagabaliwala sa kinamatarong sang mga indi Israelinhon nga nagaestar upod sa inyo. Himuon ko ini sa inyo nga wala nagatahod sa akon.”
Ang Paghatag sang Ikanapulo
6Nagsiling pa ang Ginoo nga Makagagahom, “Ako, ang Ginoo, wala nagabaylo. Gani kamo nga mga kaliwat ni Jacob wala malaglag. 7Pareho kamo sa inyo mga katigulangan; wala kamo nagasunod kag nagatuman sa akon mga pagsulundan. Karon, magbalik kamo sa akon, ang Ginoo nga Makagagahom, kag magabalik3:7 magabalik: ukon, magabulig. ako sa inyo. Pero nagapamangkot kamo, ‘Paano kami makabalik sa imo?’ 8Mamangkot man ako sa inyo, mahimo bala sang tawo nga kawatan ako? Daw imposible! Pero kamo, ginakawatan ninyo ako. Kag karon nagapamangkot pa kamo, ‘Paano ka namon ginakawatan?’ Ginakawatan ninyo ako kay wala kamo nagahatag sang inyo ikanapulo3:8 ikanapulo: Katungdanan sang mga Israelinhon nga maghatag sang ikanapulo sang ila mga patubas kag mga kasapatan sa Ginoo (Lev. 27:30-33; Deu. 14:22-29). kag mga halad. 9Amo ina nga ginapakamalaot ko ang inyo bug-os nga nasyon. 10Karon, ginahangkat ko kamo nga tilawan ninyo ako, ang Ginoo nga Makagagahom. Dal-a ninyo ang inyo bug-os nga ikanapulo sa bodega sang templo agod may pagkaon sa akon templo. Kon himuon ninyo ini, padal-an ko na kamo sang ulan3:10 padal-an… ulan: sa literal, buksan ko ang mga bintana sang langit. Tan-awa ang kahulugan sini sa Gen. 7:11. kag hatagan sang sobra-sobra nga pagpakamaayo. 11Indi ko pagtugutan nga kaunon sang peste ang inyo mga pananom. Kag ang inyo mga ubas indi magkalapulak. 12Tawgon kamo nga bulahan3:12 bulahan: ukon, ginpakamaayo. sang tanan nga nasyon kay maayo ang inyo duta. Ako, ang Ginoo nga Makagagahom, ang nagasiling sini.”
13Nagsiling pa sa ila ang Ginoo, “Masakit ang inyo ginpanghambal parte sa akon. Pero nagapamangkot pa kamo, ‘Ano bala ang ginhambal namon parte sa imo?’ 14Nagsiling kamo, ‘Wala sing pulos ang pag-alagad sa Dios. Ano bala ang aton makuha kon tumanon ta ang iya mga ginapatuman sa aton? Kag ano ang aton makuha kon maglakat-lakat kita nga nagapangasubo sa pagpakita sa Ginoo nga Makagagahom nga nagahinulsol kita sa aton mga sala? 15Makasiling kita nga bulahan pa gani ang bugalon nga mga tawo. Kay sa pagkamatuod, sila nga mga nagahimo sing malain nagauswag. Kag bisan ginatilawan nila ang pasensya sang Dios wala man sila ginasilutan.’ ”
16Dayon atong mga nagatahod sa Ginoo naghambalanay. Nagpamati sa ila ang Ginoo kag nabatian niya ang ila ginahambalan. Ginsulat ang ila mga ngalan3:16 mga ngalan: ukon, maayo nga mga binuhatan; ukon, mga ginahambalan parte sa ila nga pagtahod sa Ginoo. sa libro nga ara sa atubangan sang Ginoo, agod madumduman niya sila nga nagatahod kag nagadumdom permi sa iya.
17Nagsiling ang Ginoo nga Makagagahom parte sa mga tawo nga nagatahod sa iya, “Mangin akon sila espesyal nga katawhan sa adlaw nga magahukom ako. Indi ko sila pagsilutan pareho sang ginahimo sang isa ka amay nga indi magsilot sa iya anak nga nagatuman sa iya. 18Kag sa liwat makita sang mga tawo ang kinalain sang matarong kag sang malaot, ang kinalain sang nagaalagad sa akon kag sang wala nagaalagad sa akon.”
1Herren, den Almægtige, siger: „Hør efter: Jeg vil sende min udsending i forvejen. Han skal berede vejen for mig. Derefter vil den Herre, I venter på, pludselig komme til sit tempel. Ja, pagtens sendebud, som vil give jer glæde, han kommer helt sikkert.”
2Når han kommer, betyder det dom over ondskaben. Han er som ilden under en smeltedigel, som et ætsende rensemiddel. 3Ligesom sølv og guld bliver renset for urenheder i smeltediglen, vil han rense levitterne og præsterne for deres urenhed. Først derefter kan de bringe Herren de rette ofre. 4Da kan Herren igen glæde sig over at modtage Judas og Jerusalems offergaver som før i tiden.
5Herren, den Almægtige, siger: „Når jeg kommer, vil jeg uden tøven straffe de ugudelige: dem, der øver trolddom, ægteskabsbryderne, dem, der sværger falsk, dem, der snyder arbejderne for deres løn, dem, der udnytter enkerne og de forældreløse, dem, der bedrager fremmede og udlændinge, ja, alle, der ikke har ærefrygt for mig.
6Jeg, Herren, har ikke forandret mig. Og der er stadig en rest tilbage af mit folk, Jakobs efterkommere. 7Lige siden jeres forfædres tid har I haft problemer med at overholde mine befalinger. Vend om og kom til mig, så vil jeg komme jer i møde.
I siger: ‚Vi har da aldrig vendt os bort fra dig!’
8Men jeg siger: Synes I, det er i orden, at mennesker bedrager Gud? For det er præcis, hvad I har gjort!
‚Hvordan har vi bedraget dig?’ spørger I.
Ved at fratage mig den tiende og de ofre, som tilkommer mig. 9I har alle bedraget mig, og derfor rammer dommen hele folket. 10Bring hele min tiende til forrådskammeret, så der bliver rigeligt med mad i mit hus. Sæt mig på prøve, så skal I se, at jeg åbner himlens sluser og overøser jer med velsignelser. 11Så vil jeg holde græshopperne væk, så jeres marker igen kan give en god høst og jeres vinmarker producere mange vindruer. 12Og alle folkeslag vil tale om, hvor velsignede I er, for jeres land bliver et dejligt sted at bo, siger Herren, den Almægtige!”
13Herren siger: „I har kritiseret mig voldsomt.
‚Hvad har vi da sagt?’ spørger I.
14I har sagt: ‚Det er omsonst at tjene Gud, den Almægtige. Vi får jo ikke noget ud af at overholde hans bud. Og han lægger slet ikke mærke til, hvor meget vi faster. 15Der er større fordel ved at være selvsikker end ydmyg. De ugudelige har jo heldet med sig. De gør oprør mod Gud og slipper godt fra det.’ ”
16De, som havde ærefrygt for Herren, talte nu sammen, og Herren hørte, hvad de sagde. Han sørgede for, at deres navne blev nedskrevet i en bog, så deres trofasthed ville blive husket.
17„Når jeg griber ind,” siger Herren, den Almægtige, „skal de være en del af mit ejendomsfolk. Jeg vil være barmhjertig mod dem, som en far er barmhjertig over for en lydig søn. 18Til den tid skal man atter kunne se forskel på de retskafne og de gudløse, på dem, der tjener Herren, og dem, der ikke tjener ham.”
19„Når dommen kommer,” siger Herren, den Almægtige, „vil de selvsikre, ugudelige mennesker blive tilintetgjort som halm, der bliver smidt i en brændende ovn. De bliver brændt rub og stub, så intet er tilbage.
20Men over jer, som ærer mig, skal min retfærdighed stråle som solen og bringe lægedom. Og I skal danse omkring som forårskåde kalve, der lige er sluppet ud fra stalden. 21Når jeg griber ind, skal I triumfere over de ugudelige og træde dem ned som støv under jeres fødder,” erklærer Herren, den Almægtige.
Løfte om genoprettelse og Elias’ komme
22„Husk på de love og forordninger, jeg gav til hele Israel gennem min tjener Moses på Horebs bjerg.
23Men før den store og alvorlige dom bliver udført, vil jeg sende profeten Elias til jer. 24Han vil hjælpe forældre til at blive forsonet med deres børn og børn til at blive forsonet med deres forældre, så ikke alle skal udryddes, når dommen kommer.”
