Ang Dayaon nga Tinugyanan
1Nagsugid si Jesus sang isa ka paanggid sa iya mga sumulunod. Siling niya, “May isa ka manggaranon nga may suluguon nga gintugyanan niya sang iya mga pagkabutang. Karon may nagsugid sa manggaranon nga ang iya mga pagkabutang ginausikan lang sang iya tinugyanan nga suluguon. 2Gani ginpatawag niya siya kag ginhambalan, ‘Ano ining nabatian ko nga ginausikan mo lang ang akon pagkabutang? Maayo pa magsumahay kita parte sa akon pagkabutang kay halin subong pahalinon ko na ikaw.’ 3Tungod nga ginapahalin na siya sang iya agalon, nagsiling siya sa iya kaugalingon, ‘Ano bala ang akon himuon? Indi ako makasarang sang mabug-at nga obra pareho sang pagkutkot sang buho, kag nahuya man ako nga magpakilimos. 4Ah, nahibaluan ko na kon ano ang akon himuon agod nga bisan pahalinon ako sang akon agalon may makadtuan ako nga mga tawo nga magabaton sa akon sa ila mga balay.’ 5Ang iya ginhimo, isa-isa niya nga ginpatawag ang mga may utang sa iya agalon. Nagpamangkot siya sa nahauna, ‘Pila ang imo utang sa akon agalon?’ 6Nagsabat siya, ‘100 ka lata nga lana sang olibo.’ Nagsiling ang tinugyanan sa iya, ‘Sige, ari ang lista sang imo utang, pungko kag isulat 50.’ 7Pagkatapos nagpamangkot siya sa ikaduha, ‘Pila ang imo utang sa akon agalon?’ Nagsabat siya, ‘100 ka sako nga trigo.16:7 trigo: sa English, wheat.’ ‘Sige, ari ang lista sang imo utang, isulat nga 80 lang ka sako.’ 8Pagkahibalo sang agalon sang iya ginhimo, gindayaw niya ang dayaon nga tinugyanan tungod nga maayo siya magpadihot. Kay ang mga tawo nga kalibutanon mas maayo magpadihot sa ila isigkatawo sang sa mga tawo nga ginpasanagan na sang Dios.
9“Gani sugiran ko kamo, bisan matuod nga ang manggad ginagamit sa pagpangdaya, gamita ninyo ini sa pagpakig-amigo, agod pag-abot sang adlaw nga wala na ini nga manggad, batunon nila16:9 nila: ukon, mga anghel. kamo didto sa puluy-an nga wala na sing katapusan. 10Ang tawo nga masaligan sa gagmay nga mga butang masaligan man sa dalagko nga mga butang. Kag ang tawo nga nagadaya sa gagmay nga mga butang, nagadaya man sa dalagko nga mga butang. 11-12Gani kon indi kamo masaligan sa manggad sa kalibutan nga indi gid inyo, sin-o ang magatugyan sa inyo sang matuod gid nga manggad nga napreparar para sa inyo?
13“Wala sing suluguon nga makaalagad sa duha ka agalon. Kay magasikway siya sa isa kag magahigugma sa isa; magadampig siya sa isa kag magapakalain sa isa. Indi man kamo makaalagad sing dungan sa Dios kag sa manggad.”
Ang Iban pa gid nga mga Butang nga Gintudlo ni Jesus
(Mat. 11:12-13; 5:31-32; Mar. 10:11-12)
14Pagkabati sadto sang mga Pariseo, ginyaguta nila si Jesus kay dalok gid sila sa kuwarta. 15Nagsiling si Jesus sa ila, “Ginapakita-kita lang ninyo sa mga tawo nga maayo kamo. Pero nahibaluan sang Dios kon ano gid ang sa inyo tagipusuon. Kay ang mga butang nga ginapasulabi sang tawo ginakahigkuan sang Dios.
16“Sa wala pa mag-abot si Juan nga manugbautiso, ang Kasuguan ni Moises kag ang mga sinulatan sang mga propeta amo ang ginasunod sang mga tawo. Halin sang pag-abot ni Juan ginatudlo na ang Maayong Balita parte sa paghari sang Dios, kag madamo gid ang nagapamilit nga magpasakop. 17Pero wala ini nagakahulugan nga nadula na ang Kasuguan. Mahapos pa nga madula ang langit kag ang duta sang sa mangin wala sing pulos bisan ang pinakagamay nga bahin sang Kasuguan.
18“Gani kon bulagan sang lalaki ang iya asawa kag magpangasawa sang iban, nagapanginbabayi siya. Kag ang magpangasawa sa babayi nga ginbulagan nagapanginbabayi man.”
Si Lazarus kag ang Manggaranon
19Nagpadayon pa gid si Jesus sa paghambal, “Sang una may isa ka manggaranon nga ang iya bayo malahalon gid kag nagapagusto siya sa manamit nga mga pagkaon adlaw-adlaw. 20May isa man ka tawo nga imol nga ang iya ngalan si Lazarus. Ang iya lawas puno sang katol. Ginadala siya didto sa puwertahan sang balay sang manggaranon. 21Gusto niya nga makakaon kuntani bisan sang mga pagkaon na lang nga nagakalahulog sa lamisa sang manggaranon. Ginapalapitan siya sang mga ido kag ginadilapan ang iya mga katol. 22Sang ulihi napatay si Lazarus kag gindala siya sang mga anghel didto sa tupad gid ni Abraham. Ang manggaranon napatay man kag ginlubong. 23Kag sang nagaantos siya sing puwerte gid sa impyerno16:23 impyerno: ukon, lugar sang mga patay. Sa Griego, Hades. nakita niya sa malayo si Abraham kag didto sa iya tupad si Lazarus. 24Gani nagsinggit ang manggaranon kay Abraham, ‘Amay Abraham, kaluoyi man ako! Sugua si Lazarus nga itum-oy niya sa tubig bisan ang iya na lang tudlo kag patuluan ang akon dila agod mabugnawan, kay puwerte gid ang akon pag-antos sa sini nga kalayo.’ 25Pero ginsabat siya ni Abraham, ‘Anak, sang nagakabuhi ka pa sa kalibutan maayo gid ang imo kahimtangan, kag si Lazarus iya nag-antos. Pero subong ginalipay siya diri kag ikaw nagaantos. 26Luwas pa sina, ang imo ginapangayo indi gid mahimo, tungod may dako nga kadadalman nga nagaulot sa aton, nga ang bisan sin-o diri sa amon nga gusto magsaylo dira indi gid makatabok, kag wala man sang may makatabok nga halin dira sa inyo pakadto diri sa amon.’ 27Dayon nagsiling ang manggaranon, ‘Amay Abraham, kon amo gali sina, nagapangabay ako sa imo nga kon mahimo ipadala mo si Lazarus sa balay sang akon amay, 28kay may lima pa ako ka utod nga lalaki, kag paandaman niya sila agod indi sila makakadto sa sini nga lugar nga puro lang pag-antos.’ 29Pero nagsabat si Abraham, ‘Ato man didto sa ila ang mga ginsulat ni Moises kag sang mga propeta. Dapat pamatian nila ina.’ 30Nagsabat ang manggaranon, ‘Pero amay Abraham, indi sila magpati. Pero kon may napatay nga magkadto didto sa ila, magahinulsol sila sa ila mga sala.’ 31Pero nagsiling si Abraham, ‘Kon indi gani sila magpati sa mga ginsulat ni Moises kag sang mga propeta, ti indi man sila magpati bisan pa may mabanhaw nga patay!’ ”
Om måden at bruge penge på
1Jesus fortalte nu følgende historie til disciplene: „En rig godsejer havde ansat en forvalter til at bestyre sit gods. Nogen tid efter blev han underrettet om, at forvalteren var uærlig og brugte løs af hans penge. 2Derfor kaldte han ham ind til sig. ‚Hvad er det, jeg hører om dig?’ sagde han. ‚Nu skal du afslutte alle dine regnskaber, og så bliver du fyret!’
3‚Hvad skal jeg dog gøre?’ tænkte forvalteren. ‚Nu mister jeg mit job. Jeg kan ikke klare hårdt fysisk arbejde, og jeg vil ikke være bekendt at gå rundt og tigge. 4Vent lidt! Nu har jeg det! Jeg må sørge for at have nogle venner, som kan hjælpe mig, når jeg ikke har flere penge.’
5Derfor tilkaldte han en efter en alle de folk, der stod i gæld til godsejeren. ‚Hvor meget skylder du?’ spurgte han den første.
6‚100 tønder olivenolie.’
‚Godt, her er gældsbeviset. Sæt dig straks ned og ret det til 50.’
7‚Og du,’ spurgte han den næste, ‚hvor meget skylder du?’
‚100 tønder hvede.’
‚Okay, skriv 80 i stedet for.’
8Da godsejeren hørte, hvad hans uærlige forvalter havde fundet på, roste han ham for hans klarhjernede initiativ.”
Jesus fortsatte: „Denne verdens børn behandler folk af deres egen slags med større skarpsindighed, end lysets børn gør. 9Og jeg siger til jer: Pas på, hvordan I bruger denne verdens materielle værdier. Brug dem til at skaffe jer venner og vinde dem for Guds rige. Når penge ikke længere har gyldighed, så vil disse venner tage imod jer i de evige boliger.”
10Jesus sluttede med følgende ord: „De, der er ærlige og trofaste i det mindre væsentlige, vil også være det i det mere væsentlige. Men de, der ikke er til at stole på i det, som har ringe værdi, kan man heller ikke regne med i det, som har stor værdi. 11Hvis man ikke kan stole på jer med hensyn til denne verdens flygtige værdier, kan man heller ikke betro jer de sande værdier. 12Og hvis I ikke kan tage vare på andres ejendom, hvem vil så give jer noget, I kan kalde jeres eget?”
Kontrasten mellem de himmelske og jordiske værdier
Matt. 6,24; 11,12-13; 5,18.32
13Jesus fortsatte: „Ingen kan tjene to herrer. Enten vil man hade den ene og elske den anden, eller man vil satse på den ene og ignorere den anden. I kan ikke tjene både Gud og materialismen.16,13 På græsk: Mammon, hvilket står for rigdom og materielle goder.”
14Da farisæerne hørte det, hånede de Jesus, for de satte stor pris på deres penge. 15Jesus sagde da til dem: „I farisæere vil gerne give det udseende af at være så fromme, men Gud kender jeres hjerter. Det, som mennesker sætter højt, er uden værdi i Guds øjne.
16Toraen16,16 De fem Mosebøger, som indeholder den jødiske religiøse lov. og de profetiske bøger havde deres tid, indtil Johannes Døberen kom. Men med Johannes begyndte budskabet om Guds rige at blive forkyndt, og alle kæmper imod det!16,16 Eller: „Alle optræder voldeligt over for det.” Teksten kan fortolkes på flere måder, men bør ses i sammenhæng med Matt. 11,12. 17Men det er lettere for himlen og jorden at forgå, end det er for selv den mindste del af Toraen at falde til jorden uden at blive opfyldt.
18Enhver mand, der skiller sig fra sin kone, bryder ægteskabet, hvis han gifter sig med en anden, og den, der gifter sig med en fraskilt kvinde, bryder også ægteskabet.”
Vend om, mens der endnu er tid
19Jesus fortsatte: „Der var en rig mand, som levede i stor luksus, klædte sig i kostbart tøj og holdt fest hver dag. 20Uden for hans dør havde man lagt en stakkels tigger, der havde sår over hele kroppen. Han hed Lazarus. 21Han længtes efter at kunne spise sig mæt i det, der blev tilovers fra den rige mands fester, men han fik ingenting. Derimod kom de sultne hunde16,21 Hunde fik lov at passe sig selv. Derfor strejfede de rundt som mere eller mindre vilde hunde, der altid søgte efter noget at spise. og slikkede hans sår.
22Den stakkels mand døde, og englene bar ham hen til Abraham, hvor han fik lov at ligge til bords ved hans side. Den rige mand døde også og blev begravet. 23Da han slog øjnene op, var han i dødsriget, hvor han led store kvaler. Langt borte så han Lazarus ligge til bords ved Abrahams side.
24‚Fader Abraham!’ råbte han. ‚Hav medlidenhed med mig! Send Lazarus hen for at dyppe spidsen af sin finger i vand og væde min tunge, for jeg har det forfærdeligt i flammerne her.’
25Men Abraham svarede: ‚Husk nu, min ven, at du levede på livets solside, mens Lazarus havde det ondt. Nu er det ham, der trøstes, og dig, der lider. 26Desuden er der en dyb kløft imellem os. Selv hvis nogen ville herfra over til jer, så var det ikke muligt, og man kan heller ikke komme fra jer over til os.’
27Da råbte den rige mand: ‚Så beder jeg dig, fader Abraham, send Lazarus til min fars hus 28for at advare mine fem brødre, så de ikke skal ende i den her frygtelige pine.’
29Men Abraham sagde: ‚Dine brødre kan jo bare høre efter, når der læses op fra Toraen og de profetiske bøger.’
30‚Nej, fader Abraham, det er ikke nok! Men hvis der kom en fra de døde, så ville de ændre indstilling!’
31‚Hvis de ikke vil lytte til Moses og profeterne, så vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om nogen genopstod fra de døde.’ ”
